Grundvand

Det er vigtigt at sikre rent grundvand. Grundvandet beskyttes gennem mange forskellige tiltag, hvoraf nogle er generelle og strategiske, og andre er mere målrettede og konkrete. 

Bemærkninger til retningslinjer 

Inden for indvindingsoplande til almene vandforsyninger (IOL), boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) og områder med særlig drikkevandsinteresse (OSD), herunder indsatsområder, og de områder der er højt prioriteret sårbare grundvandsområder skal der tages særlige grundvandshensyn for at beskytte den nuværende og den fremtidige vandforsyning. Derfor indeholder kommuneplanen retningslinjer for at beskytte drikke- og grundvandet.

Væsentligt grundvandstruende virksomheder og anlæg i OSD og IOL samt øget fare i BNBO

Holbæk Kommune er forpligtet til, gennem kommuneplanlægningen, at varetage de nationale grundvandsinteresser, afgrænset via den statslige grundvandskortlægning. Dette fremgår af bekendtgørelse om krav til kommuneplanlægning inden for områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandforsyninger. Kravene i bekendtgørelsen er videreført i kommuneplanens retningslinje 5.7.1 og 5.7.2.

I Miljøministeriets ”vejledning om krav til kommuneplanlægning inden for områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for disse” defineres ”væsentlig fare” som værende virksomheder og anlæg, som har oplag, håndtering, anvendelse eller produktion af mobile stoffer, der på grund af manglende binding, nedbrydning eller omdannelse kan udvaskes til grundvandet. Eksempler herpå er organiske opløsningsmidler, herunder især chlorerede opløsningsmidler, bromerede forbindelser fra brandhæmmere, fluorforbindelser fra kølemidler, produktion, opblanding, tapning og oplag af pesticider, herunder biocider i industriel målestok samt større oplag af andre flydende og faste kemikalier. Af vejledningens bilag 1 fremgår en liste med eksempler på virksomhedstyper og anlæg, som vurderes at udgøre en væsentlig fare. Listen er ikke udtømmende.

Det er desuden vigtigt at have for øje, at miljøklasserne 1-7 ikke kan bruges som grundlag for vurdering af, hvorvidt virksomheder eller tekniske anlæg er omfattet af forbuddet mod planlægningen inden for OSD eller IOL. Miljøklasserne tager primært udgangspunkt i en klassificering ud fra forventede støj- og støvgener, jf. Miljøstyrelsens notat om miljøklasser 1-7 i forhold til grundvandsbeskyttelse i kommuneplanlægningen af 20. september 2017.

Fokus i OSD og i IOL er på erhvervsplanlægning. Miljøministeriet vurderer, at planlægning for boliger i OSD og IOL ikke udgør en væsentlig fare for grundvandet.

Inden for BNBO behøver faren for forurening ikke at være væsentlig for at være omfattet af forbuddet om planlægning. Det er op til kommunen at vurdere, om byudvikling generelt (også til boliger) medfører en øget fare for forurening i BNBO. Risikoen for forurening i forbindelse med byudvikling kan fx bestå i nedsivning af vejvand, herunder saltholdigt vejvand, utætte spildevandsledninger, privates brug af pesticider, biocider i træbeskyttelse mv.

Kommunalbestyrelsen kan træffe beslutning om at fravige bestemmelserne, hvis det i en redegørelse for kommuneplanlægningens forudsætninger er godtgjort, at der er en særlig planlægningsmæssig begrundelse for placeringen, herunder at lokalisering uden for OSD/IOL/BNBO er undersøgt og ikke fundet mulig, og at faren for forurening af grundvandet kan forebygges. Kravene til redegørelsen fremgår af Miljøministeriets ”vejledning om krav til kommuneplanlægning inden for områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for disse”.

Hvis der i planperioden udarbejdes kommuneplantillæg for en ændret anvendelse der medfører en væsentlig fare for forurening af grundvandet indenfor OSD og IOL eller der medfører en øget fare i BNBO, skal der udarbejdes en særskilt grundvandsredegørelse. Redegørelsen skal indeholde en begrundelse for den planmæssige placering (hvorfor projektet ikke kan placeres et geografisk andet sted uden væsentlige grundvandsinteresser) samt hvilke tekniske tiltag (indretning, overvågning mv.) der skal bidrage til at sikre grundvandbeskyttelsen.

Nedsivning af husspildevand

Tilladelser til etablering af fælles nedsivningsanlæg eller til tæt nedsivning for flere end 30 PE (personækvivalenter) kan som hovedregel ikke opnås i OSD og IOL af hensyn til grundvandsbeskyttelsen. IOL udgør området, hvor der i dag indvindes grundvand til almen vandforsyning, mens OSD er udlagt som en reservation og beskyttelse af det grundvand, der kan benyttes i fremtiden. Der kan dog gives dispensation til denne type nedsivning uden for IOL men inde i OSD, hvis der ikke kan findes andre egnede løsninger mht. spildvandshåndtering, og når det vurderes, at de hydrogeologiske forhold betyder, at nedsivningen vil kunne ske uden risiko for forurening af grundvandet.

Indsatsområder udpeget af Miljøstyrelsen og de områder der er højt prioriteret sårbare grundvandsområder kan begge karakteriseres som områder, hvor den naturlige beskyttelse af grundvandet er ringe og nedsivning af spildevand kan udgøre en større risiko for grundvandet end i områder der ikke er udpeget inden for disse to kategorier. På denne baggrund, kan nedsivning af husspildevand som hovedregel ikke forøges i indsatsområder eller i de områder der er højt prioriteret sårbare grundvandsområder.

Nedsivning af vejvand

Vejvand er også at betragte som spildevand. Af hensyn til grundvandsbeskyttelsen tillader kommunen generelt ikke nedsivning af vejvand via faskiner inden for OSD og IOL, idet nedsivning af vejvand og andet vand fra befæstede arealer kan udgøre en trussel for grundvandet.

Nedsivning af vejvand via grøfter er derimod acceptabelt, da nedsivningen på den måde ikke bliver koncentreret ét sted, men bliver spredt over et større område.

Ved nedsivning via vegetationsdækkede grøfter sikres der også en vis tilbageholdelse af miljøfremmede stoffer i vegetationen, som ved nedsivning gennem anlæg/faskine i modsat fald ikke ville tilbageholdes på samme vis. Hvis det i enkeltstående tilfælde er noget nær umuligt at komme af med vejvandet på anden måde, vil kommunen på baggrund af en konkret trusselsvurdering overveje nedsivning via faskine, dog altid med krav om at der før nedsivningen etableres et bassin med tæt bund og sider, efterfulgt af sandfang og olieudskiller.

Al nedsivning af vejvand fra motorveje og motortrafikveje kan ikke tillades i OSD eller IOL, hverken via faskiner eller vegetationsdækkede grøfter, da nedsivning herfra vil udgøre en væsentlig risiko for forurening af den nuværende drikkevandsressource. Vejvand fra motorveje og motortrafikveje skal derfor håndteres ved udledning til f.eks. dræn eller recipient.

Nedsivning af tagvand og overfladevand fra mindre p-pladser

Tagvand og vand fra p-pladser med plads til mindre end 20 biler, kan jf. spildevandsbekendtgørelsen nedsives via faskine, så længe det foregår mindst 25 meter fra nærmeste anlæg for indvinding af vand, hvortil der stilles krav til drikkevandskvalitet. De samme afstandskrav er gældende for søer og åer. Det er dog en forudsætning, at husejere ved anvendelse af tagrensningsmidler, fliserensningsmidler etc. ikke leder vandet til faskine, da det vil medføre en risiko for grundvandsforurening. Tagrender og nedløbsrør i metal skal desuden være coatede indvendigt, så der ikke sker afsmitning af metaller til vandet, som nedsives. 

Nedsivning af vand fra øvrige befæstede arealer

For større p-pladser til 20 biler eller derover, vil det som udgangspunkt ikke være muligt at nedsive via faskine i Indvindingsoplande (IOL) udpeget af Miljøstyrelsen.

På befæstede arealer, hvor der er oplag eller anden aktivitet med stoffer, som kan forurene grundvandet -tillades ikke nedsivning – hverken diffust via vegetationsdække eller via faskine – i OSD og IOL. 

Tilladelse til indvinding af vand fra egen brønd eller boring til erhverv

Tilladelse til nye boringer til erhvervsvirksomheder (herunder landbrug) træffes på baggrund af en konkret og individuel vurdering. Vurderingen vil bl.a. skulle omfatte projektets miljømæssige påvirkning, men ligeledes hvordan projektet vil påvirke det almene vandværk. En ejendom der forsynes af et vandværk kan ikke udtræde af den almene vandforsyning (vandværket), mht. vand til husholdningsbrug. For at opnå en tilladelse til en ny boring, er det en forudsætning, af der ikke sker en sammenkobling mellem husholdningens forsyning fra vandværket og virksomhedens eget ledningsnet til erhvervsbrug.

Ved behandling af en ansøgning om tilladelse til indvinding af vand fra egen brønd eller boring laver kommunen en afvejning af, hvilken fordel ansøgeren kan have af tilladelsen og om der er risiko for, at brønden eller boringen kan forurene grundvandet. Mange ældre brønde og boringer er i dårlig stand og udgør en potentiel forureningstrussel mod grundvandet. Er de utætte virker de som et lodret ”dræn” for overfladevand ned til grundvandet. Pesticider brugt til ukrudtsbekæmpelse omkring anlægget, kan ende i grundvandet og det samme gælder andre miljøfremmede stoffer som kan være spildt nær en boring eller en brønd, eksempelvis gødnings- og olieprodukter.

For at opnå en tilladelse til indvinding af vand vil det være et krav, at brønden eller boringen er indrettet så den ikke udgør en trussel mod grundvandet. Der vil ved vurderingen endvidere blive lagt vægt på:

At der er et reelt vandingsbehov.

• Om indvindingen skal anvendes erhvervsmæssigt og har væsentlig betydning for ejerens erhverv på ejendommen, herunder vand til dyrehold.
• Om der er risiko for, at indvindingen kan have negativ indvirkning på nærliggende indvindingsområder til vandværker.
• Om der er risiko for, at indvindingen kan påvirke nærliggende natur.
• At eventuelle nærliggende forureningskilder som fx nedsivningsanlæg, kloakledninger mv. ikke kan forurene brønd eller boring.
• At jordbundstypen og afgrødevalg kan begrunde et vandingsbehov. Der gives som udgangspunkt ikke markvandingstilladelse til korn, frø og roer på jorder med et vist lerindhold (JB nr. større end 2). Der gives normalt ikke markvandingstilladelse til græsafgrøder på lerjorder.

Indvinding af overfladevand

I Holbæk Kommune er der tidligere givet en række markvandingstilladelser til overfladevand fra vandløb, søer og moser ol. Da mange vandløb, søer og moser er registreret som beskyttet natur inddrages tilladelser til indvinding af overfladevand som udgangspunkt når de udløber, så bl.a. Naturbeskyttelsesloven overholdes. Samtidig har mange vandløb miljømål som jf. vandområdeplanerne skal opnås. At kommunen som udgangspunkt ikke fornyer udløbne indvindingstilladelser fra vandløb, kan være medvirkende årsag til at miljømålene kan opfyldes. Der gives kun tilladelser til indvinding fra pumpe-og digelagsafvandingskanaler, da de er så regulerede og menneskepåvirkede, at de ikke har nogle naturmæssige interesser af betydning. Derudover kan der tillades indvinding af overfladevand fra vandløbsspidser (kystnært) hvis den ønskede vandmængde er til rådighed, og indvindingen samtidig ikke er til hinder for opfyldelse af miljømålene.

Overflødige brønde og boringer

Som udgangspunkt skal alle kendte overflødige brønde og boringer på et eller andet tidspunkt sløjfes bl.a. af hensyn til grundvandsbeskyttelsen.

En boring eller brønd er overflødig, når ejendommen samtidig har en anden vandforsyning, som i det væsentlige kan erstatte forsyningen fra brønden eller boringen. Dette betyder blandt andet at bilvask, havevanding, fyldning af marksprøjte og lignende ikke er en legitim årsag til at bevare en brønd eller boring, når der er anden vandforsyning på ejendommen.
Der kræves ekstraordinære omstændigheder at få tilladelse til at bevare en overflødig boring eller brønd.
En ekstraordinære omstændighed kunne være, at brønden er beliggende i et område uden nuværende og fremtidige grundvandsinteresser, og dermed ikke udgør en trussel for grundvandet nu, eller i fremtiden.

Veludførte boringer i god teknisk stand og med et potentiale for fremtidig samfundsrelevant benyttelse kan tillades bevaret. De konkrete forhold omkring boringens indretning i den inaktive periode vurderes individuelt fra sag til sag.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Retningslinjer

Generelle retningslinjer

5.7.1 Områder med særligt drikkevandsinteresser (OSD) og indvindingsoplande til almene vandforsyninger (IOL) skal friholdes for virksomhedstyper og anlæg, der medfører en væsentlig fare for forurening af grundvandet.

5.7.2 I områder med boringsnære beskyttelses områder (BNBO) må den planlagte eller eksisterende arealanvendelse ikke ændres, hvis ændringen vil føre til en øget fare for forurening af grundvandet.

5.7.3 Tilladelser til etablering af fælles nedsivningsanlæg eller til tæt nedsivning for flere end 30 PE (personækvivalenter) kan som hovedregel ikke opnås i områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD )og indvindingsoplande til almene vandforsyninger (IOL) af hensyn til grundvandsbeskyttelsen.

5.7.4 Nedsivning af husspildevand fra anlæg mindre end 30 PE kan som hovedregel ikke forøges i indsatsområder udpeget af Miljøstyrelsen og i de områder der er højt prioriteret sårbare grundvandsområder.

5.7.5 Nedsivning af vejvand tillades som udgangspunkt ikke inden for OSD og IOL ved motorveje og motortrafikveje. Nedsivning af vejvand via faskine tillades som udgangspunkt ikke inden for OSD og IOL for samtlige vejtyper.

5.7.6 Når der er indlagt vand fra et alment vandforsyningsanlæg på en ejendom, kan der som udgangspunkt kun gives tilladelse til at indvinde vand fra egen brønd eller boring, hvis vandet skal bruges erhvervsmæssigt og har væsentlig betydning for ejerens erhverv på ejendommen, f.eks. markvanding, vand til dyr, gartneri o.l. Det forudsættes, at indvindingsanlægget er indrettet så der ikke kan ske forurening af grundvandet, og sammenblanding med vand fra det almene vandforsyningsanlæg.

5.7.7 Der gives som udgangspunkt ikke tilladelse til indvinding af overfladevand. Indvinding fra pumpe-og digelags afvandingskanaler kan tillades, ligesom der kan gives tilladelse fra områder så som vandløbs spidser tæt ved kysten, hvor den ansøgte vandmængde er til rådighed.

5.7.8 Af hensyn til grundvandsbeskyttelsen skal brønde sløjfes, hvis de er overflødige. Det samme er gældende for boringer, hvis de samtidig er i en stand, der vurderes at kunne medføre forurening af grundvandet.