Sandby Vindpark

Formål

Kommuneplantillæggets indhold

Kommuneplantillægget udlægger et nyt rammeområde. Inden for rammeområdet kan lokalplanlægges for tre vindmøller med tilhørende tekniske anlæg og vejadgang. For at overholde vindmøllebekendtgørelsens regler for støj ved støjfølsom arealanvendelse, etableres støjkonsekvenszoner omkring de vindmøller, som kan etableres ved den endelige vedtagelse af lokalplan nr. 8.02.

Forhold til anden planlægning

Habitatbekendtgørelsen og artsfredningsbekendtgørelsen

Ifølge habitatbekendtgørelsen (Lovbekendtgørelse nr. 1048 af 21/08/2023) kan et planforslag ikke vedtages, hvis gennemførelse af planen kan betyde:

• at planen skader Natura 2000-områder (fuglebeskyttelsesområder og habitatområder),
• at yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for de dyrearter, der er optaget i Habitatdirektivets bilag IVa kan blive beskadiget eller ødelagt, eller at de plantearter, som er optaget i habitatdirektivets bilag IVb i alle livsstadier, kan blive ødelagt (bilag IV-arter).

Natura 2000-områder

De nærmest beliggende Natura 2000-områder inden for 20 km er N154 ”Sejerø Bugt, Saltbæk Vig, Bjergene, Diesebjerg og Bollinge Bakke”, N157 ”Åmose, Tissø, Halleby Å og Flasken”, N155 ”Udby Vig”, N156 ”Store Åmose, Skarresø og Bregninge Å”, N262 ”Annebjerg Skov og Ulkerup Skov” og N239 ”Ryegård Dyrehave, Bramsnæs og Garveriskov og Egernæs med holme og Fuglsø”. Vindmøllerne må derfor ikke forhindre opretholdelse af ”gunstig bevaringsstatus” for de arter og naturtyper, som disse områder er udpeget for at beskytte.

Naturtyper

Anlægsfasen vil kun påvirke lokale naturforhold gennem en midlertidige grundvandssænkning, men vil ikke påvirke naturtyper på udpegningsgrundlagene for nærliggende habitatområder, som ligger mindst 7 km fra rammeområdet. Driftsfasen vil heller ikke resultere i påvirkninger heraf.

Arter

Arterne kildevældsvindelsnegl, skæv vindelsnegl, sumpvindelsnegl, stavsild, pigsmerling, stor vandsalamander, klokkefrø, odder, enkelt månerude og mygblomst er på udpegningsgrundlaget for de nærliggende habitatområder. Ingen af disse arter forekom i rammeområdet. Vindmøllernes anlægs-, drifts- og demonteringsfase vil derfor ikke påvirke bevaringsstatus for nogen af de ti arter på udpegningsgrundlaget for de nærliggende habitatområder.

Fugle

Inden for 20 km af rammeområdet ligger de fire fuglebeskyttelsesområder F94 ”Sejerø Bugt og Nekselø", F99 "Saltbæk Vig", F100 "Tissø, Åmose og Hallenslev Mose" og F117 ”Store Åmose”. Vindmøllernes potentielle påvirkninger af alle 27 fuglearter på udpegningsgrundlaget for disse fire fuglebeskyttelsesområder blev vurderet i Natura 2000-væsentlighedsvurderingen, som er en del
miljøvurderingen. Af de 27 udpegede fuglearter, var det kun fiskeørn, havørn, rød glente, rørhøg, blisgås, bramgås, grågås, pibesvane, sangsvane og sædgås, som potentielt kan forekomme i rammeområdet. De øvrige udpegede yngle- og trækfuglearter forekom ikke i rammeområdet, da der her ikke var egnede habitater for disse arter. For eksempel er bjergand, ederfugl, fløjsand, gråstrubet lappedykker, krikand, sortand og stor skallesluger alle tilknyttet større søer og kystlokaliteter, som ikke findes i rammeområdet. I perioden 30. maj 2023 til 26. februar 2024 blev udpegningsarterne fiskeørn, havørn, rød glente, rørhøg, bramgås, grågås og sangsvane registreret i rammeområdet, og disse arters rasteforekomster og flyveruter blev kortlagt i området i denne periode.
Fiskeørn, havørn, rød glente og rørhøg ynglede ikke nær rammeområdet, og arbejdet i anlægs- og demonteringsfasen vil derfor ikke medføre forstyrrelse eller ødelæggelse af yngleområder for disse udpegede ynglefuglearter.
Rammeområdet var ikke et betydningsfuldt rasteområde for de udpegede trækfugle blisgås, bramgås, grågås, pibesvane, sangsvane og sædgås. Arbejdet i anlægs- og demonteringsfasen for vindmøllerne vurderes derfor ikke at medføre forstyrrelser, som kan påvirke bevaringsstatus for trækfuglearterne på udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområde F94, F99, F100 og F117. Ud fra viden om fuglenes flyvemønstre i rammeområdet, deres udbredelse og bestandstørrelse i Danmark, samt arternes risiko for at kollidere med vindmøllerne, blev det vurderet, at ingen af fuglearterne på udpegningsgrundlaget for de nærliggende fuglebeskyttelsesområder vil blive væsentligt påvirket på grund af kollisioner med møllerne I driftsfasen. Vindmøllerne i drift vurderes heller ikke at fortrænge fouragerende individer eller på andre måder påvirke bevaringsstatus for fuglearterne på udpegningsgrundlaget for de nærliggende fuglebeskyttelsesområder. Større mølleparker, som anlægges på trækfugles rute gennem landskabet (f.eks. langs kystlinjer, i større
ådale eller ved søsystemer) kan skabe barrierer for trækfuglene. Dette betyder, at trækfuglene enten får en længere trækrute uden om møllerne eller skal finde en helt anden trækrute. Der vil kun blive etableret tre vindmøller ved Sandby, og rammeområdet ligger ikke på en vigtig trækrute for fugle, da området ikke ligger nær vigtige fourageringsområder for trækfugle eller nær en kystlinje, tange eller lignende vigtigt udtræksområde for fugle. Vindmøllerne vil derfor ikke udgøre en barriere for trækkende fugle. Samlet vurderes det, at projektets anlægs-, drifts- og demonteringsfase ikke medfører væsentlig negativ påvirkning af bevaringsstatus for arter og naturtyper på nærliggende habitatområders udpegningsgrundlag, eller for fuglearterne på nærliggende fuglebeskyttelsesområders udpegningsgrundlag.

Bilag IV-arter

Af arter på habitatdirektivets bilag IV forekommer flagermus som blev registreret i planområdet, men det kan ikke udelukkes, at spidssnudet frø kan forekomme vandrende i planområdet. Flagermus var de eneste arter på Habitatdirektivets bilag IV, som blev registreret i løbet af feltundersøgelserne i forbindelse med vindmøllerne i rammeområdet.

Flagermus

De levende hegn i rammeområdet var de bedst egnede flagermushabitater nær de tre vindmøller, da flagermus ofte benytter levende hegn til fouragering og som ledelinjer under deres spredning i landskabet.

Metode for flagermusundersøgelsen

I løbet af foråret (maj) 2023 blev der registreret flagermus i to nætter fra solopgang til solnedgang (13,8 timer). I sommerperioden blev der registreret flagermus i tre nætter fra solopgang til solnedgang (23,9 timer). Om efteråret blev der registreret flagermus i to nætter fra solopgang til solnedgang (19,2 timer). Alle nætter, hvor der blev registreret flagermus, var med stille vind og uden regn, hvilket var optimalt for flagermusenes aktivitet i området. Til registrering af flagermusaktiviteten i området blev der opsat fire flagermusdetektorer. Tre detektorer blev placeret på de planlagte møllepositioner på åben mark, mens en fjerde detektor blev placeret ved nærliggende levende hegn. Ud over den automatiske registrering, blev der om natten den 30. maj eftersøgt aktive flagermus ved hjælp af en håndholdt flagermusdetektor langs levende hegn og langs Svinninge-Audebo Kanal rundt om vindmølleområdet. Denne aktive eftersøgning med håndholdt detektor blev udført for at undersøge forekomsten af flagermus i landskabet rundt om
vindmøllerne.

Flagermus i rammeområdet

I løbet af flagermusundersøgelsen i 2023 blev der registreret vand-, trold-, dværg-, pipistrel-, brun-, skimmel-, syd- og langøret flagermus langs de levende hegn og på de åbne marker i rammeområdet. Om foråret var der en forholdsvis lav flagermusaktivitet i rammeområdet, og de fleste flagermusregistreringer blev gjort langs levende hegn. Om sommeren var der en lidt højere flagermusaktivitet end om foråret, mens der om efteråret var en meget høj flagermusaktivitet i området. Både i forårs- og efterårsperioden blev der registreret flest flagermus langs de levende hegn sammenlignet med på åben mark, mens der i sommerperioden ikke var stor forskel på flagermusaktiviteten langs levende hegn og på åben mark. I både sommer- og efterårsperioden var brunflagermus den mest almindeligt registrerede art i området, og denne art har en høj risiko for at kollidere med vindmøllerne, da den ofte fouragerer højt i det åbne luftrum. Derudover var der en meget høj aktivitet af flagermus i rammeområdet om efteråret. For at undgå at flagermus kolliderer med vindmøllerne, skal der derfor indføres vindmøllestop for flagermus på alle tre vindmøller, når der er stor flagermusaktivitet nær vindmøllerne, som beskrevet under afværgeforanstaltninger herunder.

Påvirkning af flagermusenes levesteder

Under anlæggelsen og demonteringen af vindmøllerne fjernes der ikke bygninger eller træer, som kunne være raste- eller yngleplads for flagermus. Der fjernes heller ikke levende hegn, som anvendes af flagermus til fouragering og som ledelinjer i rammeområdet. Arbejdet i forbindelse med anlæggelse og demontering af møllerne vil derfor ikke medføre ødelæggelse af sommer- og vinterkvarterer for
flagermus i rammeområdet.
Hvis kabelanlægget for nettilslutningen skal passere træer med egnede yngle- eller rastepladser for flagermus, vil disse blive undgået, enten ved at kablet lægges uden om eller ved at træerne underbores. Lokalt vil anlægsarbejdet for kabelanlægget være kortvarigt og hovedsageligt foregå i dagtimerne inden for et begrænset område. Kabelanlæggets anlægsfase vurderes derfor ikke at påvirke flagermusenes anvendelse af levende hegn og andre landskabselementer til ledelinjer og fouragering væsentligt.

Afværgeforanstaltninger

For at undgå, at flagermus kolliderer med vindmøllerne, skal der udføres vindmøllestop på alle tre vindmøller fra solnedgang til solopgang på nætter med vindstyrker under 8 m/s og temperaturer over 10 °C i perioden 15. juli - 15. oktober. Et sådant vindmøllestop er en effektiv måde, hvorved kollisionsdrab af flagermus kan undgås. Hvis efterfølgende flagermusundersøgelser kan dokumentere, at der ikke forekommer betydelige mængder flagermus nær vindmøllerne i rammeområdet, kan møllestoppet fjernes igen, eller det kan justeres med hensyn til hvilke vindmøller, der skal være omfattet, og i hvilke perioder og ved hvilke vindretninger og temperaturer møllestoppet er relevant. Dette sikres med § 25-tilladelsen.

Sikring af individbeskyttelse

Der ødelægges ikke yngle- eller rastepladser for flagermus i rammeområdet, da der ikke fjernes bygninger eller træer med egnede levesteder for flagermus i anlægsfasen. Der fjernes heller ikke levende hegn, som flagermusene anvender til fouragering og spredning. Derudover indføres der vindmøllestop på alle tre vindmøller i de perioder, hvor der er høj flagermusaktivitet i rammeområdet, så kollisionsdrab af flagermus undgås. Vindmøllerne vurderes derfor ikke at påvirke hverken flagermusenes overlevelse eller reproduktion negativt i løbet af anlægs-, drifts- og demonteringsfasen, og rammeområdets økologiske funktionalitet for flagermus opretholdes.

Naturbeskyttelsesloven

Naturbeskyttelsesloven beskytter bl.a. naturen med dens bestand af vilde dyr og planter samt deres levesteder samt de landskabelige, kulturhistoriske, naturvidenskabelige og undervisningsmæssige værdier.

Ifølge naturbeskyttelsesloven må der ikke foretages ændringer i tilstanden af en række beskyttede naturtyper eller etableres byggeri, anlæg m.m. inden for en række beskyttelseslinjer.

Fundamenter til vindmøllerne, kranpladser, adgangsveje, teknikbygning ligger alle uden for arealer med §3-beskyttede naturtyper eller beskyttede vandløb.

Rammeområdet vurderes derfor ikke at påvirke hverken §3-naturtyper eller beskyttede vandløb væsentligt.

Statslige vandplaner

Bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand (BEK nr. 746 af 13/06/2023), har til formål at sikre udarbejdelse af vandområdeplaner med mål og indsatsprogrammer for vandområder med henblik på fremtidig målopfyldelse. Planerne udarbejdes af Miljøstyrelsen.

Rammeområdet er beliggende indenfor hovedopland DK2.2 Isefjord og Roskilde Fjord i vandområdedistrikt Sjælland og i en afstand af ca. 255 meter til nærmeste målsatte vandløb, Svinninge Audebo Kanalen.

Vindmøller fremgår ikke af listen over påvirkningstyper der kan medføre en stofpåvirkning af vandkvaliteten jf. Vandområdeplan 2021-2027 for Sjælland.

Planlægningen vurderes at være i overensstemmelse med vandplanerne, da den ikke medfører øget forurening eller påvirker mulighederne for at opnå en god økologisk tilstand i vandområderne.

Bekendtgørelse om planlægning for vindmøller

Planlægning af vindmøller reguleres af 'Bekendtgørelse om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller'. Bekendtgørelsen afløser det tidligere 'Vindmøllecirkulære' og ifølge bekendtgørelsen må der kun opstilles vindmøller indenfor områder der er udpeget i kommuneplanens retningslinjer, jf. Planlovens § 11a, stk. 1, nr. 5.

Bekendtgørelsen indeholder yderligere retningslinjer, der tilgodeser nabobeboelse. Eksempelvis er det et krav, at vindmøller ikke må opstilles nærmere nabobeboelse end fire gange vindmøllens totalhøjde, dog gælder afstandskravene ikke vindmølleejernes beboelse, da der her opnås bestemmende indflydelse. Ved bestemmende indflydelse forstås ejerskab eller rådighed over stemmerettigheder, således at en ejer kan bestemme om vindmøllen skal standes.

Derudover opstiller bekendtgørelsen overordnede regler for kvaliteten af vindmølleplanlægningen i forhold til omgivelserne. Eksempelvis skal områdets størrelse være tilpasset den påtænkte vindmølleplanlægning samt opstillingen heraf skal udføres i forhold til landskabet og i let opfatteligt geometrisk mønster.

Endeligt stiller bekendtgørelsen specifikke krav til detaljeniveauet i udformningen af lokalplaner, så som placering, antal, totalhøjde og udformning.

Planlægningen vurderes at være i overensstemmelse med bekendtgørelsen.

Kommuneplan 2024 

Rammeområdet er omfattet af en række udpegninger, som er beskrevet i de generelle retningslinjer i Kommuneplan 2024. Disse retningslinjer og udpegninger er beskrevet herunder:

Landskabsplan

Der er i forbindelse med Kommuneplan 2024 udarbejdet en landskabskarakter kortlægning. Her er planområdet igen en del af karakterområdet nr. 4 Lammefjorden.

Lammeforden er inddæmmet fjordbund med intensiv opdyrkning. Stor skala landskab med vide udsigter og store markflader. Området er præget af lige veje og grøfter, tekniske anlæg, primært vindmøller og sparsom spredt bebyggelse og bevoksninger.

Lokalplanen giver mulighed for etablering af et teknisk anlæg i form af vindmøller i den vestlige del af område nr. 4 -
Lammefjorden, hvilket ikke er i konflikt med anbefalingerne og tilstandsbeskrivelserne i Landskabsplanen. Der er desuden tale
om en midlertidig anvendelse, idet det vurderes, at anlægget har en levetid på ca. 30 år. På denne baggrund vurderes det, at
det planlagte ikke er i strid med Landskabsplan 2024.

Planlægningens miljømæssige påvirkning af landskabet er beskrevet yderligere i miljørapporten og miljøkonsekvensrapporten.

Kommuneplan 2024 – Retningslinje 5.1.1.

Rammeområdet ligger delvist inden for et sekundært positivområde, som Holbæk Kommune i henhold til Kommuneplan 2024, har vurderet egnet til opstilling af vindmøller. Det forudsætter dog yderligere undersøgelser og vurderinger før der kan tages endelig stilling.

Der er i forbindelse med miljøvurderingen gennemført undersøgelser og vurderinger af de miljømæssige konsekvenser af planlægningen i forhold bl.a. støj, skyggekast og visuelle forhold. Undersøgelserne viser at området samlet set er egnet til opstilling af tre stk. 150 meter høje vindmøller.

Kommuneplan 2024 – Retningslinje 1.4.1 Værdifulde kulturmiljøer

Kommuneplanramme 8.T01 ligger i et område der i Kommuneplan 2024 er udpeget som værdifuldt kulturmiljø. Kulturmiljøet omfatter hele Lammefjorden med tilknytning til Audebo pumpestation.

De bærende elementer er de fysiske landskabselementer der fortæller om afvandingen af fjorden, bl.a. pumpestationerne, dæmningen, kanalerne og de mange grøfter der inddeler den flade opdyrkede fjordbund i den karakteristiske retvinklede grid-struktur, som i høj grad også præger landskabet ved planområdet.

Den efterfølgende udnyttelse af den tørlagte fjordbund til intensivt landbrug, skov og spredt bosætning, samt store tekniske anlæg som vindmøller og motortrafikvej, er blevet karakteristiske for Lammefjordens landskab.

Rammeområdet vurderes på denne baggrund ikke at være i strid med retningslinjen.

Kommuneplan 2024 - Særligt værdifulde landbrugsområder

Rammeområdet ligger delvist inden for et område udpeget til særligt værdifuldt landbrugsområde. Arealbenyttelsen til vindmølleanlæg begrænser kun i beskedent omfang det nuværende areal til rådighed for landbrugsdrift, svarende til arealet, der benyttes til teknikbygninger, grusveje og vindmøller, samt deres arbejdsområder. Arealerne vil desuden overgå til landbrugsmæssig udnyttelse igen, når anlægget er udtjent.

Rammeområdet vurderes på denne baggrund ikke at være i strid med retningslinjen.

Kommuneplan 2024 – Retningslinje: 5.9.1 Oversvømmelse og 5.9.1. Strømningsveje

Rammeområdet ligger i et område der i Kommuneplan 2024 er kortlagt som område i risiko for at blive udsat for oversvømmelser som følge af klimaforandringer.

Generelt kan vindmøller med tilhørende anlæg uden problemer etableres på områder der risikere oversvømmelse. Ved etablering af vindmøller på arealer som udsættes for store vandstandsstigninger og lignende kan det via terrænregulering sikres at vejanlæg udformes, så de selv ved en vandstandsstigning stadig vil være farbare.

Rammeområdet vurderes på denne baggrund ikke at være i strid med retningslinjen.

Kommuneplan 2024 - Skovrejsning

I Kommuneplan 2024 er området udpeget som sekundære skovrejsningsområder. Indenfor disse områder kan der efter en konkret vurdering meddeles tilladelse til skovrejsning hvis det kan ske uden at forringe kulturhistoriske, landskabelige eller andre beskyttelseshensyn væsentligt.

Rammeområdet vurderes på denne baggrund ikke at være i strid med retningslinjen.

Drikkevandsinteresser

Kommunen skal som hovedregel friholde områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for områder med særlige drikkevandsinteresser, for virksomhedstyper og anlæg, der medfører en væsentlig fare for forurening af grundvandet, jf. Bekendtgørelse nr. 1697 af 21/12/2016 om krav til kommuneplanlægning inden for områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for disse.

I Miljøstyrelsens vejledning til bekendtgørelsen fremgår, at der ved væsentlig fare skal forstås virksomheder og anlægstyper, som har oplag, håndterer, anvender eller har produktion af mobile stoffer, der på grund af manglende binding, nedbrydning eller omdannelse kan udvaskes til grundvandet.

Rammeområdet er delvist beliggende inden for et område udpeget til særlige drikkevandsinteresser (OSD). Holbæk Kommune vurderer, at etablering af vindmøller ikke medfører en væsentlig fare for forurening af grundvandet.

Miljøvurdering

I forbindelse med forslag til lokalplan og kommuneplantillæg er der udarbejdet en miljøvurdering af plangrundlaget i overensstemmelse med Miljøvurderingslovens afsnit II (LBK nr. 4 af 03/01/2023 om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)).

Desuden har ansøger i forbindelse med projektansøgningen anmodet om, at projektet skal undergå en miljøkonsekvensvurdering i henhold til Miljøvurderingslovens afsnit III.

Holbæk Kommune har ansvaret for miljøvurdering af plangrundlaget (MV) og ansøger har ansvaret for udarbejdelsen af en miljøkonsekvensrapport af projektet (VVM).

Holbæk Kommune har myndighedskompetencen i sagen, og har accepteret, at miljøvurderingens miljørapport (miljøvurdering af planlægningen) og miljøkonsekvensvurderingens miljøkonsekvensrapport (miljøkonsekvensvurdering af projektet) slås sammen i en samlet miljøredegørelse, som skal belyse de miljømæssige konsekvenser af både planerne og projektet.

Den samlede miljøredegørelse kan findes på Holbæk Kommunes planportal og EA HUB, Danmarks Miljøportal.

I forbindelse med Kommunalbestyrelsens endelige vedtagelse af planerne, skal der efter § 13 i lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) (LBK nr. 4 af 03/01/2023) udarbejdes en sammenfattende redegørelse for,

• hvordan miljøhensyn er integreret i planen eller programmet,
• hvordan miljørapporten og de udtalelser, der er indkommet i offentlighedsfasen, er taget i betragtning,
• hvorfor den godkendte eller vedtagne plan eller det godkendte eller vedtagne program er valgt på baggrund af de rimelige alternativer, der har været behandlet, og
• hvordan myndigheden vil overvåge de væsentlige indvirkninger på miljøet af planen eller programmet.

Denne sammenfattende §13-redegørelse af miljøvurderingen er et bilag til planerne.

Høring

Da der er tale om en væsentlig ændring af kommuneplanen, har der været indkaldt idéer og forslag forud for planarbejdet. Der blev i samme debatmateriale indkaldt idéer og forslag til emner i miljøvurderingen.

Debatmaterialet har været offentliggjort i perioden fra den 27. juni 2023 til den 10. september 2023. Her blev naboer, interessenter og berørte myndigheder orienteret. Der blev afholdt nabomøde med de nærmeste naboer den 29. august 2023.

I høringsperioden indkom 53 høringssvar. Heraf var et høringssvar underskrevet af 14 borgere. Bemærkningerne omhandlede bl.a. generel modstand mod etablering af vindmøller, bekymring for værdiforringelse, for påvirkning af natur, for støj- og skyggepåvirkning, samt for påvirkning af grundvand grundet PFAS.

Der blev efterfølgende gennemført en supplerende høring vedr. kabelanlægget til nettilslutningen af vindmøllerne. Denne supplerende høring omhandlede nettilslutningen af vindmøllerne via et nedgravet kabel imellem vindmøllerne og transformerstationen uden for planområdet.

I løbet af den supplerende høringsperiode indkom yderligere 11 høringssvar. Bemærkningerne omhandlede bl.a. generel modstand mod etablering af vindmøller, bekymring for værdiforringelse, for påvirkning af natur, for støj- og skyggepåvirkning, samt hensyn til eksisterende ledningsanlæg.

Forslag til lokalplan og kommuneplantillæg udsendes i offentlig høring i perioden d. 3. december 2024 til d. 21. februar 2025. Der blev afholdt borgermøde den 7. januar 2025 på Svinninge skole, Hovedgaden 76f, 4520 Svinninge.

I høringsperioden har kommunen modtaget 83 høringssvar og en indsamling af 665 underskrifter mod planerne. Høringssvarene er generelt imod etableringen af vindmølleparken og frygter de konsekvenser som de forventer vindmølleparken vil få for lokalområdet. Overordnet omhandler høringssvarene nedenstående temaer: 

• Planlægning og processen, herunder at borgerne ikke føler sig hørt eller inddraget. 
• Værdiforringelse af ejendomme og socioøkonomiske forhold, herunder påvirkning af lokalsamfundet. 
• Placering, herunder vindforhold i området. 
• Kommuneplan og lokalplan, herunder nye retningslinjer for vindmøller i kommuneplan 2024 
• Miljøvurdering generelt, herunder kommunens rolle i miljøvurderingen 
• Støj og skyggekast, herunder de gennemførte beregninger. 
• Natur, herunder påvirkning og undersøgelser af fugle og flagermus og risiko for forurening med mikroplast og miljøfremmede stoffer som PFAS. 
• Landskab, herunder kulturarv og visuel påvirkning. 
• Sundhed, herunder negative helbredsmæssige konsekvenser.

På baggrund at et høringssvar fra SGAV har administrationen tilføjet afsnit fra miljøkonsekvensrapporten vedrørende natura 2000 områder og bilag IV-arter til kommuneplantillægget.

Høringssvarene har givet anledning til, at det konsekvensrettes i lokalplanen og kommuneplantillægget, at der henvises til gældende miljøvurderingslov, LBK nr. 4 af 03/01/2023. Hertil er ”lokalplanområdet” rettet til ”rammeområdet” i afsnit om værdifulde kulturmiljøer.