Kommuneplanen skal fastsætte retningslinjer for naturbeskyttelse. Hensigten er, at naturindholdet i det åbne land forbedres gennem skabelse af større sammenhængende naturområder. Herudover er det vigtigt at de eksisterende, værdifulde naturområder bevares, beskyttes og udbygges. I forbindelse med fysisk planlægning, f.eks. byudvikling og indpasning af tekniske anlæg og infrastrukturanlæg, skal de nødvendige hensyn tages, så naturområderne ikke forringes, indskrænkes eller splittes op.
Grønt Danmarkskort er en samlet udpegning af naturbeskyttelsesinteresserne, som skal sikre sammenhængende naturområder til gavn for biodiversiteten.
Bemærkninger til retningslinjer
Om Grønt Danmarkskort
Holbæk Kommune er jf. planloven forpligtiget til at foretage en samlet planlægning for naturbeskyttelsesinteresser og Grønt Danmarkskort.
Udpegningen af Grønt Danmarkskort i Holbæk Kommune har fulgt de nationale kriterier, og indeholder naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser, herunder eksisterende Natura 2000-områder på land og andre områder med naturbeskyttelsesinteresser udenfor Natura 2000-områderne. Grønt Danmarkskort indeholder ligeledes potentielle naturområder, som kan udvide eller skabe sammenhæng mellem eksisterende værdifulde naturområder og naturområder, som også tjener andre formål, fx klimatilpasning, et bedre vandmiljø eller rekreation.
I Grønt Danmarkskort indgår også økologiske forbindelser og potentielle økologiske forbindelser.
Størrelsesmæssigt er der i kommuneplan 2024 udpeget:
- Grønt Danmarkskort 21.839,5 ha
- Naturbeskyttelsesområder med særlig interesse 16.754,2 ha
- Potentielle naturbeskyttelsesområder 4.157,4 ha
- Økologiske forbindelser 1.061,3 ha
- Potentielle økologiske forbindelser 391,7 ha
I kommuneplan 2021 var de forskellige kategorier følgende:
- Grønt Danmarkskort 20.104,3 ha
- Naturbeskyttelsesområder med særlig interesse 14.737,3 ha
- Potentielle naturbeskyttelsesområder 4.388,6 ha
- Økologiske forbindelser 1.061,3 ha
- Potentielle økologiske forbindelser 391,7 ha
Udpegningerne
Naturbeskyttelsesområder med særlig interesse
Den første kortlægning af områder med særlige naturbeskyttelsesinteresser i Grønt Danmarkskort i Holbæk Kommune er lavet på baggrund af biodiversitetskortet og kommunens egne registreringer af beskyttede naturtyper. Kommunen har her gjort brug af det digitale naturkorts data om artscore, der afspejler forekomsten af rødlistede arter samt bioscoren, som viser arealer, der har værdi eller potentiale som levested for rødlistede arter. Ved den første kortlægning af Grønt Danmarkskort blev det lokale naturråd inddraget i arbejdet med kriterierne for udpegningen.
Målet med udpegningen er at sikre høj biologisk mangfoldighed ved at beskytte levesteder for de naturligt tilhørende arter af vilde dyr og planter. Hensynet til naturen skal styrkes i forhold til byudvikling og nye infrastrukturanlæg. Udpegningen har yderligere som målsætning, at der skabes sammenhæng mellem naturområderne. Holbæk Kommune vil prioritere naturprojekter indenfor Grønt Danmarkskort med henblik på at bevare, forbedre og skabe nye levesteder og spredningsmuligheder for planter og dyr.
I udpegningen af naturbeskyttelsesområder med særlig interesse er medtaget de fire Natura2000 områder og andre områder med naturbeskyttelsesinteresser udenfor Natura 2000-områderne, såsom beskyttede naturarealer, større skove, vådområder og fredede arealer. I områder, hvor der er en større koncentration af mindre naturområder, er disse udpeget som større sammenhængende naturområder.
Potentielle naturbeskyttelsesområder
Der er udpeget potentielle naturbeskyttelsesområder, som kan udvide eller skabe sammenhæng mellem eksisterende naturområder. Områder med potentielle naturbeskyttelsesinteresser må som hovedregel ikke inddrages til formål, der kan forringe naturindholdet eller vanskeliggøre, at området på et senere tidspunkt kan omdannes til natur. Potentielle naturbeskyttelsesområder kan være områder med synergieffekter for fx klimatilpasning, vandmiljø eller rekreation. Her er udpeget lavbundsarealer og arealer udpeget på kommunens oversvømmelseskort, som kan forventes at blive udtaget til klimalavbundsindsatser eller blive benyttet i klimatilpasningsprojekter. Disse arealer kan, udover at have en effekt på klimafaktorer som CO2-udledning, kvælstofudvaskning og regnvandshåndtering, blive til nye naturområder.
Ifølge DMI og Kystdirektoratet kan vi bl.a. forvente, at middelvandstanden i Isefjorden vil stige med op til 112 cm frem til år 2120. En stor del af kommunens beskyttede naturområder, herunder nogle af dem med størst biodiversitet, er beliggende i disse områder og vil forsvinde som følge af havvandstigningerne. Nogle steder vil der være potentiale for at skabe ny kystnær natur i en højere kote, men mange steder findes kystskrænter, diger eller bebyggelse, som umuliggør dette.
Økologiske forbindelser
Med udpegningen af økologiske forbindelser skal der skabes sammenhæng mellem naturtyper af hensyn til spredningen af vilde dyr og planter. Inden for disse økologiske forbindelser må der ikke foretages tiltag, som kan forhindre at dyr og planter kan spredes. Hvis nye eller ændrede vejanlæg eller tilsvarende tiltag vurderes at ville forringe udbredelsesmulighederne, skal nødvendige tiltag iværksættes, som kan kompensere herfor. Det kan fx være etablering af faunapassager, nye naturområder eller skovplantninger.
Ud over forbindelsen til de internationale beskyttelsesområder er der søgt etableret forbindelser mellem lokaliteter af stor værdi eller lokaliteter med truede arter.
Potentielle økologiske forbindelser
Der er udpeget potentielle økologiske forbindelser. Inden for disse skal det tilstræbes, at forholdene for de vilde dyr og planter forbedres. Ligeledes må der ikke ske tiltag, som kan forhindre, at der kan ske naturgenopretning eller etablering af en økologisk forbindelse.
I områder med store ensartede dyrkede eller bebyggede flader skal der gives mulighed for, at der kan etableres naturområder, som på en harmonisk måde kan indgå i landskabet. Naturområder, der ikke er omfattet af beskyttelsesbestemmelserne i lovgivningen på grund af at de ikke lever op til størrelseskriteriet, vil kommunen søge at beskytte.
Realisering af naturområder
Holbæk Kommune har indført helårsgræsning på Holbæk Fælled og i Tølløse Dyrehave. Begge projekter har til formål at øge biodiversiteten i kommunen. Holbæk Kommune har ligeledes besluttet, at de nødvendige skridt skal tages, for at kommunens skove i fremtiden kan blive til urørt skov. Derved sikres, at skovene i fremtiden vil få en rigere biodiversitet.
Natura 2000-områder og bilag IV-arter
For Natura 2000-områder gælder, at der ikke må udlægges byzone eller sommerhusområder, planlægges nye vejanlæg, jernbaner eller andre trafikanlæg, placere tekniske anlæg, foretages deponering eller andre anlæg, som ikke vil have en gavnlig indvirken på de naturtyper og arter, som området er udpeget for at beskytte. I administrationen af plan- og miljølovgivningen må der ikke gives tilladelse, dispensation eller godkendelser, som vil forringe forholdene for de naturtyper og arter inden for et Natura 2000 område, som området er udpeget for at beskytte. Det gælder uanset, om der er tale om forhold i eller uden for et Natura 2000 område. Der kan dog planlægges for foranstaltninger, som vil medføre forbedringer for de naturtyper og arter, som området er udpeget for at beskytte. Kommunens naturforvaltningsindsats vil blive prioriteret særlig højt i områder, som er udpeget til Natura 2000 områder i henhold til de statslige naturplaner for områderne.
Der er fire Natura 2000 områder i Holbæk Kommune – 155 Udby Vig, 156 Store Åmose, Skarresø og Bregninge Å, 146 Hejede Overdrev, Valborup Skov og Valsølille Sø og 239 Ryegård Dyrehave, Bramsnæs og Garveriskov og Egernæs med holme og Fuglsø. De to sidstnævnte er overvejende beliggende i nabokommunerne, men har mindre arealer beliggende i Holbæk Kommune.
Det er vurderet, at vedtagelsen af kommuneplan 2024 ikke vil medføre en væsentlig påvirkning af nogle af Natura 2000-områderne. Det er desuden vurderet, at vedtagelsen af kommuneplan 2024 ikke vil medføre beskadigelse eller ødelæggelse af yngle-, rasteområder for arter, som er optaget i habitatdirektivets bilag IV, og at vedtagelsen ikke vil have negative konsekvenser for arter omfattet af EF-habitatdirektivets bilag IV. En enkelte ny kommuneplanramme er placeret indenfor Natura 2000 område for at sikre en eksisterende kro (Bromølle Kro). De øvrige nye kommuneplanrammer er placeret langt fra Natura 2000-områder, og kommuneplanen indeholder ikke retningslinjer, der vil påvirke Natura 2000-områder.
Planforslag, som i sig selv eller sammen med andre planer kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde, skal konsekvensvurderes. Ved afgørelser, dispensationer og godkendelser skal det fremgå af afgørelsen, at der ikke sker forringelser af de naturtyper eller for de arter, som området er udpeget for. Hverken i eller uden for internationale beskyttelsesområder må der ske planlægning eller administreres for tiltag, som kan føre til forringelser for de arter, som er listet på Habitatdirektivets bilag IVa og IVb.
Ændringer siden seneste kommuneplan
Udpegningerne i kommuneplan 2021 er i stort omfang videreført i kommuneplan 2024. Der er derudover sket en forøgelse af områder udpeget til naturbeskyttelsesområder med særlige interesser og potentielle naturbeskyttelsesområder.
Holbæk Kommune har medtaget beskyttet natur og fredskov, der har areal på 10 ha eller derover eller er beliggende i tilknytning til allerede udpegede naturbeskyttelsesområder med særlige interesser. Natur- og skovarealer ejet af kommunen selv er også medtaget, hvis de har en vis størrelse og kan forbindes til andre naturområder.
En stor del af kommunens bedste natur, de kystnære arealer, vil forsvinde som følge af havvandstigninger. Der er derfor behov for at skabe muligheder for at erstatte denne natur med nye arealer højere i terrænet.
Holbæk Kommune har derfor medtaget de områder som potentielle naturområder, der på kommuneplanens oversvømmelseskort er udpeget med oversvømmelsesrisiko fra havvandsstigninger, vandløb og nedbør. Disse er medtaget, medmindre de er bebyggede eller inddigede (som fx den indre del af Lammefjorden). Desuden er større kulstofrige lavbundsarealer medtaget. En yderligere grund til at medtage områder med oversvømmelsesrisiko og lavbundsarealer er, at man i klimatilpasningsprojekter og udtagning af lavbundjord har mulighed for at skabe ny natur.
De nedbørsrelaterede udpegninger på oversvømmelseskortet er medtaget som potentielle naturområder, hvis de er over 20 ha, da nogle af disse områder kan forventes at skulle indgå i forbindelse med klimatilpasningsprojekter. Arealkriteriet er sat relativt stort, fordi oversvømmelsesudpegningen er præget af en vis grad af usikkerhed, da den udelukkende tager udgangspunkt i overfladen i højdemodellen (2016) og ikke inkluderer jordbundsforhold og underliggende ledningssystemer.
Retningslinjer
Retningslinjer knyttet til udpegninger på kort
4.1.1 Indenfor Grønt Danmarkskort prioriteres naturprojekter med henblik på at bevare, forbedre og skabe nye levesteder og spredningsmuligheder for planter og dyr. Prioriteringen er ikke til hinder for etablering af naturprojekter på arealer udenfor det Grønne Danmarkskort.
4.1.2 Indenfor Natura 2000 områderne (de internationale naturbeskyttelsesområder) må der ikke ske forringelse af naturtyper og levesteder for de arter, for hvilke området er udpeget. Tilsvarende må der ikke ske ændringer uden for et Natura 2000 område, som kan påvirke forholdene i et Natura 2000 område.
4.1.3 I områder med Naturbeskyttelsesinteresser skal tætheden af naturområder og sammenhængen mellem disse bevares og forbedres.
4.1.4 Områder med Potentielle naturbeskyttelsesinteresser må som hovedregel ikke inddrages til formål, der kan forringe naturindholdet eller vanskeliggøre, at området på et senere tidspunkt kan omdannes til natur.
4.1.6 Indenfor de Økologiske forbindelser må der ikke ske byudvikling eller anlægges veje og tekniske anlæg, hvis dyr og planters spredningsmuligheder forringes. Er det ikke muligt at placere byudvikling og anlæg af veje og tekniske anlæg uden for økologiske forbindelser, skal der indtænkes anlæg som faunapassager og/eller erstatningsbiotoper i det konkrete projekt for fortsat at sikre dyr og planters spredningsmuligheder.
4.1.7 Indenfor de Potentielle økologiske forbindelser skal spredningsmulighederne for vilde dyr og planter søges forbedret, og der må ikke ske byudvikling eller placeres anlæg, der forhindrer etablering af en økologisk forbindelse.
Generelle retningslinjer
4.1.8 Småbiotoper, der ikke er omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 3, skal så vidt muligt bevares.