Ved at ophøre med at dyrke lavbundsjorde og etablere vådområder er der mulighed for at stoppe udledning af næringsstoffer og/eller drivhusgasser samt genetablere naturområder.
Der er udpeget lavbundsarealer, der ønskes genoprettet som vådområder eller lavbundsprojekter (klima-lavbundsprojekter). Områderne er vurderet til at have potentialer til stor reduktion i udledningen af næringsstoffer eller drivhusgasser, og hvor en etablering af vådområde samtidig vil medføre en naturgevinst i det pågældende område.
Retningslinjer
Retningslinjer knyttet til områder udpeget på kort
4.6.1 Indenfor de kulstofrige Lavbundsarealer kan der være basis for at gennemføre klima-lavbundsprojekter hvor arealerne tages ud af drift og vandstanden hæves for at undgå yderligere nedbrydning af jordens kulstofindhold.
4.6.2 Lavbundsarealer, der kan genoprettes som vådområder skal som udgangspunkt friholdes for yderligere byggeri og anlæg der vil vanskelliggøre, at lavbundsarealet vådgøres.
Bemærkninger til retningslinjer
De kulstofrige lavbundsjorder
De kulstofrige (tørveholdige) lavbundsarealer er typisk områder, hvor der tidligere naturligt har været vand, f.eks. i form af eng, mose eller sumpskov, og hvor der efterfølgende er gennemført dræning og tørlægning af områderne. Da arealerne også ofte ligger lavt i terræn, er de ofte også i risiko for at blive oversvømmet ved store mængder nedbør. De arealer der i dag udnyttes landbrugsmæssigt kan i våde perioder være vanskellige at udnyttelse. Omsætning af det organiske materiale i jorden og medfølgende terrænfald, betyder at problemerne med vand bliver større med tiden.
På ovenstående kort vises de kulstofrige lavbundsjorde der fremgår af tekstur-kort fra 2014 (Landbrugsstyrelsen og Miljøstyrelsens udtagningskort). Der er ny viden på vej i forhold til de kulstofrige lavbundsjorde på baggrund af Århus Universitets nye analyser. Indenfor de kulstofrige lavbundsjorder kan der være basis for at realisere et klimavådområde projekt.
Lavbundsarealer der kan genoprettes
Der er udpeget lavbundsarealer, hvor det er særligt ønskeligt, at den landbrugsmæssige udnyttelse ophører og der at der genskabes en mere naturlig vandstand i området. Retningslinjerne har derfor til hensigt at sikre, at disse områder ikke anvendes til byggeri m.v., der vil vanskelliggøre mulighederne for at genskabe et vådområde. Hvis der alligevel tillades etablering af anlæg i lavbundsområderne, skal det ske under hensynstagen til ønsket om at etablere en forhøjet vandstand i området. Etablering af vådområder kan ske dels ud fra et ønske om at reducere udledning af kvælstof og fosfor til vandmiljøet i overensstemmelse med de statslige vandplaner og dels ud fra et ønske om at reducere jordbundens udledning af drivhusgasser. Nye vådområder vil desuden medvirke til et større naturindhold.
Etablering af vådområder er et vigtigt virkemiddel til realisering af statens vandoplandsplaner, som er udarbejdet på baggrund af miljømålsloven og har som overordnet mål, at medvirke til at oprette og bevare en god økologisk tilstand i alle landets vandforekomster.
De lavbundsarealer der ønskes genoprettet er udpeget på baggrund af tekstur-kortet fra 2014 med de tørveholdige lavbundsjorde. Administrationen har bearbejder kortet så de tørveholdige lavbundsjorde der er mest egnet til lavbundsprojekter er udpeget som områder der ønskes genoprettet. Det drejer sig om:
- Kulstofrige område der har en sammenhængende størrelse på minimum 5 ha
- Områder, der indeholder væsentlig bebyggelse da dette vil vanskeliggøre et konkret vådområdeprojekt
Få mere information her:
Når de kulstofrige (tørveholdige) jorde dyrkes frigives der CO2 til luften. Ved at stoppe med at dyrke jorden og vådgøre jorden kan nedbrydningen af jordens kulstof stoppes.
Du kan læse mere om den statslige indsats for klima-lavbundsprojekter på Naturstyrelsens hjemmeside. konkrete projekter og ordninger
På Landbrugsstyrelsens hjemmeside kan der læses mere om tilskudsmuligheder og muligheden for at udtage kulstofholdige lavbundsjorde.