Landskabstyper
Landskabets karakter varierer alt efter, om landskabet er åbent, bebygget, præget af kyst, skov eller bakker. Disse forskellige landskabstyper medfører, at landskaberne har forskellige forudsætninger for at rumme forskellige typer af anlæg, og for hvordan nyt kan eller ikke kan indpasses i landskabet.
Landskabskarakterområderne indeholder hver især flere forskellige landskabstyper og anvendelser, men ofte der en landskabstype, der skiller sig ud som den mest tydelige, og som giver det samlede område identitet. Holbæk Kommunes landskabskarakterområder er navngivet og inddelt efter de landskabstyper, der er mest udtalte inden for karakterområdet, og som tegner områderne udadtil. Det er overvejende terrænet, kysten og landbrugsanvendelsen samt de store herregårdlandskaber, der har dannet afsæt herfor. Kendskabet til landskabstyperne kan bidrage til at forstå landskabernes egenskaber, og deres mulighed for at kunne rumme nye anlæg.
I det følgende beskrives hvad der kendetegner landskabstyperne, og områdernes generelle sårbarhed. Landskabstyperne er vist på kort.
Fjordlandskab
Fjordkysten er et af kommunens stærkeste landskabstræk. I de kystnære landskaber, der orienterer sig mod fjordkysten, er der frit eller stedvise kig til vandfladen og samspillet mellem landskabet og vandfladen en særlig kvalitet, der rummer store visuelle oplevelsesværdier. Langs kysterne er mange herlighedsværdier, rekreative muligheder og udflugtsmål, og fjordlandskabet byder på udsigter, kystskove og et særligt visuelt samspil til Fjordens modstående landskaber og kyster. Fjordlandskaberne er generelt sårbare overfor anlæg, der kan påvirke de rekreative, visuelle og oplevelsesmæssige værdier.
Tørlagt Fjordlandskab
Den tørlagte del af Lammefjorden opleves som et stort sammenhængende landskabsrum. Landskabet rummer visuelle samspil mellem de højere liggende områder i randen af Lammefjorden og den plane tørlagte flade, ligesom der er et visuelt samspil på tværs af landskabsrummet hen over kommunegrænsen. Området indeholder en særlig kulturhistorisk fortælling. Det tørlagte Fjordlandskab er generelt sårbart tiltag, der kan sløre eller fragmentere oplevelsen af det store sammenhængende landskabsrum.
Ådale
Ådalene opleves som store langstrakte landskabsrum, der bryder eller danner overgange mellem de øvrige landskaber. I ådalene ligger bebyggelsen ofte på dalenes overkanter mens dalbunden fremstår med mere ekstensive arealer og et stort naturindhold omkring vandløbene. I ådalene er der visuelle samspil på tværs af dalene til de modstående sider, der ligesom oplevelsen af de landstrakte dale er en særlige kvalitet. Ådalene danner ofte overgange til nabokommunerne og er generelt sårbare over for tiltag der kan bryde eller sløre de visuelle forbindelser på tværs og langs af ådalene eller oplevelsen af terrænformen.
Dallandskab
Dallandskabet omkring Tuse Å strækker sig som en stor åben flade med spredte plantninger og småskove. Området har et stort naturindhold i de lavtliggende områder, der brydes af stedvise herregårdslandskaber. Områdets store flade rummer kun lidt bebyggelse og opleves som åbent med halvkulturer og naturområder. Området er generelt sårbart over for store høje eller fladedækkende elementer og anlæg.
Morænepræget Landbrugslandskab
De moræneprægede landbrugslandskaber er åbne med landstrakte kig, store landbrugsflader, landbebyggelse og bykanter. Disse aktive landbrugslandskaber med store sammenhængende dyrkningsflader er en kvalitet i en kommune, der også rummer megen bosætning og store infrastrukturanlæg. Landbrugslandskabet er et landskab, der har fulgt med tidens udvikling, og som fortsat kan rumme mange typer anlæg, når der tages hensyn til de lokale forhold, landskabets karakter og de store visuelle sammenhænge. Selv om landskaberne ofte er robuste er det afgørende af passe på værdierne, og sikre at landskaberne ikke bliver ”fyldt op” men byggeri og anlæg.
Dødispræget Landbrugslandskab
De dødisprægede landbrugslandskaber har et varieret terræn, der skaber visuel og beplantningsmæssig variation. Her er ofte mere vand i landskabet og flere småplantninger, småskove og hegn, der skaber afvekslende oplevelser i landbrugslandskabet, der både rummer intensivt og ekstensivt dyrkede marker. I de dødisprægede landbrugslandskaber er de mange ofte intakte landsbyer en stor kvalitet, der medvirker til at fortælle om landskabets historie, udskiftningsmønstre og bebyggelse. Landbrugslandskaberne er landskaber, der løbende har udviklet sig og som generelt kan rumme mange typer nye anlæg, hvis de indpasses efter landskabets skala, karakter og lokale forhold. selv om landskaberne ofte er robuste, er det afgørende af passe på værdierne, og sikre at landskaberne ikke bliver domineret af byggeri og anlæg.
Bakkelandskab
Bakkelandskaberne rummer store terrænvariationer og et helt særligt geologisk landskab, der kendetegner Holbæk Kommune. Det markante terræn er en særlig oplevelse med de varierede landskabsrum og store visuelle værdier. Terrænformen har medført en brug af landskabet, der er tilpasses terrænet, og hvor bebyggelse typisk ligger i mindre enheder. Her er ofte et stort naturindhold med mange skovområder og markante overgange mellem åbne og lukkede landskabsrum. Bakkelandskaberne er generelt sårbare over for store fladedækkende eller høje elementer, der kan ses over flere landskabsrum, eller elementer der er placeret oppe på bakketoppene, hvor de kan dominere landskabsoplevelsen eller påvirke væsentlige udsigter.
Herregårdslandskab
Herregårdslandskaberne opleves som store sammenhængende landskaber præget af store marker, skove og få bebyggelser ud over selve herregårdsmiljøerne. Det er landskaber med en stor tidsdybde og mange karakteristiske træk og elementer som alléer, markskel, diger og skovbryn, der giver landskaberne en særlig oplevelsesværdi og struktur. Landskaberne er generelt sårbare over for anlæg, der kan sløre eller fylder op i de store landskabsrum, påvirke de kulturhistoriske fortællinger eller forstyrre udsigter og kig visuelt.
I forbindelse med udarbejdelsen af kommuneplan 2024 er der gennemført en komplet landskabsregistrering af hele Holbæk Kommune. Landskabsregistreringen er foretaget med afsæt i landskabskaraktermetoden, som er en metode der anvendes til udpegning af værdifulde/bevaringsværdige landskaber. Metoden er anbefalet af Miljøstyrelsen til kommunernes arbejde med landskabsregistreringer og udpegninger.
Landskabsregistreringen er udmundet i 17 karakterområder, som ses af kortet ovenfor. For den samlede beskrivelse af alle karakterområder henvises til landskabsbeskrivelsen.
Formålet med den nye analyse, har været at sikre, at det er de rigtige områder vi bevarer og de rigtige områder vi anvender til opfyldelse af vores mål om opstilling af VE anlæg mv.
I landskabsbeskrivelsen er der formuleret beskrivelse af de værdifulde landskabselementer i forhold til de udpegede bevaringsværdige landskaber.
Fjordlandskaberne i Holbæk kommune omfatter Orø, Tuse Næs Fjordlandskab og Eriksholm Fjordlandskab
Tørlagt Fjordlandskab omfatter Lammefjorden
Ådalene i Holbæk Kommune er Elverdam Ådal og Åmosen
Dallandskabet er Tuse Englandskab
Morænelandskaberne er Gislinge Landbrugsflade og Kundby Hatbakkelandskab
Dødislandskaberne er Søstrup Dødislandskab, Tølløse Landbrugslandskab, Store Merløse Landbrugslandskab samt Østrup Landbrugslandskab
Bakkelandskaberne er Brorfelde Bakker, Skamstrup Bakkelandskab Jyderup Skovlandskab, samt vedebjerg Herregårdslandskab.
Herregårdslandskaberne i Holbæk Kommune ligger spredt i kommunen. De mest markante Herregårdslandskaber findes ved Eriksholm-, og Tuse Næs Fjordlandskaber, Jyderup Skovlandskab, Vedebjerg Herregårdslandskab, Store Merløse Landbrugslandskab, Tuse Englandskab.
