Planlægningen skal bidrage til, at naturen og den biologiske mangfoldighed bevares, forbedres og genskabes, og at sammenhængen mellem de enkelte natur- og landskabsområder sikres. Dels skal der arbejdes på at forbedre naturindholdet i det åbne land, dels skal der i forbindelse med fysisk planlægning tages de nødvendige hensyn til landskabet og naturindholdet. Dette er i overensstemmelse med FNs verdensmål, især mål 11.4 om beskyttelse af verdens natur- og kulturarv – så der tages højde for landskabelige kvaliteter, kirkeindsigtslinjer fortidsminder og lignende når der blandt andet planlægges byudviklingsområder, erhvervsområder, landbrug, skov, VE-anlæg, infrastruktur eller andet. Desuden er det i overensstemmelse med verdensmål 14 og 15 om livet under vand og livet på land.
Der skal arbejdes ud fra en helhedsorienteret tilgang i overensstemmelse med FNs verdensmål. Ved at sammentænke de forskellige interesser kan der opnås synergi og skabes mulighed for større sammenhænge i forhold til bl.a. naturområder til gavn for f.eks. biodiversiteten og oplevelsen af landskabet.
Naturen har behov for, at den i særlige områder beskyttes, men naturen giver også rum for oplevelser. Det skal derfor sikres, at bl.a. værdifulde naturområder bevares og at der fortsat er mulighed for at opleve landskabet og naturen.
I forbindelse med byudvikling og indpasning af tekniske anlæg og infrastrukturanlæg, skal der tages de nødvendige hensyn til, at de udpegede områder af landskabelig eller naturmæssig værdi ikke forringes, indskrænkes eller opsplittes. Hvor dette ikke kan undgås, skal der tages udformningsmæssige hensyn, så der kan ske den bedst mulige tilpasning.
Denne planlægningstilgang sikrer, at vores natur og landskab bevares og beskyttes, samtidig med at vi muliggør en bæredygtig udvikling, der respekterer både lokal og global biodiversitet og naturressourcer, som defineret af FNs verdensmål.
