Sammenhængen mellem by og land bygger bl.a. på, hvor nemt det er at komme fra det ene til det andet. Udvikling af Infrastrukturen er derfor en vigtig del af næsten alle planlægning i kommunen.
Bemærkninger til retningslinjer
Holbæk Kommunes Mobilitetsplan er pejlemærket for, hvordan vi arbejder med udviklingen af kommunens vej- og stinet, idet den især understøtter et vedvarende fokus på:
- Sammenhængen mellem by og land bygger bl.a. på, hvor effektivt det er at komme fra A til B. Udviklingen af infrastrukturen er derfor en vigtig del af næsten alle projekter i kommunen.
- Vores klima er udfordret og transportsektoren er en stor bidragsyder til f.eks. CO2-udledning. I Holbæk Kommunes klimastrategi skal bidraget fra transporten i 2030 være sænket med 39% i forhold til 2018. – Derfor skal vi tænke både CO2 begrænsning og bæredygtighed ind i alle infrastrukturprojekter og i de transportløsninger der tilbydes og understøttes.
- Tryghed og sikkerhed på veje og stier er grundpillerne i alle borgeres færden fra hjem til aktivitetsmål. Børn og unge skal kunne bevæge sig trygt og sikkert til skole og fritidsaktiviteter, med øget sundhed og engagement i lokalsamfundet til følge. Ældre skal kunne bevæge sig trygt og sikkert til netværk og aktiviteter, med øget livskvalitet og sundhed til følge. Alle borgere skal tilbydes en sund, tryg og lige transport
Trafiksikkerhedsplan 2020 – 2025 er gennemført og derfor udarbejdes der en ny i 2024. Ét uheld er èt for meget og de nye målsætninger vil være ambitiøse for at sikre, at ingen kommer til skade i trafikken. Midler der afsættes til trafiksikkerhed, er ikke udgifter, men en investering med stor samfundsøkonomisk effekt.
Vejklassificeringen er udført i overensstemmelse med SAMKOM’s ”Fælles principper for klassificeret vejnet”.
Planlægning af det kommunale vejnet skal ske med afsæt i vejreglerne og have en høj trafikfaglig kvalitet. For at sikre lokal forankring skal lokale fora inddrages tidligt i planlægningen af nye projekter. Planlægning for trafikken i Holbæk bymidte skal til enhver tid tage afsæt i gældende strategier og planer for bymidten, for Holbæk station og for Holbæk Havn mv.
To forskellige vejmyndigheder
Vejnettet i kommunen udgøres af henholdsvis statsveje, kommuneveje og private fællesveje (land og by), som administreres af to forskellige vejmyndigheder. Det er Vejdirektoratet, der er myndighed for statsvejene, mens kommunen er myndighed for øvrige veje.
Retningslinjer
2.2.1 Kommunens vejplan fremgår af kortet, vist som vejklasser.
3.2.2 Veje skal anlægges og holdes i en sikker og forsvarlig stand, der svarer til trafikkens art og størrelse, under hensyntagen til disses funktion og omgivelser. Vejnettet planlægges så det understøtter den kollektive trafik. Nyanlæg og ændringer i vejnettet, herunder hastighedsændringer og begrænsninger, skal konsekvensberegnes i kommunens trafikmodel.
3.2.3 Lokalveje, primære, sekundære og tertiære, omfatter alle de øvrige veje i kommunen. De betjener den gennemkørende biltrafik, trafikken mellem kommunen og omverdenen, mellem de enkelte bysamfund og mellem de enkelte kvarterer i de større byer. Trafikvejene skal sikre en høj grad af mobilitet, og trafiksikkerhedstiltag anlægges som værneforanstaltninger fremfor trafikbegrænsende tiltag.
3.2.4 Lokalveje, primære, sekundære og tertiære, omfatter alle de øvrige veje i kommunen. De betjener de lokale områder og de enkelte boliger, arbejdspladser, institutioner og butikker. Lokalvejene benyttes ofte af flere trafikantgrupper, og trafiksikkerhedstiltag kan anlægges både som værneforanstaltninger og trafikbegrænsende tiltag.
3.2.5 Der skal ved planlægning af nye byområder eller ændring af områdets funktion, lægges vægt på at opnå fremkommelighed, trafiksikkerhed og tryghed for alle trafikanter. Nye byområders konsekvenser for det eksisterende vejnet skal konsekvensberegnes i kommunens trafikmodel således at eventuelle konsekvenser kan beskrives og tages hånd om i projektets økonomi.