Opstilling af større solcelleanlæg forudsætter en konkret fysisk planlægning, herunder bl.a. at det konkrete område er udpeget i kommuneplanen og i overensstemmelse med kommuneplanens retningslinjer.
Retningslinjer
Områder til større solcelleanlæg
5.2.1 Der udpeges et negativt område hvor der normalt ikke kan etableres større solenergianlæg. Dette område omfatter arealer indenfor:
Beskyttelseslinjer:
- Sø
- Å
- Strand
- Fortidsminde
Beskyttede områder:
- Fredskov
- Fredet områder
- Vandløb
- Fuglebeskyttelsesområde
- Habitatområder
- Beskyttede naturtyper (§ 3 natur)
- Beskyttelseszoner ved boringer 25 m
Kommuneplanens udpegninger:
- Bevaringsværdige landskaber
- Større sammenhængende landskaber
- Lavbundsarealer der kan genoprettes
- Vedtagne kommuneplanrammer der er uforenelig med solenergianlæg
- Kirkeomgivelser
Andet:
- Kystnærhedszonen
- Jernbaner
- Veje
Disse områder benævnes ”negativområder” og fremgår af redegørelseskortet.
5.2.2 Udenfor negativområder kan der, efter en nærmere konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde, måske lokalplanlægges for etablering af solenergianlæg.
5.2.3 Solcelleanlæg skal søges placeret i landskaber med et fladt til let bølget terræn, så solcellefladerne bevæger sig mindst muligt og dermed får et mere roligt udtryk der ikke konkurrerer med det omkringliggende landskabs terræn. Desuden skal de søges placeret i landskaber der har en mellem til stor skala, for at landskabet er robust til at indeholde et teknisk anlæg i den størrelsesorden. Åbne landskaber der kan tåle at blive mere lukkede med tætte læhegn, som vil bidrage til landskabets variation, skal foretrækkes fremfor mere lukkede landskaber, hvor de åbne landskabsrum der er, bidrager til landskabets variation og oplevelsesværdier.
5.2.4 Der skal som udgangspunkt holdes en respektafstand til nabobeboelser på 100 m. Efter en konkret vurdering kan der stilles krav om en større afstand af hensyn til opholdsarealernes placering, eller der kan accepteres en kortere afstand pga. eksisterende beplantning, områdets terræn, infrastruktur og lign. eksisterende barriere i landskabet.
5.2.5 Ingen bolig eller landsby må blive omkranset af solenergianlæg på alle sider.
Landskab og beplantning
5.2.6 Solcellestativerne skal tilpasses områdets terræn, veje, diger mv. og underordne sig disse landskabselementer og deres konturer. Der må ikke opleves ”knæk” i rækkerne, som virker forstyrrende, når man ser ind på anlægget.
5.2.7 Eksisterende vegetation i projektområdet, såsom læhegn og andre bevoksninger (skov, mergelgrave, vildtremisser o. lign.), skal bevares hvis det vurderes at have en positiv effekt på anlæggets indpasning i landskabet og udgør en værdi for biodiversiteten.
5.2.8 Solenergianlæg skal afskærmes med levende hegn hvis der ikke allerede er afskærmning. beplantningsbæltet skal som minimum etableres med 3 rækker buske og træer. Beplantningsbæltet skal have en afskærmende funktion, så solcelleanlæggets tekniske dominans nedtones i det omkringliggende landskab.
5.2.9 Beplantningsbæltets udtryk skal tilpasses stedets og landskabets karakter. Højde og artssammensætning skal tage udgangspunkt i den eksisterende bevoksningsstruktur i projektområdet og det omgivende landskab.
5.2.10 Beplantningsbæltet skal etableres med hjemmehørende arter, for at understøtte biodiversiteten.
5.2.11 Beplantningen skal sikres en god og hurtig etablering ved hjælp af hegning, plantetæthed, robuste arter tilpasset jordbundsforholdene og ammetræer.
Tekniske forhold
5.2.12 Trådhegn omkring anlægget skal som hovedregel etableres på indersiden af læhegnet, og hegnet skal hæves ca. 15 cm, så det ikke virker som en barriere for mindre dyr. Alternativt kan hegnet etableres som et bredmasket vildthegn.
5.2.13 Solpaneler må ikke opsættes i større højde end maks. 3,5 meter (overkanten af det øverste panel).
5.2.14 Der må ikke opleves refleksion fra solenergianlægget, der blænder trafik, luftfart eller nabobebyggelser. Solpanelerne skal være ikke-reflekterende (anti-refleksbehandlede).
Rekreativ adgang
5.2.15 Ved etablering af solenergianlæg skal borgernes eksisterende mulighed for at færdes ad eksisterende stier og spor i landskabet fastholdes eller erstattes af nye stier eller spor. Nødvendige serviceveje skal som hovedregel anlægges med grusbelægning.
Solcelleanlæggets nedlæggelse
5.2.16 Solcellepaneler og de tilhørende tekniske anlæg som transformere mv. skal fjernes, når solenergianlægget ikke længere er i drift.
Bemærkninger til retningslinjer
Områder til større solcelleanlæg
Der udlægges ikke konkrete arealer hvorpå der kan etableres solenergianlæg, men konkrete ansøgninger om etablering af solenergianlæg vil blive vurderet i forhold til retningslinjerne. Retningslinjerne omhandler solcelleanlæg på over 1 ha. i landzone.
Store solenergianlæg kan som udgangspunkt ikke placeres inden for de udpegede negativområder, da det vurderes, at etablering af solenergianlæg er uforenelig med de interesser der findes i disse områder. Planlægning for solenergianlæg inden for negativområder kan dog undtagelsesvis lade sig gøre, hvis en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse kan godtgøre en placering i området. Ejerskab af fast ejendom indenfor den negative udpegning er ikke en særlig planlægningsmæssig begrundelse. Vurderingen og beslutningen om igangsættelse af planlægningen forelægges politisk.
Der er mange arealinteresser knyttet til det åbne land, og langt de fleste områder er allerede omfattet af en eller flere arealinteresser. Det kan f.eks. være geologiske interesseområder, kulturmiljøer, værdifulde landbrugsområder, potentielle vådområder, råstofområder, skovrejsningsområder, områder med skovrejsning uønsket eller beskyttet natur. Det skal i hvert tilfælde konkret vurderes, om en ansøgning om et solenergianlæg er foreneligt med de øvrige arealinteresser. Hvis det vurderes, at et ansøgt solenergianlæg er foreneligt (eventuelt under nogle forudsætninger) med de øvrige arealinteresser, skal der i forbindelse med planlægningen for solenergianlægget indgå et planlægningsmæssigt hensyn til disse arealinteresser, ligesom der skal redegøres for, hvordan der tages hensyn til arealinteresserne. At en ansøgning er beliggende udenfor negativområderne er ikke ensbetydende med at ansøgningen imødekommes, det kommer altid an på en konkret vurdering af den enkelte ansøgning.
Ved placering af store solenergianlæg skal der tages hensyn til naboer. Der skal ved vurdering af nabohensyn redegøres for, hvordan nabobeboelser påvirkes, f.eks. visuelt og med hensyn til støj, og hvilke tiltag der gøres for at afværge påvirkningen. I forbindelse med den visuelle påvirkning kan der f.eks. redegøres for afstand, udsigt, beplantning og genskin. Det skal indgå i overvejelserne, hvor boligen ligger, og hvor de primære opholdsarealer findes. Der kan også tages hensyn til, om der i forvejen findes afskærmninger mod solenergianlægget f.eks. bygninger, terræn, beplantning eller infrastrukturanlæg.
Solenergianlæg kan f.eks. etableres i tilknytning til vindmølleområder, transformerstationer, højspændingsledninger og andre tekniske anlæg. Hensigten er at samle de tekniske anlæg og dermed begrænse, at tekniske anlæg spredes på unødigt mange lokaliteter i kommunen og at kapaciteten i det eksisterende ledningsnet kan udnyttes bedre da sol- og vindenergi supplerer hinanden godt. Solenergi producerer bedst om sommeren, hvor produktionen af vindenergi sædvanligvis er lavere. Vindenergiproduktionen er mest effektiv om vinteren, hvor solenergien er lav.
Landskab og beplantning
Selve anlæggets udformning skal tage udgangspunkt i stedets og landskabets karakter. Anlægget skal underordne sig landskabets eksisterende struktur, sådan at markskel, levende hegn, småbiotoper (mergelgrave, søer, vildtremisser o. lign.) og terræn bliver definerende for placeringen af solcellestativerne.
Eksisterende læhegn og bevoksninger i projektområdet, som bidrager til områdets biodiversitet og/eller kan bidrage til anlæggets indpasning i landskabet, skal bevares med projektet. Det kan tale for et projekt, at der er eksisterende bevoksninger, som med det samme kan udgøre en afskærmende effekt af anlæggets visuelle påvirkning i landskabet. Kulturhistoriske spor, som diger i matrikelskel skal ligeledes bevares og projektet skal underordne sig disse strukturer.
Der skal etableres afskærmende beplantning, rundt om solcelleanlægget. Det primære formål med afskærmende beplantning er at mindske indsyn og mulig gene for naboer, samt at sikre at det tekniske anlæg integreres bedst muligt i det eksisterende landskab. Beplantningsbælterne skal have en afskærmende effekt således at områdets tekniske præg ikke opleves dominerende i det omkringliggende landskab. Beplantningen skal bestå af en blanding af hjemmehørende træer og buske som egner sig til læhegnsplantninger i det åbne land.
Beplantningsbæltet skal etableres med arter der er hjemmehørende i Danmark, og som derfor fungerer som værtsplanter for den lokale danske fauna.
Der kan nævnes følgende hjemmehørende arter der egner sig til læhegnsplantninger,
Buske og lave træer: Slåen, Hunderose, Æblerose, Blågrøn rose, Fjeldribs, Havtorn, Rød kornel, Tørst, Kvalkved, Dunet gedeblad, Koralhvidtjørn, Hassel, Alm. hyld, Benved.
Mellemstore og store træer: Alm. hvidtjørn, Engriflet hvidtjørn, Alm. røn, Skovabild, Alm. hæg, Navr, Seljepil, fuglekirsebær, Rødel, Stilkeg, Vintereg, Spidsløn, Skovfyr, Avnbøg, Bævreasp.
Der må ikke plantes eksotiske arter, der har tydeligt have/park præg, som er fremmede i det åbne land.
Kristtorn vokser naturligt i skove og krat, og kan eventuelt indgå i læhegn hvor den afskærmende effekt skal styrkes i vinterperioden.
Der skal i forbindelse med ansøgning om lokalplanlægning for solcelle anlæg udarbejdes en detaljeret planteplan der forholder sig til biodiversitet og det konkrete sted (jordbund, eksisterende beplantning, klimaforhold) og det omkringliggende landskab. Samt en plan for etablering og fremtidig drift i forhold til beplantningens højde og tæthed. Holbæk Kommune forholder sig i den efterfølgende dialog om lokalplanlægning til dette udkast og der kan i denne proces forekomme tilretninger/tilføjelser.