Oversvømmelse

Ifølge FNs klimapanel (IPCC) oplever vi allerede nu konsekvenserne af klimaforandringerne. Disse konsekvenser vil forventeligt kun blive værre i fremtiden. Ifølge DMI og Kystdirektoratet kan vi bl.a. forvente, at middelvandstanden i Isefjorden vil stige med op til 112 cm frem til år 2120. Det betyder, at en højvandshændelse som den der blev forårsaget af stormen Pia, som i 2023 blev målt til 163 cm, i år 2120 tilsvarende vil måle  275 cm. Ligeledes forholder det sig med regnvand, hvor vi i fremtiden vil opleve flere og kraftigere regnskyl. Det er derfor vigtigt, at vi indretter vores byer og landområder til at kunne modstå og absorbere disse hændelser. På retningslinjekortet ses de områder, der allerede er eller kan komme i risiko for oversvømmelse over de næste 50-100 år.

Bemærkninger til retningslinjer

Det er et krav til alle landets kommuner at de skal udpege områder, der er, eller i fremtiden vil være, i risiko for oversvømmelse, samt indarbejde retningslinjer for, hvordan vi planlægger og forebygger skader i disse områder.

Der kan være flere årsager til, at et område kan være i risiko for oversvømmelse. Det kan bl.a. ske som følge af den stigende vandstand i fjordene eller af de øgede regnmængder. Det er derfor nødvendigt at overveje nøje, hvad der planlægges for og hvor.

Det er meget bekosteligt at etablere diger på alle udsatte kyststrækninger eller udbygge kloakkerne til at kunne håndtere fremtidens klima. Vi ønsker derfor i Holbæk Kommune, at tilpasningen til klimaforandringerne ikke ses som et problem, der løses isoleret, men at klimatilpasning sker med en helhedsorienteret tilgang. Ved at tænke helhedsorienteret, kan klimatilpasning være en løftestang for andet end kun klimaudfordringerne. F.eks. kan man tænke rekreativ og biologisk merværdi ind i regnvandshåndteringen eller højvandssikringen. På den måde skabes løsninger, som ikke kun bidrager med den primære tekniske funktion, men som også skaber værdi for naturen og for de borgere, som dagligt færdes i området.

I 2021 vedtog Kommunalbestyrelsen i Holbæk Kommune sin klimastrategi Holbæk 2050. Heri beskrives og opsættes en række målsætninger og handlinger for hvordan kommunen vil opfylde Parisaftalens målsætningen indenfor CO2-udledninger i 2050. Derudover dokumenteres og beskrives hvordan kommunen ruster sig til fremtidens klima. Udpegningerne og retningslinjerne i denne kommuneplanrevision er derfor blevet revideret så kommunen i højere grad kan efterleve den vision kommunen har om at sikre gode klimarobuste levesteder for dyr, planter og mennesker.

Udpegede områder med risiko for oversvømmelse

Kommuneplanens udpegning af risikoområder sker med baggrund i Planlovens krav (Planlovens § 11a, stk. 1, nr. 18). De udpegede områder kan således være i risiko for at blive udsat for oversvømmelser som følge af klimaforandringer. Retningslinjerne sikrer, at risikoområderne som udgangspunkt friholdes for planlægning af byudvikling, tekniske anlæg, ændret anvendelse m.v.

Klimaet ændrer sig, og det er derfor vigtigt at vi som kommune sikrer at vi ikke bygger os ind i nye risikoområder, ved at tillade ny planlægning indenfor områder, hvor vi ved at der med stor sandsynlighed vil være problemer med vand.  

Såfremt der indenfor de udpegede områder er særlige planlægningsmæssige eller samfundsmæssige argumenter for eksempelvis at ændre anvendelsen, skal det undersøges om det kan realiseres på en hensigtsmæssig måde. Derudover skal det belyses om og i hvilket omfang der er behov for at etablere afværgeforanstaltninger som f.eks. regnvandsbassiner, skybrudsarealer eller højvandsbeskyttelse. Ved planlægning indenfor områderne vil konsekvenserne af det planlagte blive undersøgt nærmere i form af mere detaljerede undersøgelser af ekstremhændelser og vandets påvirkning i forbindelse hermed. Disse undersøgelser kan vise at det ikke er forsvarligt at udvikle på arealerne, eller at der er behov for afværgeforanstaltninger. I så fald skal etableringen af disse sikres i planlægningen.

I forbindelse med øvrig myndighedsbehandling f.eks. landzonesagsbehandling mv. skal det også overvejes hvorvidt projekter vedrørende tekniske anlæg og ændret anvendelse kan tillades indenfor de udpegede risikoområder, og i givet fald under hvilke forudsætninger (f.eks. krav om afværgeforanstaltninger).

Havvandsstigninger og stormflod

For udpegning af arealer i risiko for oversvømmelse, som følge af permanente og midlertidige vandstandsstigninger, er den nyeste tilgængelige højdemodel (Havvand på land, SDFE 2019) blevet benyttet. Der er for denne analyse benyttet en 100-års hændelse fremskrevet til en lang tidshorisont (år 2120) svarende til en vandstand på 2.85 m (ekskl. landhævning)

Nedbør

For nedbørsrelaterede udpegninger er benyttet en bluespot-analyse for 90 mm nedbør svarende ca. til en 100-års hændelse fremskrevet til en år 2120. En bluespot-analyse er behæftet med en vis grad af usikkerhed, da den udelukkende tager udgangspunkt i overfladen i højdemodellen (2019), og inkluderer derfor ikke ledningssystemet. Udpegningerne indeholder desuden kun arealer med vanddybder over 10 cm og større end 400 m².

Større strømningsveje

Som noget nyt for denne kommuneplanrevision, er større strømningsveje inkluderet som udpegning. Strømningsveje indikerer hvilken vej vandet løber på terræn. Når der bygges nyt, er det vigtigt at sikre strømningsvejene ind og ud af området, da en blokade af en større strømningsvej kan resultere i oversvømmelser på steder hvor der ikke hidtil har været oversvømmelser.

De udpegede strømningsvejene der kan ses på kortet, er for vandoplande større end 5 ha.

Vandløb

Udpegning af områder under risiko for vandløbsrelaterede oversvømmelser sker på baggrund af Kystdirektoratets analyse for vandløbsoversvømmelse. Analysen er lavet for en nutidig 100-års hændelse med GEUS vandføringsdata fra 2013 og den på det tidspunkt nyeste tilgængelige højdemodel (2016).

Terrænnært grundvandsspejl

Oversvømmelser kan også komme nedefra. Det terrænnære grundvandsspejl er mange steder stigende. Det sker bl.a. som følge af de generelt øgede regnmængder, sløjfning af dræn og et generelt lavere vandforbrug. Terrænnært grundvand kan derfor skabe problemer i bebyggelser eller reducere effekten af etablerede klimatilpasningsanlæg, hvor der ikke er taget højde for dette. Ny planlægning bør altid indeholde krav om, at de lokale forhold ift. terrænnært grundvand skal undersøges.

Erosion

Til vurdering af erosionsrelaterede problemer er temaet for kronisk erosion i Kystdirektoratets Kystatlas benyttet. I egenskab af kommunens placering i bunden af Isefjorden er vores kyster kun i relativ lav grad udsat for erosion. Ifølge Kystatlas har vi i kommunen kun kyststrækninger med lav til moderat grad af erosion. Der er derfor ikke indarbejdet udpegninger i relation til erosion.

Nabokommuner

Vand kender ingen grænser, det er derfor vigtigt, at vi som kommune løbende er i dialog med vores nabokommuner om det grænseløse vand. Ved klimatiltag, som kan have effekt på tværs af kommunegrænserne, er det ydermere vigtigt at indgå i dialog og partnerskab for solid forankring og effekt.

Retningslinjer

Retningslinjer knyttet til områder udpeget på kort

5.9.1 Arealer der er i risiko for Oversvømmelse skal friholdes for nyt byggeri, anlæg og større terrænændringer. Dette kan kun fraviges ved særlige planlægningsmæssige eller samfundsmæssige hensyn.

5.9.2 Ved ny planlægning skal større Strømningsveje ind og ud af området som udgangspunkt fastholdes.

Generelle retningslinjer

5.9.3 Ved ny planlægning skal det sikres at omkringliggende arealer ikke udsættes for yderligere risiko eller at håndteringen af vand på disse arealer ikke forringes som følge heraf.

5.9.4 Ved ny planlægning med krav om etablering af klimatilpasningstiltag, er det et krav at disse etableres før ændret anvendelse kan finde sted.

5.9.5 Ved etablering af klimatilpasningstiltag skal disse tilpasses de lokale landskabelige, rekreative og naturmæssige forhold.

5.9.6 Etablering af klimatilpasningstiltag, herunder tiltag relateret til erosion, som har virkning eller konsekvenser på tværs af kommunegrænser, skal ske i tæt dialog med berørte kommuner og andre relevante parter.

Generelle retningslinjer - Regnvand

5.9.7 Ved ny planlægning skal området kunne håndtere en klimafremskrevet 5-års regnhændelse indenfor afgrænsede regnvandsløsninger.

5.9.8 Ved planlægning der muliggør ny bebyggelse, skal det dokumenteres at området er modstandsdygtig overfor minimum en 100-års regnhændelse fremskrevet med 50 år. Dette kan, efter en konkret vurdering, fraviges i tilfælde, hvor planlægningen har et væsentligt fokus på bevaring og omdannelse af eksisterende byggeri.

5.9.9 Ved etablering af regnvandsløsninger skal dette ske i eksisterende lavninger samt under hensyntagen til det eksisterende terræn.

5.9.10 Ved etablering af terrænbaseret regnvandshåndtering (over 5-års hændelser) skal dette ske med indarbejdelse af biodiversitetsfremmende tiltag.

Generelle retningslinjer - Hav

5.9.11 Ved planlægning der muliggør ny bebyggelse og etablering af faste elementer skal det dokumenteres at området som helhed eller de enkelte elementer er modstandsdygtige overfor minimum en 100-års højvandshændelse fremskrevet med 50 år. Højere sikringsniveau kan forlanges under hensyntagen til bl.a. byggeriets eller anvendelsens levetid og samfundsmæssige værdi.

5.9.12 Tiltag relateret til erosion skal etableres under hensyntagen til nærmiljøets landskabelige, naturlige og rekreative forhold.

Generelle retningslinjer - Terrænnært grundvandsspejl

5.9.13 Ny planlægning samt etablering af nyt byggeri, anlæg og klimatilpasningstiltag skal ske under hensyntagen til det terrænnære grundvandsspejl.