Højspænding og naturgas

Sikring af el- og naturgasledninger er afgørende for at el og gas kan transpores både nationalt og internationalt.

Hensigten med retningslinjerne er at medvirke til at sikre forsyningssikkerheden for det overordnede ledningsnet og sikre, at der ikke sker uhensigtsmæssig planlægning af arealanvendelsen med fare for mennesker og miljø omkring ledningerne.

Statisk kort

Bemærkninger til retningslinjer

Højspændingsledninger

Holbæk Kommune gennemskæres af et nationalt 132 kV luftledningsanlæg med station i Torslunde. Denne ledning er vist på ovenstående kort. Der er udlagt en observationszone på 50 meter til anlægget. 

Nye boliger og institutioner, hvor børn opholder sig må ikke opføres tæt på eksisterende højspændingsledninger. Der må derfor ikke udlægges arealer til boliger og institutioner indenfor observationszonen, med mindre der er redegjort for, at ændringen ikke vil få negative konsekvenser i forhold til elforsyningen eller for den ønskede planlægning.

Tilsvarende skal højspændingsledninger ikke opføres tæt på eksisterende eller planlagte boliger og børneinstitutioner. Hvor der kan være risiko for påvirkning fra magnetfeltet. 

I øvrigt gælder en række afstandskrav i forbindelse med f.eks. etablering af vindmøller og andre høje anlæg som skal overholdes. 

Naturgasnettet

Holbæk Kommune gennemskæres af en national gastransmissionsledning (80 Bar). Ledningen er vist på ovenstående kort. Der er fastsat en observationszone 200 meter fra ledningen (på begge sider af ledningerne) jf. cirkulære 183/1984. Energinet skal høres i forbindelse med alle ansøgninger efter planlovens § 35 og alle lokalplanforslag, der er i berøring med observationszonen omkring transmissionsledningen. 

 

Retningslinjer

5.4.1 Langs den den Eksisterende højspændingsledning (132 kV), der løber gennem kommunen, er der udlagt en observationszone (50 meter fra ledningen). Indenfor denne zone må der kun udlægges arealer til bebyggelse og anlæg, såfremt der er redegjort for, at arealudlægget ikke vil have konsekvenser for elforsyningen.

Nye boliger eller institutioner må ikke placeres indenfor observationszonen med mindre det er vurderet at magnetfelter ikke udgør en sundhedsrisiko.

5.4.2 Langs den Eksisterende gasledning (80 bar), der løber gennem kommunen, er der udlagt en observationszonen (200 meter fra ledningen). Indenfor denne zone må der ikke tillades aktiviteter der kan true forsyningssikkerheden.