Udvikling og byggeri

Holbæk Kommune består at et stærkt netværk af forskellige bysamfund, hvor Holbæk by er kommunens hovedby og handelscenter. De forskellige bysamfund rummer hver deres særlige kvaliteter og styrker. Når vi udvikler i vores større byer og de mindre bysamfund, sætter vi de stedbundne kvaliteter øverst så vi på den måde sikrer at vi bevarer og styrker den variation, der gør Holbæk Kommune til en kommune med særlige lokale værdier. 

Bemærkninger til retningslinjer

Et af hovedformålene med kommuneplanlægningen er at sikre, at borgere, erhverv, interesseorganisationer mv. kan få klarhed over hvilke udviklingsmuligheder, der er for et givent område. Planlægningen skal modvirke konflikter mellem forskellige arealanvendelser der ikke meningsfyldt kan sameksistere. Det skal f.eks. sikres, at der ikke planlægges for generende erhverv tæt på boliger og det skal sikres, at der er tilstrækkelige arealer til offentlig formål som f.eks. skoler mv. Kommuneplanrammernes muligheder er således udtryk for den strategiske afvejning der er foretaget, for at sikre en hensigtsmæssig arealanvendelse.

Byudvikling

Holbæk Kommune er pt. begunstiget af en stor tilflytning af nye borgere, men historien har vist, at det ikke er en selvfølge at befolkningstallet stiger, vi skal derfor til stadighed arbejde for at sikre, at Holbæk Kommune er et attraktivt sted at bo og drive erhverv.

Egentlig byudvikling (i form af udvikling af f.eks. nye bolig- og erhvervsområder) kan kun finde sted i byzone i områder, der er udlagt til formålet, og dermed enten allerede har status som byzone, eller er planlagt til at få det gennem lokalplanlægning. 

Inden for byområderne kan der i princippet foregå to former for byudvikling. For det første kan der være tale om udvikling indenfor eksisterende byområder, hvor der eksempelvis planlægges for en ændret anvendelse/byomdannelse, fordi den hidtidige anvendelse ikke længere er aktuel. Oftest er der her tale om ældre erhvervsområder, som tiden og udviklingen er løbet fra, hvorfor det er relevant i stedet at udlægge dem til andre byformål, f.eks. boliger. Byfornyelse og fortætning (dvs. højere bebyggelsesprocenter) er andre former for byudvikling inden for eksisterende byområder, hvor anvendelsen fastholdes eller eventuelt udvides til at rumme flere by-funktioner end hidtil.

Den anden form for byudvikling omhandler, at de nuværende byområder udvides med udlæg af helt nye arealer til boliger, erhverv m.v. Da en sådan udvikling forudsætter inddragelse af arealer i det åbne land til byudvikling, og da arealressourcen er under pres, bør der kun udlægges nye arealer til byvækst, når der ikke inden for de eksisterende byområder er rummelighed til den forventede og ønskede byudvikling. 

Fortætning og byomdannelse

Fortætning og byomdannelse i byer og bysamfund medvirker til at skabe mere dynamiske, levende og bæredygtige byer. Samtidig vil man med fortætning og byomdannelse af arealer i byerne bevare muligheden for friholdelse af arealer i det åbne land, og de bynære grønne områder for ny bymæssig bebyggelse. Fortætning og byomdannelse giver endvidere mulighed for at understøtte de eksisterende bynære grønne områder, kollektiv trafik og forsynings- og servicestrukturer generelt.

I Holbæk Kommune er der flere byer, der rummer muligheder for fortætning, herunder:

I Holbæk by er der potentialer på Vølundsvej, Lundemarksvej, Gasværksgrunden, Stationspladsen, Østerled og i havneområdet.

I Tølløse kan omdannelse ske i bymidten omkring Unicad-arealet samt området ved industrivej ved den nedlagte genbrugsplads og den nedlagte materielgård. I Mørkøv er muliggjort fortætning af Savværksgrunden og i Undløse byomdannelse af Teglværksgrunden. 

De stedbundne kvaliteter

Holbæk Kommunes forskellige bysamfund rummer forskellige kvaliteter og styrker. Variationen i lokalområderne er en del af Holbæk Kommunes identitet og styrke. Derfor skal alle bysamfund ikke kunne det samme. Det handler i stedet om at skabe et godt samspil mellem de forskellige lokalsamfund, som kan bidrage til at løfte udviklingen i hele kommunen. For at bevare denne variation har Holbæk Kommune udarbejdet en arkitekturpolitik der sætter fokus på at udvikling af byerne og de mindre lokalsamfund, sker med respekt for de særlige stedbundne kvaliteter der er. Det betyder at ny udvikling er en balance mellem at tilføre et lokalsamfund noget nyt samtidig med at det særlige stedsspecifikke bevares så lokalsamfundene udvikles i tråd med den særlige historie og attraktion, der er for et specifikt lokalsamfund. 

Strategisk planlægning for bymidter og landsbyer

Der er i planloven krav om at kommuneplanen skal indeholde strategisk planlægning for bymidter (med mellem 4.000 og 20.000 indbyggere) og landsbyer (med mellem 200 og 1.000 indbyggere). I Holbæk Kommune foretages planlægningen altid på baggrund af strategiske overvejelser - og er således udtryk for strategisk planlægning. Planlægningen i Holbæk Kommune sker også med tanke på og inddragelse af de lokale kræfter og ressourcer. FNs verdensdelmål 11.8 Styrk sammenhængen mellem byer og land gennem bedre planlægningen er sammen med Holbæk Kommunes strategi En stærk medspiller grundlag for planlægningen. Der arbejdes således til stadighed med at udvikle planlægningen og de metoder der anvendes i forbindelse hermed til at inddrage borgere, erhvervsliv og andre interessenter. Målsætningen er således til stadighed at styrke planlægningen til glæde for alle i Holbæk Kommune.

I Holbæk Kommune falder Jyderup indenfor kravet om strategisk planlægning af bymidter. Der er for Jyderup udarbejdet en helhedsplan i 2013 og en opfølgende handleplan i 2018. Du kan læse mere om Jyderup og se planerne her. 

Se desuden kommuneplanens afsnit om En stærk medspiller.

 

Landzone

Områder der ikke er planlagt til egentligt byudvikling eller sommerhusområde ligger i landzone. Planlovens principper medfører at landzonen helt overvejende skal friholdes for yderligere bebyggelse, og at landzonen er forbeholdt naturen samt skov- og landbrugserhvervet. Der kan dog indenfor de afgrænsede landzonelandsbyer ske en beskeden boligudbygning. 

Nybyggeri til bolig- og erhvervsformål henvises som udgangspunkt til planlagte områder i byzonen. Herved skaber zoneinddelingen en klar og værdifuld grænse mellem by og land, hvorved blandt andet natur- og kulturhistoriske værdier bevares og miljøkonflikter undgås. 

Byggeri indenfor de afgrænsede landsbyer 

Inden for en afgrænset landsby kan der, efter en konkret vurdering, gives tilladelse til, at der kan opføres nye boliger. I vurderingen af om en ny bolig kan opnå tilladelse, vil der blive lagt vægt på, om boligens placering og byggestil kan indpasses i det stedlige miljø. Der vil blive lagt særlig vægt på:

• Landsbyens struktur, herunder bygningernes placering, gadeforløb, matrikelstørrelse og åbne arealer
• Bygningstyperne som er karakteristiske for landsbyen
• Landsbyens kulturhistoriske kvaliteter. 

Det vil i de fleste tilfælde betyde, at nye boliger i landsbyer skal være længehuse med saddeltag og 45° taghældning og ligge langs vej.

Der vil kunne opføres andre former for bebyggelse, hvis det kan begrundes ud fra landskabelige eller kulturhistoriske forhold. 

Herudover vil der blive lagt vægt på, at der ikke opstår miljøkonflikter i forhold til landbrugsbedrifter og andre virksomheder, som er etableret i området.

Retningslinjer

Retningslinjer knyttet til områder udpeget på kort

1.1.1  Den ønskede fremtidige byudvikling fremgår af Kommuneplanrammerne, der beskriver hvilken form for udvikling der ønskes indenfor områderne. 

1.1.3 Der kan i begrænset omfang foretages udstykning til opførelse af ny boligbebyggelse indenfor de Afgrænsede landsbyer.

Generelle retningslinjer

1.1.4 Ønsker om ny byudvikling vurderes i forhold til de kommunalpolitiske målsætninger der er formuleret i Holbæk Kommunes Arkitekturpolitik, for at sikre en bæredygtig udvikling.

1.1.5 Udvikling og fysisk planlægning skal bygge på områdets stedbundne kvaliteter som f.eks. værdifulde kulturmiljøer, kulturhistoriske bevaringsværdier og særlige natur- og landskabsværdier.

1.1.6 Udvikling og fysisk planlægning skal have fokus på at fastholde og styrke eksisterende mødesteder og fysiske forbindelser. Dette skal understøttes af understøttes af grønne strukturer. 

1.1.7 Der skal sikres grønne områder af høj kvalitet i byerne for at bidrage til rekreativ anvendelse og hensynet til klimatilpasning.

1.1.8 Af hensyn til arealressourcen skal muligheden for omdannelse af eksisterende byområder undersøges før der inddrages nye arealer til byudvikling.

1.1.9 Planlægningen skal  ske i samskabelse og på tværs af det administrative, politiske og lokale niveau. Særligt i bymidter og landsbyer skal der tages udgangspunkt i de lokale ressourcer, stedbundne kvaliteter samt kendskab til potentialer og udfordringer, der knytter sig til det enkelte område.

1.1.10 Planlægningen skal ske i overensstemmelse med de mål der er formuleret i fastsatte helhedsplaner, udviklingsplaner og handleplaner for bymidter og lokalområder.