Kommuneplanens 5 temaer omfatter hele kommunens geografiske område, og afspejler de overordnede politiske mål for udviklingen og arealanvendelsen i kommunen.

For hvert af de fem temaer er der en række undertemaer, som indeholder retningslinjer, der udgør et grundlag for kommunens administration. Retningslinjerne og de medfølgende områdeudpegninger på kortet angiver de forhold, der skal tages hensyn til i administrationen, og hvilke konkrete skøn der skal foretages.

 

 

 

Under hvert tema beskrives hvordan Holbæk Kommune arbejder med FN´s verdensmål i den strategiske planlægning. Dette gøres ved at identificere de mål, der er mest relevante for kommunen generelt og for lokalsamfundene. Holbæk Kommune samarbejder med lokale interessenter og organisationer for at implementere de målrettede initiativer og skabe bæredygtig udvikling på lokalt niveau. Gennem innovative projekter og politiske beslutninger søges at opnå en holistisk tilgang til at adressere globale udfordringer på lokalt plan.