Der er foretaget en miljøvurdering af de betydende ændringer i kommuneplanens retningslinjer, som beskrevet nedenfor.

Retningslinjerne er vurderet på kommuneplanniveau for de relevante miljøpåvirkninger. Miljøpåvirkningerne er foretaget på baggrund af lovens brede miljøbegreb. Der er foretaget en afgrænsning i forhold til hvilke konkrete miljøfaktorer, der kan blive påvirket som følge af kommuneplanforslaget.

Miljøfaktorer

Resultatet af afgrænsningen er at følgende miljøfaktorer vurderes i forhold til de ændrede retningslinjer:

• Biologisk mangfoldighed, flora og fauna
• Befolkning og menneskers sundhed
• Jordbund
• Vand
• Luft
• Klimatiske faktorer
• Materielle goder herunder arealanvendelse
• Landskab
• Kulturarv, herunder kirker og deres omgivelser
• Arkitektonisk og arkæologisk kulturarv

De enkelte retningslinjer beskrives og vurderes i forhold til de relevante miljøfaktorer.

Detailhandel

Der er i 2024 udarbejdet en ny detailhandelsanalyse for hele Holbæk Kommune. I detailhandelsanalysen er der sket en kortlægning af den eksisterende detailhandel, foretaget en vurdering af behovet for nye arealrammer (antal m2, hvor der kan etableres butikker) samt en opgørelse over restrummelighed (uudnyttede m2, hvor der kan etableres butikker) for de enkelte bymidter mv.

På baggrund af detailhandelsanalysen samt efterfølgende vurderinger, er planlægningen tilpasset det reelle behov. De konkrete ændringer er:

• At Holbæk bymidte er indskrænket i sin geografiske afgrænsning,
• At Jyderup bymidte er udvidet i sin geografiske afgrænsning
• At lokalcentre Stenhus/Kalundborgvej, Ladegården og Anders Larsensvej i Holbæk nedlægges,
• At lokalcenter Munkholmvej indskrænkes geografisk,
• At lokalcenter Hagested nedlægges,
• At lokalcenter Knabstrup skal indskrænkes,
• At Undløse bymidte nedlægges, så der kun bliver mulighed for en enkeltstående dagligvarebutik,
• At lokalcenter Kirke Eskilstrup nedlægges,
• At Store Merløse bymidte omdannes til et lokalcenter,
• At Vipperød bymidte omdannes til et lokalcenter,
• At de maksimale butiksstørrelser for dagligvarer generelt er tilpasset i forhold til planlovens muligheder. De maksimale butiksstørrelser for udvalgsvarebutikker er fastsat så den maksimale butiksstørrelse generelt er den samme som for dagligvarebutikker.

Det vurderes at ændringerne ikke medfører væsentlige miljøkonsekvenser, da kommuneplanen ikke giver en direkte byggeret, men retningslinjerne skal omsættes i lokalplaner. Desuden udvides detailhandelsmulighederne ikke, men der fokuseres på de områder hvor der er en bæredygtig detailhandel.

Konsekvensen af 0-alternativet vil være, at retningslinjerne fastholdes som i kommuneplan21.

Mobilitet

I 2023 vedtog Holbæk Kommunes kommunalbestyrelse Holbæk Kommunes mobilitetsstrategi. Mobilitetsstrategien, er en sektorplan under Holbæk Kommunes klimastrategi ”Holbæk 2050”. Mobilitetsplanens primære formål er således at bidrage til at nedbringe CO2-udledningen fra transportsektoren i Holbæk Kommune, da denne står for 25% af den samlede CO2 udledning i kommunen.

Der er på denne baggrund foretaget ændringer i kommuneplan 2024 - Den nuværende minimums p-norm er sænket og der er fastsat minimumskrav til parkeringspladser til cykler. Desuden er der fastsat retningslinjer for prioritering af etablering af el-ladestandere til biler.

Det vurderes på baggrund af kommuneplanens overordnede niveau og det forhold at parkeringsnormer skal indarbejdes i kommende lokalplaner, at .

Konsekvensen af 0-alternativet vil være, at p-normerne fastholdes som de er i Kommuneplan 21 og at der ikke fastsættes retningslinjer for el-ladestandere

Skovrejsning

Der er sket en betydelig forøgelse af de udpegede arealer hvor der ønskes skovrejsning (primære skovrejsningsområder), og der er i kommuneplanforslaget udpeget i alt 17.208 ha i kp24 mod 5.560 ha i kp21. Der er også udpeget flere sekundære skovrejsningsområder (hvor der umiddelbart er andre interesser der forhindrer skovrejsning). Der er i kommuneplanforslaget udpeget sekundære skovrejsningsområder, svarende til et areal på 25.243 ha mod 19.883ha i kp21. De øgede antal skovrejsningsområder er bl.a. begrundet i hensyn til grundvandsbeskyttelse og klima (binding af CO2).

Skovrejsning kan have en negativ påvirkning på den flora og fauna, der knytter sig til de lysåbne ekstensivt drevne arealer. Men de nye skovrejsningsområder er primært udlagt på arealer, der udnyttes til intensiv landbrugsdrift. Samtidig kan skovrejsning på sigt have en positiv effekt på levevilkårene for den flora og fauna, der findes i skovene.

Skovrejsning vil kunne have en positiv effekt på grundvandet. Idet arealer med skov yder en god beskyttelse af grundvandsvandskvaliteten.

Etablering af nye skovområder vil kunne bidrage positivt til de klimatiske faktorer og luftkvaliteten, da ny skovrejsning vil medføre binding af CO2.

Der er i revisionen af skovrejsningsudpegningen taget hensyn til andre interesser, som ikke nødvendigvis er forenelige med skovrejsning. Der er derfor også udpeget sekundære skovrejsningsområder (skovrejsning uønsket). Disse områder omfatter:

• Områder der er udlagt til byudvikling, infrastruktur eller tekniske anlæg
• Arealer der er omfattet af Naturbeskyttelseslovens å-beskyttelseslinje og fortidsmindebeskyttelseslinje (skovrejsning indenfor disse områder vil forudsætte en dispensation fra Naturbeskyttelsesloven)
• Lavbundsarealer der ønskes genoprettet som vådområder (for ikke at forhindre etablering af vådområder er det vigtigt at der ikke rejses skov og dermed pålægges fredsskovpligt på områderne, da det vil forhindre en vådgøring)
• Områder, hvor det af hensyn til landskabelige eller kulturhistoriske hensyn er vigtigt at arealet fastholdes med en åben karakter. Det kan f.eks. være for at beskytte udsigter.
• Kirkeomgivelser, hvor indsigt og udsigt fra kirken er vigtig i forhold til kirkens kulturhistoriske betydning i landskabet.
• Fredede områder

Det vurderes, at planforslagets detaljeringsniveau ikke giver anledning til at vurdere det indbyrdes forhold mellem miljøfaktorerne/de kumulative effekter nærmere end som beskrevet i nærværende miljøvurdering for lavbundsarealer.

Konsekvensen af 0-alternativet vil være, at arealudpegningerne fra kommuneplan 2021 fastholdes, og at der derfor ikke opnås positive gevinster i forhold til beskyttelse af grundvandet, samt binding af CO2 i de tilfælde hvor udpegningen fører til skovrejsning.

 

Lavbundsarealer

Udpegningen af lavbundsarealer er baseret på tekstur-kort fra 2014 (Landbrugsstyrelsen og Miljøstyrelsens udtagningskort). Der er udpeget lavbundsarealer, hvor det er særligt ønskeligt, at den landbrugsmæssige udnyttelse ophører og der ønskes at der genskabes en mere naturlig vandstand i området. Retningslinjerne har derfor til hensigt at sikre, at disse områder ikke anvendes til byggeri m.v., der vil vanskeliggøre mulighederne for at genskabe et vådområde.

I forhold til den forudgående Kommuneplan 2021 for Holbæk Kommune, er de væsentligste ændringer, at udpegningsgrundlaget er ændret således, at kommuneplanens udpegning tager udgangspunkt i teksturkortet fra 2014.

Nedenstående figur viser størrelsen på arealerne i henholdsvis kommuneplan 2021 og kommuneplan 2024

	Lavbundsareal (ha)	Lavbundsareal der kan genoprettes (ha)
2024	784	4808
2021	4828	5685

 

De nyudpegede lavbundsområder, der kan genoprettes til vådområde, omfatter organiske tørvejorde, som i drænet og opdyrket tilstand bidrager negativt til den globale opvarmning ved udledning af klimagasser. Vådgøring af tørvejorden vil udover at nedsætte udledningen af klimagasser, binde næringsstoffer inden de havner i vandmiljøet samt understøtte levesteder for flora og fauna knyttet til våde naturtyper. Udpegningen indebærer at arealet skal friholdes for byggeri og anlæg, skovrejsning mv., så muligheden for at etablere et lavbundsprojekt ikke forhindres af anden anvendelsesændring.

Nye vådområder vil udbygge det Grønne Danmarkskort med flere levesteder, som kan indgå i eksisterende økologiske forbindelser. Den samlede vurdering er, at de nye udpegninger vil bidrage til en fremtidig, positiv udvikling af jord, vand, klimatiske faktorer og biologisk mangfoldighed af flora og fauna på de pågældende arealer.

Det vurderes, at planforslagets detaljeringsniveau ikke giver anledning til at vurdere det indbyrdes forhold mellem miljøfaktorerne/de kumulative effekter nærmere end som beskrevet i nærværende miljøvurdering for lavbundsarealer.

Konsekvensen af et 0-alternativ er, at den nuværende udpegning i kommuneplan 2021 fastholdes. Det vil betyde, at de tørveholdige lavbundsjorder, hvor det vurderes at det er hensigtsmæssigt kun delvist beskyttes mod ændret anvendelse.

 

Klimatilpasning

Kommuneplanens retningslinjer for klimatilpasning tjener først og fremmest at undgå spild af samfundets og borgernes ressourcer ved at sikre, at planlægning og realisering af projekter sker på steder og på måder, som er robuste overfor de igangværende klimaændringer.

I forhold til den forudgående Kommuneplan 2021 for Holbæk Kommune, er de væsentligste ændringer, at udpegningsgrundlaget er ændret således, at der nu arbejdes med 100 års nedbørs/vandløbsoversvømmelses hændelser i 2120, samt at muligheden for byggeri i risikotruede områder er skærpet yderligere. Formålet med at skærpe retningslinjerne er for at sikre, at der planlægges for en mere klimarobust fremtid og for at sikre at det der bygges, kan stå i mange år, uden at være i risiko for oversvømmelse. Herudover er der tilføjet retningslinje for at sikre at der tages hensyn til større strømningsveje for at sikre at ny planlægning ikke flytter uhensigtsmæssigt på vandstrømmene.

Endelig er der mere fokus på bæredygtig og helhedsorienteret regnvandshåndtering. Klimatilpasningsløsninger bør som udgangspunkt bidrage med positive synergieffekter i forhold til natur og miljø, kulturværdier, rekreative værdier samt social og økonomisk bæredygtighed.

Kommuneplanens retningslinjer med fokus på mere bæredygtig regnvandshåndtering vurderes at have en positiv effekt i forhold til flora og fauna, da dette vil betyde at flora og fauna tænkes ind i planlægningen af regnvandshåndteringen, så der opstår en synergi herimellem. Landskabet vil ikke blive påvirket i højere grad end tidligere af klimatilpasningsløsninger, tværtimod, vil løsninger formentlig i højere grad blive tænkt mere ind i det allerede eksisterende landskab, og bidrage positivt til dets udvikling.

De foreslåede ændringer vurderes ikke at påvirke grundvandet, samt forhold vedrørende jord. Ændringer vil således ikke have indflydelse på jord og vand.

Afværgeforanstaltninger skal med de nye retningslinjer kunne håndtere nedbør og vandløbsoversvømmelse fra en 100 års nedbørshændelse. Regnvandsløsninger skal altså kunne håndtere mere vand.

Det vurderes, at planforslagets detaljeringsniveau ikke giver anledning til at vurdere det indbyrdes forhold mellem miljøfaktorerne/de kumulative effekter nærmere end som beskrevet i nærværende miljøvurdering for klimatilpasning.

0-alternativet vil være, at de nye retningslinjer ikke implementeres i kommuneplanen. Dette vil medføre en større risiko for uhensigtsmæssigt planlægning af fremtidig byggeri samt færre bæredygtige løsninger og synergieffekter.

Landskab

Udpegningen af de bevaringsværdige landskaber i kommuneplan 21 er udpeget på et grundlag der ikke er klart/gennemskueligt. Udpegningen stammer i store træk fra Vestsjællands Amts regionplan, hvorfor det har givet anledning til at genbesøge udpegningerne. Der er foretaget en landskabsanalyse efter den anerkendte landskabskarakter-metode.

Landskabet er registreret med afsæt i fgl. parametre:

1. Naturgrundlag
   1. Geologi og terræn
   2. Hydrologi
   3. Kyst
2. Arealanvendelse og Landskabselementer
   1. Dyrkningsform
   2. Bevoksningsstruktur
   3. Bebyggelsesstruktur
   4. Kulturhistoriske mønstre og anlæg
   5. Tekniske anlæg

De er dernæst vurderet i forhold til:

1. Karakterstyrke
2. Tilstand
3. Oplevelsesværdi

Formålet med den opdaterede udpegning er at sikre, at det er de rigtige områder der bevares for eftertiden og de rigtige områder der åbner for anvendelse til opfyldelse af mål om opstilling af VE anlæg mv. På denne måde sikres det at de mest værdifulde landskaber friholdes for anlæg, der kan forstyrre de særligt værdifulde landskaber, samtidig med at de landskaber der kan rumme tekniske anlæg identificeres. I forhold til Holbæk Kommunes målsætning om opsætning af VE-anlæg kan dette muliggøres i de landskaber, der ikke er udpeget til bevaringsværdige landskaber.

Det vurderes at de nye udpegninger vil have en positiv effekt på landskabet og de kulturhistoriske træk der ses i landskabet, da de værdifulde sammenhænge beskyttes mod forandringer gennem udpegning i kommuneplanen.

Det vurderes at der kan være en positiv effekt i forhold til klimatiske faktorer, da den nye udpegning tydeliggør hvilke områder der er egnede til tekniske anlæg i form af vindmøller og solceller.

Det vurderes ikke at være andre miljøfaktorer der kan blive påvirket af den ændrede udpegning, og derfor er der ikke vurderet yderligere forhold.

Det vurderes, at planforslagets detaljeringsniveau ikke giver anledning til at vurdere det indbyrdes forhold mellem miljøfaktorerne/de kumulative effekter nærmere end som beskrevet i nærværende miljøvurdering for landskab.

0-alternativet vil være, at de nye retningslinjer ikke implementeres i kommuneplanen. Dette vil betyde at grundlaget for udpegningen af kommunens værdifulde landskaber samt de landskaber hvori der kan opstilles VE-anlæg ikke baseres på den seneste viden.

Kirkeomgivelser

Der er foretaget en gennemgang og revision kommunens kirkeomgivelser, som beskytter indsigt og udsigter fra kirkerne. Udpegningerne i kommuneplan 2021 har rod i Vestsjællands Amts udpegninger, og er kendetegnet ved at der var udpeget meget store kirkeomgivelser. Desuden er landskabet siden denne udpegning forandret blandt andet på grund af byudvikling, skovrejsning mv. Dette har betydet at kirkeomgivelserne mange steder ikke længere rummer værdifulde indsigts eller udsigtslinjer til og fra kirkerne.

Udpegningen er foretaget på baggrund af analyser og besigtigelse af kirkerne og deres omgivelser. Det har overordnet været hensigten at udpege de værdifulde oplevede indsigter til kirkerne og beskytte disse mod byudvikling, skovrejsning og andre ændringer, der kan påvirke ind- og udsigt fra kirkerne negativt. Der er udpeget kirkeomgivelser ved de kirker, hvor der et særligt og værdifuldt sammenspil mellem kirken og det åbne land. Områder hvor kirken ikke opleves tydeligt fra det åbne land eller tilfælde hvor kirken ligger omgivet af bymæssig bebyggelse og derfor ikke har en sammenhæng med landskabet er udtaget af udpegningen af kirkeomgivelser.

Det vurderes at de nye udpegninger vil have en positiv effekt på landskabet og de kulturhistoriske træk der ses i landskabet ved kirkerne, da de nye udpegninger sikrer de faktiske værdifulde indsigtslinjer til kirkerne. 

Det vurderes, at der kan være en positiv effekt i forhold til klimatiske faktorer, da den nye udpegning efterlader flere arealer til anden anvendelse som f.eks. skovrejsning og ve-anlæg.

0-alternativet vil være, at de nye retningslinjer ikke implementeres i kommuneplanen. Dette vil betyde at grundlaget for udpegningen af kommunens kirkeomgivelser vil forblive som de er i kommuneplan 21 hvor arealudpegningerne ikke er retvisende.

Grønt Danmarkskort

Udpegningerne i kommuneplan 2021 er i stort omfang videreført i kommuneplan 2024. Der er derudover sket en forøgelse af områder udpeget til naturbeskyttelsesområder med særlige interesser og potentielle naturbeskyttelsesområder.

Holbæk Kommune har medtaget beskyttet natur og fredskov, der har areal på 10 ha eller derover eller er beliggende i tilknytning til allerede udpegede naturbeskyttelsesområder med særlige interesser. Natur- og skovarealer ejet af kommunen selv er også medtaget, hvis de har en vis størrelse og kan forbindes til andre naturområder.

En stor del af kommunens bedste natur, de kystnære arealer, vil forsvinde som følge af havvandstigninger. Der er derfor behov for at skabe muligheder for at erstatte denne natur med nye arealer højere i terrænet.

Holbæk Kommune har derfor medtaget de områder som potentielle naturområder, der på kommuneplanens oversvømmelseskort er udpeget med oversvømmelsesrisiko fra havvandsstigninger, vandløb og nedbør. Disse er medtaget, medmindre de er bebyggede eller inddigede (som fx den indre del af Lammefjorden). Desuden er større kulstofrige lavbundsarealer medtaget. En yderligere grund til at medtage områder med oversvømmelsesrisiko og lavbundsarealer er, at man i klimatilpasningsprojekter og udtagning af lavbundjord har mulighed for at skabe ny natur.

De nedbørsrelaterede udpegninger på oversvømmelseskortet er medtaget som potentielle naturområder, hvis de er over 20 ha, da nogle af disse områder kan forventes at skulle indgå i forbindelse med klimatilpasningsprojekter. Arealkriteriet er sat relativt stort, fordi oversvømmelsesudpegningen er præget af en vis grad af usikkerhed, da den udelukkende tager udgangspunkt i overfladen i højdemodellen (2016) og ikke inkluderer jordbundsforhold og underliggende ledningssystemer.

Det vurderes at ændringerne kan have en positiv effekt på biologisk mangfoldighed (flora og fauna), og der kan også være en positiv effekt på vand, da realisering af flere naturområder vil medføre mindre traditionelt landbrugsdrift.  

Herudover kan realisering af flere naturområdet også have en positiv effekt på menneskers sundhed, da der flere naturområder kan medføre flere arealer der åbne for adgang og dermed skabes der bedre muligheder for at komme ud i naturen.

Flere naturområder vil betyde, at der bliver færre arealer til traditionelt landbrug, og der vil derfor ske en ændring af arealanvendelsen.

For Natura 2000-områder gælder, at der ikke må udlægges byzone eller sommerhusområder, planlægges nye vejanlæg, jernbaner eller andre trafikanlæg, placere tekniske anlæg, foretages deponering eller andre anlæg, som ikke vil have en gavnlig indvirken på de naturtyper og arter, som området er udpeget for at beskytte. I administrationen af plan- og miljølovgivningen må der ikke gives tilladelse, dispensation eller godkendelser, som vil forringe forholdene for de naturtyper og arter inden for et Natura 2000 område, som området er udpeget for at beskytte. Det gælder uanset, om der er tale om forhold i eller uden for et Natura 2000 område. Der kan dog planlægges for foranstaltninger, som vil medføre forbedringer for de naturtyper og arter, som området er udpeget for at beskytte. Kommunens naturforvaltningsindsats vil blive prioriteret særlig højt i områder, som er udpeget til Natura 2000 områder i henhold til de statslige naturplaner for områderne.

Der er fire Natura 2000 områder i Holbæk Kommune – 155 Udby Vig, 156 Store Åmose, Skarresø og Bregninge Å, 146 Hejede Overdrev, Valborup Skov og Valsølille Sø og 239 Ryegård Dyrehave, Bramsnæs og Garveriskov og Egernæs med holme og Fuglsø. De to sidstnævnte er overvejende beliggende i nabokommunerne, men har mindre arealer beliggende i Holbæk Kommune.

Det er vurderet, at vedtagelsen af kommuneplan 2024 ikke vil medføre en væsentlig påvirkning af nogle af Natura 2000-områderne. Det er desuden vurderet, at vedtagelsen af kommuneplan 2024 ikke vil medføre beskadigelse eller ødelæggelse af yngle-, rasteområder for arter, som er optaget i habitatdirektivets bilag IV, og at vedtagelsen ikke vil få negative konsekvenser for arter omfattet af EF-habitatdirektivets bilag IV. En enkelte ny kommuneplanramme er placeret indenfor Natura 2000 område for at sikre en eksisterende kro (Bromølle Kro). De øvrige nye kommuneplanrammer er placeret langt fra Natura 2000-områder, og kommuneplanen indeholder ikke retningslinjer, der vil påvirke Natura 2000-områder. 

Planforslag, som i sig selv eller sammen med andre planer kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde, skal konsekvensvurderes. Ved afgørelser, dispensationer og godkendelser skal det fremgå af afgørelsen, at der ikke sker forringelser af de naturtyper eller for de arter, som området er udpeget for. Hverken i eller uden for internationale beskyttelsesområder må der ske planlægning eller administreres for tiltag, som kan føre til forringelser for de arter, som er listet på Habitatdirektivets bilag IVa og IVb.

Kulturmiljøer

Der skelnes ikke længere mellem værdifulde kulturmiljøer i byerne og i det åbne land, der er blot tale om værdifulde kulturmiljøer i Holbæk Kommune.

Der udpeges en række nye kulturmiljøer:

• Merløsegård. Hovedgård i Bedre Byggeskik med omgivelser der rummer rumlige og oplevelsesmæssige kvaliteter.
• Jernløse landsby. Landsby med kirke, mølle, ældre skole, flere gårde der er blevet i landsbykernen.

Der foretages mindre rettelser i en række kulturmiljøer:

• Hagestedgård – mindre rettelse i afgrænsning
• Audebo Pumpestation. Afgrænsningen udvides sådan at selve de inddæmmede arealer også er med - Lammefjorden og Svinninge Vejle. Det vil ikke betyde, at der ikke kan laves nye anlæg i området, der f.eks. indeholder en del vindmøller, blot at nogle af de kvaliteter og historiske spor som det ret enestående landvindingsprojekt indeholder bliver taget hensyn til ved ny planlægning.
• Holløse landsby. Afgrænsningen udvides sådan at de omkringliggende marker i ejerlavet tages med.
• Ordrup landsby. Afgrænsningen skæres til, så det kun er de nærmeste marker i ejerlavet der tages med.

Kulturmiljøer der udgår:

• Tingtved landsby. Udpegningen vurderes ikke at leve op til det der karakteriserer et værdifuldt kulturmiljø
• skovvej. Udpegningen vurderes ikke at leve op til det der karakteriserer et værdifuldt kulturmiljø, i stedet er der lavet en ny udpegning af Nr. Jernløse landsby, som ligger indenfor Gl. Skovvej afgrænsningen.
• Astrup Gods. Herregårdslandskab der er udpeget som værdifuldt kulturmiljø i Kalundborg Kommune. En meget lille uregelmæssig udpegning ligger lige indenfor Holbæk kommunegrænse. Afgrænsningen bør følge ejerlavet, som ligger i kommunegrænsen, og derfor kan udpegningen slettes.
• Gedebjerg camping. Udpegningen vurderes ikke at leve op til det der karakteriserer et værdifuldt kulturmiljø.

Det vurderes at ændringerne vil have en positiv effekt på kulturarven, da det netop er hensigten med udpegningerne. Det vurderes derudover ikke at ændringerne vil påvirke andre miljøfaktorer væsentligt.

Det vurderes, at planforslagets detaljeringsniveau ikke giver anledning til at vurdere det indbyrdes forhold mellem miljøfaktorerne/de kumulative effekter nærmere end som beskrevet i nærværende miljøvurdering for kulturmiljøer.

0-alternativet vil betyde, at der ikke foretages ændringer, og at den mulige positive effekt i forhold til kulturarven udebliver.

VE-planlægning

Som en konsekvens af at en række åbent land udpegninger (landskaber, lavbundsarealer der kan genoprettes mv.) ændres, bliver negativområder for solceller og interesseområderne for vindmøller ændret.

Der er derudover foretaget mindre justeringer på baggrund af erfaringerne med planlægning for konkrete projekter. Det vurderes, at der ikke er tale om ændringer der set i forhold til kommuneplanens overordnede niveau medfører væsentlige påvirkning af miljøforhold. Desuden skal eventuelle lokalplaner for konkrete projekter vurderes i forhold til miljøvurderingsloven.

Konsekvensen af 0-alternativet vil være, at retningslinjerne fastholdes som i kommuneplan21.