Miljøvurdering af rammer

Der er foretaget en miljøvurdering af de betydende ændringer i kommuneplanens rammer, som beskrevet nedenfor.

Rammerne er vurderet for de relevante miljøpåvirkninger, der på kommuneplanniveau kan vurderes afledt af rammerne. Miljøpåvirkningerne er som tidligere nævnt foretaget på baggrund af lovens brede miljøbegreb. Der er foretaget en afgrænsning i forhold til hvilke konkrete miljøfaktorer der kan blive påvirket som følge af kommuneplanforslaget.

Miljøfaktorer

Resultatet af afgrænsningen er at følgende miljøfaktorer vurderes i forhold til de ændrede rammer:

  • Biologisk mangfoldighed, flora og fauna
  • Befolkning og menneskers sundhed (Befolkningens levevilkår, opretholdelse af tilfredsstillende sundhedstilstand)
  • Jordbund
  • Vand
  • Luft
  • Klimatiske faktorer
  • Materielle goder herunder arealanvendelse (Naturskabte: vand, skov, areal og menneskeskabte: Forsyning)
  • Landskab
  • Kulturarv, herunder kirker og deres omgivelser
  • Arkitektonisk og arkæologisk kulturarv

De enkelte rammeændringer beskrives i forhold til de vurderede miljøfaktorer, der findes relevante for den pågældende rammeændring.

Boligrammer

3.B23 Anders Larsensvej

Området omdannes fra mindre butikscenter til nyt boligområde. Ejendommen har stået tom i mange år, og der er ikke længere interesse for placeringen som detailhandelsområde. Boligrummeligheden for arealet vurderes til 30 nye boliger. Arealet er byomdannelse og påvirker derfor ikke kommuneplanens boligrummelighed og kan medtages umiddelbart.

Det nærmeste Natura 2000-område er habitatområdet Udby Vig, ca. 5 km mod nordøst. Det vurderes, at ændringen ikke kan påvirke Natura2000-området væsentligt. Der er i vurderingen lagt vægt på afstanden til Natura2000-området og den planlagte ændring.

Ifølge habitatbekendtgørelsen skal det vurderes, om den ændrede planlægning vil beskadige eller ødelægge yngle-, rasteområder eller plantearter, som er optaget i habitatdirektivets bilag IV. Kommunen har ikke kendskab til forekomst af truede dyre- eller plantearter på arealet. Kommuneplanen fastlægger ikke konkrete byggefelter og medfører ikke en konkret byggeret. Der skal således gennemføres en efterfølgende lokalplanlægning, hvor de konkrete muligheder skal fastsættes for området, og den efterfølgende lokalplanlægning skal også vurderes i forhold til miljøvurderingsloven og habitatbeskyttelsesloven. I den forbindelse skal der eventuelt gennemføres konkrete undersøgelser af forekomsten af dyre- og plantearter i området.

Området ligger ikke i et område med drikkevandsinteresser (OD), og vil derfor ikke medføre en risiko for grundvandet.

Arealet ligger indenfor den kystnære byzone. Kommuneplanrammen muliggør byggeri i op til 11 meters højde. Den omkringliggende ramme muliggør byggeri i op til 12 meter, og der muliggøres derfor ikke højere byggeri end det omkringliggende. Det vurderes derfor at der ikke vil ske en påvirkning af kystlandskabet.

Området har tidligere være udlagt til centerformål og omdannes til boligformål. Ændringen forventes ikke at udgøre en væsentlig påvirkning på trafikken i området.

Konsekvensen af 0-alternativet vil være, at området fastholdes til butikscenter, som udlagt i kommuneplan2021.

5.B09 Hørby Bakker

Området udlægges til boligformål i form af tæt-lav. Der fastsættes en maksimal bebyggelsesprocent på 15 og en maksimal bygningshøjde på 8,5 meter og maksimalt 3 etager. Området er i kommuneplan2021 ikke udlagt til byudvikling (men udlagt til perspektivområde). Området er således ikke rammebelagt i kommuneplan 2021. Ændringen sker med henblik på at der kan byudvikles til boligformål. Området anvendes i dag til landbrugsformål (mark i omdrift).

Det nærmeste Natura 2000-område er habitatområdet Udby Vig, ca. 3 km mod øst. Det vurderes, at ændringen ikke kan påvirke Natura2000-området væsentligt. Der er i vurderingen lagt vægt på afstanden til Natura2000-området og den planlagte ændring.

Ifølge habitatbekendtgørelsen skal det vurderes, om den ændrede planlægning vil beskadige eller ødelægge yngle-, rasteområder eller plantearter, som er optaget i habitatdirektivets bilag IV. Kommunen har ikke kendskab til forekomst af truede dyre- eller plantearter på arealet. Kommuneplanen fastlægger ikke konkrete byggefelter og medfører ikke en konkret byggeret. Der skal således gennemføres en efterfølgende lokalplanlægning, hvor de konkrete muligheder skal fastsættes for området, og den efterfølgende lokalplanlægning skal også vurderes i forhold til miljøvurderingsloven og habitatbeskyttelsesloven. I den forbindelse skal der eventuelt gennemføres konkrete undersøgelser af forekomsten af dyre- og plantearter i området.

Der er flere beskyttede sten- og jorddiger der løber gennem området. Kommuneplanrammen fastsætter ikke konkrete byggemuligheder, og der skal tages hensyn til digerne i forbindelse med udarbejdelse af en konkret lokalplan for området. Det vurderes, derfor at kommuneplanrammen ikke påvirker digerne.

Arealet ligger indenfor kystnærhedszonen. Planlægning indenfor kystnærhedszonen og udlæg af nye rammeområder til byudvikling forudsætter en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse. Tuse Næs er en halvø, der i sin helhed er beliggende indenfor kystnærhedszonen. Udvikling i området må derfor nødvendigvis ske indenfor kystnærhedszonen, der er således en særlig planlægningsmæssig begrundelse for at muliggøre yderligere udvikling i området. Hørby er pt. beliggende i landzone, men der er truffet beslutning i kommeplanen om at området skal overgå til byzone for at muliggøre yderligere byvækst i området. Hørby bakker placeres bag eksisterende by (landværts), og dermed i overensstemmelse med reglerne i planloven om udvikling indenfor kystnærhedszonen.

Der er ikke særlige landskabelige interesser i området. Der er fra Tuse Næs Vej, der afgrænser området mod syd udsigt til Holbæk Fjord og Holbæk by. Denne udsigt berøres ikke, da området ligger landværts vejen. Området ligger bag eksisterende by, så oplevelsen af kysten fra vand-siden, vil heller ikke blive væsentlig påvirket, da kysten på det pågældende sted allerede er bebygget.

Såfremt området udvikles til by, vil der blive bedre mulighed for at færdes i området. Området udlægges med en relativ lav bebyggelsesprocent, for at sikre, at der etableres store fælles friarealer i området. Tilgængeligheden til området vil blive forbedret som følge af byudvikling i overensstemmelse med den nationale interesse indenfor kystnærhedszonen.

Arealet er i kommuneplan2021 udlagt til særligt værdifuldt landbrugsområde, på linje med en meget stor del af landområderne i Holbæk Kommune. Området udtages af udpegningen særligt værdifuldt landbrugsareal i forbindelse med kommuneplan2024. Det vurderes, at inddragelse af området til byudvikling ikke vil medføre en væsentlig påvirkning af arealressourcen.

Hele området ligger i et område med drikkevandsinteresser (OD). I forhold til jord og vand vurderes den påtænkte planlægning og anvendelse ikke at medføre en miljøbelastning, idet et boligområde som det planlagte udgør en skånsom arealanvendelse.

Konsekvensen af 0-alternativet vil være, at området fastholdes som landbrugsområde, som udlagt i kommuneplan2021.

7.B05 Severinsminde boligområde

Området udlægges til boligformål i form af tæt-lav og åben lav. Der fastsættes en maksimal bebyggelsesprocent på 40 og en maksimal bygningshøjde på 8,5 meter og maksimalt 2 etager. Området er i kommuneplan2021 ikke udlagt til byudvikling. Området er således ikke rammebelagt i kommuneplan 2021. Ændringen sker med henblik på at der kan byudvikles til boligformål. Området anvendes i dag til landbrugsformål (mark i omdrift).

Det nærmeste Natura 2000-område er habitatområdet Udby Vig, ca. 9 km mod nordøst. Det vurderes, at ændringen ikke kan påvirke Natura2000-området væsentligt. Der er i vurderingen lagt vægt på afstanden til Natura2000-området og den planlagte ændring.

Ifølge habitatbekendtgørelsen skal det vurderes, om den ændrede planlægning vil beskadige eller ødelægge yngle-, rasteområder eller plantearter, som er optaget i habitatdirektivets bilag IV. Kommunen har ikke kendskab til forekomst af truede dyre- eller plantearter på arealet. Kommuneplanen fastlægger ikke konkrete byggefelter og medfører ikke en konkret byggeret. Der skal således gennemføres en efterfølgende lokalplanlægning, hvor de konkrete muligheder skal fastsættes for området, og den efterfølgende lokalplanlægning skal også vurderes i forhold til miljøvurderingsloven og habitatbeskyttelsesloven. I den forbindelse skal der eventuelt gennemføres konkrete undersøgelser af forekomsten af dyre- og plantearter i området.

Området grænser mod vest op til et eksisterende boligområde. Området skal trafikbetjenes via Johannesmark og Tuse Byvej, og herefter må det forventes at området leder biler til Holbækmotorvejen ved rundkørsel ved Tuse Lågevej. I morgen- og eftermiddagsperioder er der mange biler med kødannelse til følge. Mulighed for yderligere boliger i området kan påvirke trafikken negativt. For at undersøge disse forhold nærmere og modvirke negative miljøgener fremgår følgende af kommuneplanrammen:

I forbindelse med den videre planlægning skal der indledningsvis udarbejdes analyser i forhold til støj og trafik. Der skal redegøres for at afledte konsekvenser i forhold hertil håndteres inden der kan udarbejdes byggeretsgivende lokalplan.

Området grænser mod øst op til motorvejen, og derfor skal der udarbejdes en støjrapport, for at sikre at støjpåvirkning fra motorvejen håndteres.

Størstedelen af området ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser (OSD) den resterende del ligger i et område med drikkevandsinteresser (OD). En mindre del af området mod sydøst er boringsnært beskyttelsesområde (BNBO), der skal i forbindelse med den videre lokalplanlægning af området tages særligt hensyn til grundvandet inden for dette område. I forhold til jord og vand vurderes den påtænkte planlægning og anvendelse ikke at medføre en miljøbelastning, idet anvendelse til boligformål udgør en skånsom arealanvendelse og der er i forbindelse med lokalplanlægningen mulighed for at tage særlige hensyn til grundvandet indenfor BNBO, f.eks. ved at udlægge dette område til fælles friareal.

I den sydlige del af området findes der beskyttede sten- og jorddiger. Der skal i forbindelse med den videre planlægning tages stilling til disse, og det vurderes at det vil være muligt at respektere forløbet af disse diger i forbindelse med den konkrete lokalplanlægning. Det vurderes således at udlægget af kommuneplanrammen ikke medfører en væsentlig påvirkning af de beskyttede sten- og jorddiger.

Arealet ligger indenfor kystnærhedszonen. Planlægning indenfor kystnærhedszonen og udlæg af nye rammeområder til byudvikling forudsætter en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse. Holbæk by og Tuse er byer der i deres helhed er beliggende indenfor kystnærhedszonen. Begge byer vækster og det er ikke muligt at placere byudvikling i tilknytning til disse byer udenfor kystnærhedszonen. Der er således en særlig planlægningsmæssig begrundelse for at placere byudviklingsområde indenfor kystnærhedszonen. Det konkrete område er placeret landværts eksisterende byområder.

Arealet er i kommuneplan2021 udlagt til særligt værdifuldt landbrugsområde, på linje med en meget stor del af landområderne i Holbæk Kommune. Da området ligger mellem den eksisterende by (Tuse) og motorvejen og mod syd er der planlagt for solceller. På denne baggrund vurderes det dog at den landbrugsmæssige værdi i området allerede er påvirket, som følge af at byudvikling og infrastrukturanlæg. Området udtages derfor af udpegningen særligt værdifuldt landbrugsareal i forbindelse med kommuneplan2024.

Oplevelsen af landskabet er påvirket af de større infrastrukturanlæg (motorvej og jernbane) og byudviklingen ved Tuse (ved Johannesmark). Det vurderes på denne baggrund, at byudvikling i området ikke vil medføre en væsentlig negativ påvirkning af landskabet idet landskabet allerede er påvirket af byen og tekniske anlæg.

Rammeområdet rummer en hovedstrømningsvej og er delvist beliggende indenfor risikoområder for regn ved en 100 årshændelse i 2120. Kommuneplanen indeholder ikke konkrete byggefelter og fastsætter ikke konkret hvor der kan bygges, da dette først fastsættes i forbindelse med den efterfølgende lokalplanlægning. Kommuneplanens retningslinjer sikrer at der tages hensyn til de fremtidige klimaforandringer ved at friholde områder, der er i risiko for oversvømmelse i den konkrete lokalplanlægning.

Konsekvensen af 0-alternativet vil være, at området fastholdes som landbrugsområde, som udlagt i kommuneplan2021.

9.B01 Udvidelse af boligramme i den østlige del af Kundby (ændring af anvendelse)

Området udlægges til boligformål i form af tæt-lav og åben lav. Der fastsættes en maksimal bebyggelsesprocent på 40 og en maksimal bygningshøjde på 8,5 meter og maksimalt 2 etager. Området er i kommuneplan2021 udlagt til offentlige formål i form af uddannelsesinstitutioner.

Ændringen sker med henblik på at der kan byudvikles til boligformål. Arealet anvendes i dag til landbrugsformål (mark i omdrift).

Det nærmeste Natura 2000-område er habitat- og fuglebeskyttelsesområdet Store Åmose, Skarresø og Bregninge Å, ca. 10 km mod syd-vest. Det vurderes, at ændringen ikke kan påvirke Natura2000-området væsentligt. Der er i vurderingen lagt vægt på afstanden til Natura2000-området og den planlagte ændring.

Ifølge habitatbekendtgørelsen skal det vurderes, om den ændrede planlægning vil beskadige eller ødelægge yngle-, rasteområder eller plantearter, som er optaget i habitatdirektivets bilag IV. Kommunen har ikke kendskab til forekomst af truede dyre- eller plantearter på arealet. Kommuneplanen fastlægger ikke konkrete byggefelter og medfører ikke en konkret byggeret. Der skal således gennemføres en efterfølgende lokalplanlægning, hvor de konkrete muligheder skal fastsættes for området, og den efterfølgende lokalplanlægning skal også vurderes i forhold til miljøvurderingsloven og habitatbeskyttelsesloven.

Området grænser mod syd og vest op til eksisterende by, og området trafikbetjenes via Trønningevej. Det vurderes umiddelbart, at yderligere boliger i området ikke vil medføre en væsentlig negativ påvirkning af trafikken i området.

Området ligger ikke særlig godt i forhold til offentlig transport, og det må derfor forventes at de kommende beboere i området vil benytte individuel transport i form af bil. Der må således forventes en øgning af trafikken i området. Det vurderes dog at der ikke er tale om en væsentlig øgning.

Hele området ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser (OSD). I forhold til jord og vand vurderes den påtænkte planlægning og anvendelse ikke at medføre en miljøbelastning, idet et boligområde som det planlagte udgør en skånsom arealanvendelse.

Området er ikke vurderet at være i risiko for oversvømmelse som følge af klimaforandringer.

Hvad luftkvalitet angår, ligger rammeområdet umiddelbart ud til det åbne land og med by i form af skole og boliger mod syd og vest. Området er således ikke påvirket af lugt, støj eller anden luftforurening fra produktionsvirksomheder eller transport- og logistikvirksomheder.

Området ligger 0.7 km øst for Kundby Kirke. Kundby Kirke er en højtliggende markant kirke der over et stort område opleves som et markant vartegn i et område omkring Kundby. Kirken ses øst for Kundby når man nærmer sig Kundby ad Trønningevej. Det vurderes dog at det ikke vil have en væsentlig negativ indvirkning på oplevelsen af kirken at muliggøre boligudvikling ved Trønningevej, idet bebyggelsen maksimalt må opføres i 8,5 meters højde, og kirken ligger meget højt og derfor vil kunne ses over bebyggelsen.  

Rammen ligger inden for et eksisterende byområde, og begrænser dermed behovet for udlæg af nye arealer til byudvikling, hvilket skåner det bynære landskab og den øvrige arealanvendelse.

Konsekvensen af 0-alternativet vil være, at området fastholdes som område til offentlige formål som udlagt i kommuneplan2021.

11.B24 Øst for Holbækvej

Området udlægges til boligformål. Der fastsættes en maksimal bebyggelsesprocent på 30 og en maksimal bygningshøjde på 8,5 meter og maksimalt 2 etager. Området er i kommuneplan2021 ikke udlagt til byudvikling. Området er således ikke rammebelagt i kommuneplan 2021. Ændringen sker med henblik på at der kan byudvikles til boligformål. Området anvendes i dag til landbrugsformål (mark i omdrift).

De nærmeste Natura 2000-områder er habitatområdet Store Åmose, Skarresø og Bregninge Å Udby Vig og fuglebeskyttelsesområde Store Åmose, ca. 2 km mod vest. Det vurderes, at ændringen ikke kan påvirke Natura2000-områderne væsentligt. Der er i vurderingen lagt vægt på afstanden til Natura2000-områderne og den planlagte ændring.

Ifølge habitatbekendtgørelsen skal det vurderes, om den ændrede planlægning vil beskadige eller ødelægge yngle-, rasteområder eller plantearter, som er optaget i habitatdirektivets bilag IV. Kommunen har ikke kendskab til forekomst af truede dyre- eller plantearter på arealet. Kommuneplanen fastlægger ikke konkrete byggefelter og medfører ikke en konkret byggeret. Der skal således gennemføres en efterfølgende lokalplanlægning, hvor de konkrete muligheder skal fastsættes for området, og den efterfølgende lokalplanlægning skal også vurderes i forhold til miljøvurderingsloven og habitatbeskyttelsesloven. I den forbindelse skal der eventuelt gennemføres konkrete undersøgelser af forekomsten af dyre- og plantearter i området.

Der er ikke særlige landskabelige interesser i området. Landskabet er karakteriseret ved at være fladt og udnyttet til landbrugsformål. Der ligger en ejendom med hestehold på en del af området, og udviklingsmulighederne for denne ejendom vil blive begrænset, det må på denne baggrund forventes at hesteholdet nedlægges i forbindelse med byudvikling af området.

Arealet er i kommuneplan2021 udlagt til særligt værdifuldt landbrugsområde, på linje med en meget stor del af landområderne i Holbæk Kommune. Området udtages af udpegningen særligt værdifuldt landbrugsareal i forbindelse med kommuneplan2024. Det vurderes, at inddragelse af området til byudvikling ikke vil medføre en væsentlig påvirkning af arealressourcen.

Hele området ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser (OSD). I forhold til jord og vand vurderes den påtænkte planlægning og anvendelse ikke at medføre en miljøbelastning, idet et boligområde som det planlagte udgør en skånsom arealanvendelse.

Konsekvensen af 0-alternativet vil være, at området fastholdes som landbrugsområde, som udlagt i kommuneplan2021.

14.B13 Regstrup Nord

Området udlægges til boligformål. Der fastsættes en maksimal bebyggelsesprocent på 30 og en maksimal bygningshøjde på 8,5 meter og maksimalt 2 etager. Området er i kommuneplan2021 ikke udlagt til byudvikling. Området er således ikke rammebelagt i kommuneplan 2021. Ændringen sker med henblik på at der kan byudvikles til boligformål. Området anvendes i dag til landbrugsformål (mark i omdrift).

Det nærmeste Natura 2000-områder er habitatområdet Egernæs med holme og Fuglsø, ca. 10 km mod øst. Det vurderes, at ændringen ikke kan påvirke Natura2000-områderne væsentligt. Der er i vurderingen lagt vægt på afstanden til Natura2000-områderne og den planlagte ændring.

Ifølge habitatbekendtgørelsen skal det vurderes, om den ændrede planlægning vil beskadige eller ødelægge yngle-, rasteområder eller plantearter, som er optaget i habitatdirektivets bilag IV. Kommunen har ikke kendskab til forekomst af truede dyre- eller plantearter på arealet. Kommuneplanen fastlægger ikke konkrete byggefelter og medfører ikke en konkret byggeret. Der skal således gennemføres en efterfølgende lokalplanlægning, hvor de konkrete muligheder skal fastsættes for området, og den efterfølgende lokalplanlægning skal også vurderes i forhold til miljøvurderingsloven og habitatbeskyttelsesloven. I den forbindelse skal der eventuelt gennemføres konkrete undersøgelser af forekomsten af dyre- og plantearter i området.

Der er ikke særlige landskabelige interesser i området. Landskabet er karakteriseret ved at være et dødislandskab med et bølget til bakket terræn. Området er præget af landbrug. Det vurderes at byudvikling ikke vil medføre en væsentlig påvirkning af det omkringliggende landskab.

Arealet er i kommuneplan2021 udlagt til særligt værdifuldt landbrugsområde, på linje med en meget stor del af landområderne i Holbæk Kommune. Området udtages af udpegningen særligt værdifuldt landbrugsareal i forbindelse med kommuneplan2024. Det vurderes, at inddragelse af området til byudvikling ikke vil medføre en væsentlig påvirkning af arealressourcen.

Hele området ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser (OSD). I forhold til jord og vand vurderes den påtænkte planlægning og anvendelse ikke at medføre en miljøbelastning, idet et boligområde som det planlagte udgør en skånsom arealanvendelse.

Konsekvensen af 0-alternativet vil være, at området fastholdes som landbrugsområde, som udlagt i kommuneplan2021.

14.B14 Nord for golfbanen

Området udlægges til boligformål. Der fastsættes en maksimal bebyggelsesprocent på 30 og en maksimal bygningshøjde på 8,5 meter og maksimalt 2 etager. Området er i kommuneplan2021 ikke udlagt til byudvikling. Området er således ikke rammebelagt i kommuneplan 2021. Ændringen sker med henblik på at der kan byudvikles til boligformål. Området anvendes i dag til landbrugsformål (mark i omdrift).

Det nærmeste Natura 2000-områder er habitatområdet Egernæs med holme og Fuglsø, ca. 7 km mod øst. Det vurderes, at ændringen ikke kan påvirke Natura2000-områderne væsentligt. Der er i vurderingen lagt vægt på afstanden til Natura2000-områderne og den planlagte ændring.

Ifølge habitatbekendtgørelsen skal det vurderes, om den ændrede planlægning vil beskadige eller ødelægge yngle-, rasteområder eller plantearter, som er optaget i habitatdirektivets bilag IV. Kommunen har ikke kendskab til forekomst af truede dyre- eller plantearter på arealet. Kommuneplanen fastlægger ikke konkrete byggefelter og medfører ikke en konkret byggeret. Der skal således gennemføres en efterfølgende lokalplanlægning, hvor de konkrete muligheder skal fastsættes for området, og den efterfølgende lokalplanlægning skal også vurderes i forhold til miljøvurderingsloven og habitatbeskyttelsesloven. I den forbindelse skal der eventuelt gennemføres konkrete undersøgelser af forekomsten af dyre- og plantearter i området.

Der er ikke særlige landskabelige interesser i området. Landskabet er karakteriseret ved at være et dødislandskab med et bølget til bakket terræn. Området er præget af landbrug. Mod nord afgrænses området af motorvej og mod syd af golfbane. Det vurderes at byudvikling ikke vil medføre en væsentlig påvirkning af det omkringliggende landskab.

Området er påvirket af støj fra motorvejen nord for området. Der er derfor en risiko for at boliger i området kan blive påvirket af denne støj. Kommuneplanrammen giver ikke byggeret, og det fremgår af kommuneplanrammen, at der skal laves analyse og kortlægning af støj, og at det skal sikres at de vejledende støjgrænser kan overholdes. På denne baggrund vurderes det, at udlægget af kommuneplanrammen ikke medfører en væsentlig risiko for menneskers sundhed som følge af støjbelastning.

Arealet er i kommuneplan2021 udlagt til særligt værdifuldt landbrugsområde, på linje med en meget stor del af landområderne i Holbæk Kommune. Området udtages af udpegningen særligt værdifuldt landbrugsareal i forbindelse med kommuneplan2024. Det vurderes, at inddragelse af området til byudvikling ikke vil medføre en væsentlig påvirkning af arealressourcen.

Hele området ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser (OSD). I forhold til jord og vand vurderes den påtænkte planlægning og anvendelse ikke at medføre en miljøbelastning, idet et boligområde som det planlagte udgør en skånsom arealanvendelse.

Konsekvensen af 0-alternativet vil være, at området fastholdes som landbrugsområde, som udlagt i kommuneplan2021.

Erhvervsrammer

2.E15 Erhverv ved Kalundborgvej

Området udlægges til erhvervsformål herunder bl.a. publikumsorienterede serviceerhverv. Det fastsættes at erhverv i miljøklasse 1-5 kan etableres i området, dog således at de høje miljøklasser udelukkende kan placeres mod motorvejen. Den maksimale bebyggelsesprocent fastsættes til 50, med en maksimal bygningshøjde på 11 meter og maksimalt 3 etager.

Området er i kommuneplan2021 ikke udlagt til byudvikling. Området er således ikke rammebelagt i kommuneplan 2021. Ændringen sker med henblik på at der kan byudvikles til erhvervsformål. Området anvendes i dag til landbrugsformål (mark i omdrift).

Området rummer desuden en sø der er beskyttet efter Naturbeskyttelsesloven. Det vil sige der må ikke foretages tilstandsændringer. Der udlægges ikke byggefelter i kommuneplanen og der skal derfor tages hensyn til den beskyttede sø, i den efterfølgende planproces.

Det nærmeste Natura 2000-område er habitatområdet Udby Vig, ca. 8,2 km mod nordøst. Det vurderes, at ændringen ikke kan påvirke Natura2000-området væsentligt. Der er i vurderingen lagt vægt på afstanden til Natura2000-området og den planlagte ændring.

Ifølge habitatbekendtgørelsen skal det vurderes, om den ændrede planlægning vil beskadige eller ødelægge yngle-, rasteområder eller plantearter, som er optaget i habitatdirektivets bilag IV. Kommunen har ikke kendskab til forekomst af truede dyre- eller plantearter på arealet. Kommuneplanen fastlægger ikke konkrete byggefelter og medfører ikke en konkret byggeret. Der skal således gennemføres en efterfølgende lokalplanlægning, hvor de konkrete muligheder skal fastsættes for området, og den efterfølgende lokalplanlægning skal også vurderes i forhold til miljøvurderingsloven og habitatbeskyttelsesloven. I den forbindelse skal der eventuelt gennemføres konkrete undersøgelser af forekomsten af dyre- og plantearter i området.

Området omkranses af infrastrukturanlæg i form af jernbane og veje. Området vil skulle trafikbetjenes via Kalundborgvej, og herefter må det forventes at området leder biler til Holbækmotorvejen ved rundkørsel ved Tuse Lågevej. I morgen- og eftermiddagsperioder er dette område præget af mange biler med kødannelse til følge. På opfordring fra Odsherred Kommune er det overvejet om ændringen kan give anledning til kommunegrænseoverskridende effekter socioøkonomisk, trafikalt og miljømæssigt. Det vurderes, at dette ikke kan blive tilfældet, da der ikke er tale om en forøgelse af Holbæk Kommunes erhvervsarealer, men tale om at der flyttes rundt på de uudnyttede arealer til erhverv. Det nye erhvervsareal der medtages i kommuneplanen, ligger længere væk fra Odsherred kommune end de øvrige arealer der bliver udtaget, som konsekvens af at det nye areal medtages. Derfor vurderes det ikke at have en kommunegrænseoverskridende effekt i forhold til socioøkonomiske, trafikale og miljømæssige forhold.

Mulighed for yderligere byggeri i området kan medføre lokalt negativ påvirkning af trafikken. For at undersøge disse forhold nærmere og modvirke negative miljøgener fremgår følgende af kommuneplanrammen:

I forbindelse med den videre planlægning skal der indledningsvis udarbejdes analyser i forhold til støj og trafik. Der skal redegøres for at afledte konsekvenser i forhold hertil håndteres inden der kan udarbejdes byggeretsgivende lokalplan. Høje miljøklasser kan kun indplaceres mod motorvejen og kun såfremt afstandskrav til naboer kan overholdes. Den sydlige del af området er beliggende indenfor indvindingsopland til drikkevandsboring. Der kan kun etableres virksomheder og funktioner inden for området, der ikke medfører en væsentlig fare for grundvandet.

Størstedelen af området ligger i et område med drikkevandsinteresser (OD) den resterende del (sydlige) ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser (OSD). Den sydlige del af området ligger desuden indenfor indvindingsopland til drikkevandsboring. Dette opmærksomhedspunkt er indskrevet i rammebestemmelsen, for at sikre hensynet til grundvandsinteressen i den videre planlægning.

Der er et beskyttet fortidsminde i den nordlige del af området med en 300 meter fortidsmindebeskyttelseslinje. Nord for området ligger der også et fortidsminde der medfører en fortidsmindebeskyttelseslinje. Indenfor disse områder er der som udgangspunkt ikke mulighed for at foretage ændringer. Der løber desuden et beskyttet sten- og jorddige i nord-sydgående retning. Der skal i forbindelse med den videre planlægning tages stilling til disse beskyttelsesinteresser, og det vurderes at det vil være muligt at respektere disse i forbindelse med den konkrete lokalplanlægning. Det vurderes således at udlægget af kommuneplanrammen ikke medføre en væsentlig påvirkning af de beskyttede sten- og jorddiger og fortidsminderne.

Arealet ligger indenfor kystnærhedszonen. Planlægning indenfor kystnærhedszonen og udlæg af nye rammeområder til byudvikling forudsætter en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse. Holbæk by er fuldstændig beliggende indenfor kystnærhedszonen. Byen vækster og det er ikke muligt at placere byudvikling i tilknytning til Holbæk udenfor kystnærhedszonen. Der er således en særlig planlægningsmæssig begrundelse for at placere byudviklingsområde indenfor kystnærhedszonen. Det konkrete område er placeret landværts eksisterende byområder.

Arealet er i kommuneplan2021 udlagt til særligt værdifuldt landbrugsområde, på linje med en meget stor del af landområderne i Holbæk Kommune. Da området ligger syd for et område planlagt til byudvikling og med infrastrukturanlæg på alle sider vurderes det dog at den landbrugsmæssige værdi i området allerede er påvirket af byudvikling. Området udtages derfor af udpegningen særligt værdifuldt landbrugsareal i forbindelse med kommuneplan2024.

I forbindelse med kommuneplanrevisionen er der udarbejdet en redegørelse over rummelighed, og der fjernes uudnyttede arealer til byudvikling dels for at kunne udlægge andre områder til byudvikling, men også af hensyn til areal-ressourcen, hvor fremskrivninger viser, at der behov for at rejse mere skov og udtage landbrugsarealer med henblik på at etablere klima-lavbundsprojekter. Det vurderes på denne baggrund af udlæg af rammeområdet ikke vil have en væsentlig negativ påvirkning af arealanvendelsen.

Oplevelsen af landskabet er påvirket af de større infrastrukturanlæg (motorvej og jernbane) og byranden ved Holbæk. Det vurderes på denne baggrund, at byudvikling i området ikke vil medføre en væsentlig negativ påvirkning af landskabet idet landskabet allerede er påvirket af byen og tekniske anlæg.

Rammeområdet rummer en hovedstrømningsvej og er delvist beliggende indenfor risikoområder for regn ved en 100 årshændelse i 2120. Kommuneplanen indeholder ikke konkrete byggefelter og fastsætter ikke konkret hvor der kan bygges. Dette fastsættes først i forbindelse med den efterfølgende lokalplanlægning. Kommuneplanens retningslinjer sikrer at der tages hensyn til de fremtidige klimaforandringer ved at friholde områder der er i risiko for oversvømmelse i den konkrete lokalplanlægning.

Konsekvensen af 0-alternativet vil være, at området fastholdes som værdifuldt landbrugsområde som udlagt i kommuneplan2021.

7.E01 Tuse

Området udlægges til erhvervsformål herunder butikker med salg af særlig pladskrævende varer og i tilknytning hertil værksted. Området udlægges til virksomheder i miljøklasse 1-3 og der fastsættes en maksimal bebyggelsesprocent på 50 og en maksimal bygningshøjde på 10 meter. Området er i kommuneplan2021 ikke udlagt til byudvikling. Området er således ikke rammebelagt i kommuneplan 2021. Rammeudlægget sker for at sikre den eksisterende virksomhed i området (bilforhandler).

Det nærmeste Natura 2000-område er habitatområdet Udby Vig, ca. 9 km mod nordøst. Det vurderes, at ændringen ikke kan påvirke Natura2000-området væsentligt. Der er i vurderingen lagt vægt på afstanden til Natura2000-området og den planlagte ændring.

Ifølge habitatbekendtgørelsen skal det vurderes, om den ændrede planlægning vil beskadige eller ødelægge yngle-, rasteområder eller plantearter, som er optaget i habitatdirektivets bilag IV. Kommunen har ikke kendskab til forekomst af truede dyre- eller plantearter på arealet. Kommuneplanen fastlægger ikke konkrete byggefelter og medfører ikke en konkret byggeret. Der skal således gennemføres en efterfølgende lokalplanlægning, hvor de konkrete muligheder skal fastsættes for området, og den efterfølgende lokalplanlægning skal også vurderes i forhold til miljøvurderingsloven og habitatbeskyttelsesloven. I den forbindelse skal der også redegøres for forholdet til habitatbekendtgørelsen.

Området trafikbetjenes via Tuse Byvej. Da der er tale om at tilvejebringe plangrundlaget for en eksisterende virksomhed, vurderes det at kommuneplanrammen ikke vil ændre på trafikken i området.

Hele området ligger i et område med drikkevandsinteresser (OD). I forhold til jord og vand vurderes den påtænkte ændrede planlægning ikke at medføre en væsentlig miljøbelastning, idet området allerede anvendes i overensstemmelse med den planlagte anvendelse.

Arealet ligger indenfor kystnærhedszonen. Planlægning indenfor kystnærhedszonen og udlæg af nye rammeområder til byudvikling forudsætter en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse. I den konkrete sag ligger erhvervsvirksomheden allerede på stedet, og Holbæk by og Tuse er byer der i deres helhed er beliggende indenfor kystnærhedszonen. Begge byer vækster og det er ikke muligt at placere byudvikling i tilknytning til disse byer udenfor kystnærhedszonen. Der er således en særlig planlægningsmæssig begrundelse for at placere byudviklingsområde indenfor kystnærhedszonen. Det konkrete område er placeret landværts eksisterende byområder.

Arealet er i kommuneplan2021 udlagt til særligt værdifuldt landbrugsområde, på linje med en meget stor del af landområderne i Holbæk Kommune. Da området allerede er udnyttet til erhvervsformål er der ikke landbrugsinteresser i området. Området udtages derfor af udpegningen særligt værdifuldt landbrugsareal i forbindelse med kommuneplan2024.

Da området allerede er udnyttet til erhvervsformål vurderes, det at ændringen ikke vil påvirke arealressourcen. Det vurderes ikke at landskabet påvirkes som følge af udlægget af erhvervsrammen, da der allerede er etableret erhverv indenfor rammen, og området er påvirket af byranden og infrastrukturanlæg.

Rammeområdet rummer ikke risikoområder for oversvømmelse af regn- eller havvand.

Konsekvensen af 0-alternativet vil være, at området fastholdes som værdifuldt landbrugsområde som udlagt i kommuneplan2021.

20.E03 Toys Auto, Vipperød (ændring af anvendelse)

Områdets anvendelse ændres fra boligformål til erhvervsformål. I kommuneplan2021 er området udlagt til boligformål i form af åbent-lav med en bebyggelsesprocent på 30 og en maksimal bygningshøjde på 8,5 meter og maksimalt 1,5 etager.

I forslag til kommuneplan2024 udlægges området til erhvervsformål i form af butik med pladskrævende varer, og det fremgår at der kan planlægges for autoværksted og butik i form af salg af biler i tilknytning hertil. Eksisterende bolig kan fastholdes og området kan overgå til boligformål hvis erhvervet ophører. Den maksimale bebyggelsesprocent fastsættes til 50 og tilladte miljøklasser er 1-3. Det maksimale etageantal fastsættes til 2 og den maksimale bygningshøjde fastsættes til 8,5 meter.

Ændringen sker med henblik på at lovliggøre handel med biler fra ejendommen.

Det nærmeste Natura 2000-område er habitatområdet Egernæs Holme og Fuglsø i Lejre Kommune, ca. 3 km mod øst. Det vurderes, at ændringen ikke kan påvirke Natura2000-området væsentligt. Der er i vurderingen lagt vægt på afstanden til Natura2000-området og den planlagte ændring.

Ifølge habitatbekendtgørelsen skal det vurdere, om den ændrede planlægning vil beskadige eller ødelægge yngle-, rasteområder eller plantearter, som er optaget i habitatdirektivets bilag IV. Kommunen har ikke kendskab til forekomst af truede dyre- eller plantearter på arealet, der er bebygget og ligger omkranset af byområde. Det vurderes, at der i forbindelse med lokalplanlægning kan sikres et hensyn til eventuelle dyre og planteliv i området ved f.eks. at regulere konkrete, hvor der ikke må bygges.

Ejendommen har tilkørsel via Roskildevej. Det vurderes ikke at ændringen vil medføre en væsentlig påvirkning af den eksisterende trafik i området.

Hele området ligger i et område med drikkevandsinteresser (OD) og indenfor et indvindingsopland. I forhold til jord og vand vurderes den påtænkte ændrede anvendelsesmulighed (mulighed for detailhandel) ikke at medføre en væsentlig ændret miljøbelastning.

En mindre del af ejendommens vestlige del ligger indenfor risikoområde for oversvømmelse ved regn ved en 100 årshændelse i 2120. Kommuneplanen indeholder ikke konkrete byggefelter og fastsætter ikke konkret hvor der kan bygges, da dette først fastsættes i forbindelse med den efterfølgende lokalplanlægning. Kommuneplanens retningslinjer sikrer at der tages hensyn til de fremtidige klimaforandringer ved at friholde områder der er i risiko for oversvømmelse i den konkrete lokalplanlægning.

Rammen ligger inden for et eksisterende byområde, og begrænser dermed behovet for udlæg af nye arealer til byudvikling, hvilket skåner det bynære landskab.

Konsekvensen af 0-alternativet vil være, at området fastholdes som område til boligformål som udlagt i kommuneplan2021.

Øvrige rammer

2.C13 Rishøjgård

Områdets anvendelse ændres fra boligformål til centerformål så der også bliver mulighed for publikumsorienterede serviceerhverv, daginstitutioner samt kontor- og serviceerhverv. Det fastsættes at erhverv i miljøklasse 1-3 kan etableres i området. Den maksimale bebyggelsesprocent fastsættes til 50, med en maksimal bygningshøjde på 8,5 meter og maksimalt 2 etager.

Området er i kommuneplan2021 delvist udlagt til byudvikling i form af boligområde. Områdets anvendelsesbestemmelser ændres. Det område der inddrages i kommuneplanrammen er i dag bebygget og anvendes til boliger mv.

Det nærmeste Natura 2000-område er habitatområdet Udby Vig, ca. 8 km mod nordøst. Det vurderes, at ændringen ikke kan påvirke Natura2000-området væsentligt. Der er i vurderingen lagt vægt på afstanden til Natura2000-området og den planlagte ændring.

Ifølge habitatbekendtgørelsen skal det vurderes, om den ændrede planlægning vil beskadige eller ødelægge yngle-, rasteområder eller plantearter, som er optaget i habitatdirektivets bilag IV. Kommunen har ikke kendskab til forekomst af truede dyre- eller plantearter på arealet. Kommuneplanen fastlægger ikke konkrete byggefelter og medfører ikke en konkret byggeret. Der skal således gennemføres en efterfølgende lokalplanlægning, hvor de konkrete muligheder skal fastsættes for området. Den efterfølgende lokalplanlægning skal også vurderes i forhold til miljøvurderingsloven og habitatbeskyttelsesloven. I den forbindelse skal der eventuelt gennemføres konkrete undersøgelser af forekomsten af dyre- og plantearter i området.

Området omkranses af infrastrukturanlæg i form af jernbane og veje. Området trafikbetjenes via Kalundborgvej, og herefter må det forventes at området leder biler til Holbækmotorvejen ved rundkørsel ved Tuse Lågevej. I morgen- og eftermiddagsperioder er dette område præget af mange biler med kødannelse til følge.

Mulighed for yderligere byggeri i området kan medføre lokalt negativ påvirkning af trafikken. For at undersøge disse forhold nærmere og modvirke negative miljøgener fremgår følgende af kommuneplanrammen:

Der skal i forbindelse med lokalplanlægning for området overvejes mulighed for ny vejforbindelse mellem Nykøbingvej og Kalundborgvej

Hele området ligger i et område med drikkevandsinteresser (OD). Det vurderes ikke at rammeændringen medfører en risiko for grundvandet.

Arealet ligger indenfor kystnærhedszonen. Planlægning indenfor kystnærhedszonen og udlæg af nye rammeområder til byudvikling forudsætter en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse. Holbæk by er fuldstændig beliggende indenfor kystnærhedszonen. Byen vækster og det er ikke muligt at placere byudvikling i tilknytning til Holbæk udenfor kystnærhedszonen. Der er således en særlig planlægningsmæssig begrundelse for at placere byudviklingsområde indenfor kystnærhedszonen. Det konkrete område er placeret landværts eksisterende byområder.

Det areal som kommuneplanrammen udvides med, er i kommuneplan2021 udlagt til særligt værdifuldt landbrugsområde, på linje med en meget stor del af landområderne i Holbæk Kommune. Da området ligger omkranset af byområder og infrastrukturanlæg vurderes det dog at den landbrugsmæssige værdi i området allerede er påvirket af byudvikling. Området udtages derfor af udpegningen særligt værdifuldt landbrugsareal i forbindelse med kommuneplan2024.

I forbindelse med kommuneplanrevisionen er der udarbejdet en redegørelse over rummelighed, og der foretages alene mindre udvidelser af rammen (der inddrages arealer der allerede er bebygget). Det vurderes på denne baggrund af udlæg af rammeområdet ikke vil have en væsentlig negativ påvirkning af arealanvendelsen.

Oplevelsen af landskabet er påvirket af de større infrastrukturanlæg (motorvej og jernbane) og byranden ved Holbæk. Det vurderes på denne baggrund, at byudvikling i området ikke vil medføre en væsentlig negativ påvirkning af landskabet idet landskabet allerede er påvirket af byen og tekniske anlæg.

Rammeområdet rummer en hovedstrømningsvej der løber langs Kalundborgvej. Kommuneplanen indeholder ikke konkrete byggefelter og fastsætter ikke konkret hvor der kan bygges. Dette fastsættes først i forbindelse med den efterfølgende lokalplanlægning. Kommuneplanens retningslinjer sikrer at der skal tages hensyn til hovedstrømningsveje i den fremadrettede planlægning.  

Konsekvensen af 0-alternativet vil være, at området fastholdes som område udlagt udelukkende til boligformål som udlagt i kommuneplan2021.

2.C14 Omfartsvejen Vest

Området udlægges til centerformål i form af publikumsorienterede serviceerhverv, daginstitutioner samt kontor- og serviceerhverv. Der bliver ikke mulighed for at etablere boliger indenfor området. Det fastsættes at erhverv i miljøklasse 1-3 kan etableres i området. Den maksimale bebyggelsesprocent fastsættes til 50, med en maksimal bygningshøjde på 8,5 meter og maksimalt 2 etager.

Området er i kommuneplan2021 ikke omfattet af en kommuneplanramme. Området anvendes i dag til landbrugsformål (mark i omdrift).

Området rummer en sø der er beskyttet efter Naturbeskyttelsesloven. Det vil sige der må ikke foretages tilstandsændringer. Der udlægges ikke byggefelter i kommuneplanen og der er i den efterfølgende planproces mulighed for at tage hensyn til den beskyttede sø.

Det nærmeste Natura 2000-område er habitatområdet Udby Vig, ca. 8 km mod nordøst. Det vurderes, at ændringen ikke kan påvirke Natura2000-området væsentligt. Der er i vurderingen lagt vægt på afstanden til Natura2000-området og den planlagte ændring.

Ifølge habitatbekendtgørelsen skal det vurderes, om den ændrede planlægning vil beskadige eller ødelægge yngle-, rasteområder eller plantearter, som er optaget i habitatdirektivets bilag IV. Kommunen har ikke kendskab til forekomst af truede dyre- eller plantearter på arealet. Kommuneplanen fastlægger ikke konkrete byggefelter og medfører ikke en konkret byggeret. Der skal således gennemføres en efterfølgende lokalplanlægning, hvor de konkrete muligheder skal fastsættes for området. Den efterfølgende lokalplanlægning skal også vurderes i forhold til miljøvurderingsloven og habitatbeskyttelsesloven. I den forbindelse skal der eventuelt gennemføres konkrete undersøgelser af forekomsten af dyre- og plantearter i området.

Området omkranses af infrastrukturanlæg i form af jernbane og veje. Området trafikbetjenes via Kalundborgvej, og herefter må det forventes at området leder biler til Holbækmotorvejen ved rundkørsel ved Tuse Lågevej. I morgen- og eftermiddagsperioder er dette område præget af mange biler med kødannelse til følge.

Mulighed for yderligere byggeri i området kan medføre lokalt negativ påvirkning af trafikken. For at undersøge disse forhold nærmere og modvirke negative miljøgener fremgår følgende af kommuneplanrammen:

Der skal i forbindelse med lokalplanlægning for området overvejes mulighed for ny vejforbindelse mellem Nykøbingvej og Kalundborgvej

Hele området ligger i et område med drikkevandsinteresser (OD). Det vurderes ikke at rammeændringen medfører en risiko for grundvandet.

Arealet ligger indenfor kystnærhedszonen. Planlægning indenfor kystnærhedszonen og udlæg af nye rammeområder til byudvikling forudsætter en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse. Holbæk by er fuldstændig beliggende indenfor kystnærhedszonen. Byen vækster og det er ikke muligt at placere byudvikling i tilknytning til Holbæk udenfor kystnærhedszonen. Der er således en særlig planlægningsmæssig begrundelse for at placere byudviklingsområde indenfor kystnærhedszonen. Det konkrete område er placeret landværts eksisterende byområder.

Arealet er i kommuneplan2021 udlagt til særligt værdifuldt landbrugsområde, på linje med en meget stor del af landområderne i Holbæk Kommune. Da området ligger omkranset af byområder og infrastrukturanlæg vurderes det dog at den landbrugsmæssige værdi i området allerede er påvirket af byudvikling. Området udtages derfor af udpegningen særligt værdifuldt landbrugsareal i forbindelse med kommuneplan2024.

I forbindelse med kommuneplanrevisionen er der udarbejdet en redegørelse over rummelighed, og der fjernes uudnyttede arealer til byudvikling dels for at kunne udlægge andre områder til byudvikling, men også af hensyn til areal-ressourcen, hvor fremskrivninger viser, at der behov for at rejse mere skov og udtage landbrugsarealer med henblik på at etablere klima-lavbundsprojekter. Det vurderes på denne baggrund af udlæg af rammeområdet ikke vil have en væsentlig negativ påvirkning af arealanvendelsen.

Oplevelsen af landskabet er påvirket af de større infrastrukturanlæg (motorvej og jernbane) og byranden ved Holbæk. Det vurderes på denne baggrund, at byudvikling i området ikke vil medføre en væsentlig negativ påvirkning af landskabet idet landskabet allerede er påvirket af byen og tekniske anlæg.

Rammeområdet rummer en hovedstrømningsvej der løber langs Kalundborgvej. Kommuneplanen indeholder ikke konkrete byggefelter og fastsætter ikke konkret hvor der kan bygges. Dette fastsættes først i forbindelse med den efterfølgende lokalplanlægning. Kommuneplanens retningslinjer sikrer at der skal tages hensyn til hovedstrømningsveje i den fremadrettede planlægning. 

Konsekvensen af 0-alternativet vil være, at området fastholdes som areal i landzone til landbrugsformål som i kommuneplan2021.

5.R01 Hørbygård

Der muliggøres etablering af udstillingsbygning indenfor området i overensstemmelse med meddelt landzonetilladelse til etablering af X-mundi (kunst og videnscenter). Derudover fastholdes de eksisterende anvendelser og de generelle muligheder i landzone. Den fremtidige zonestatus af området fastholdes til landzone.

Området rummer kulturhistoriske værdier, og det fremgår af rammen, at ændringer skal ske med respekt for disse værdier.

Det nærmeste Natura 2000-område er habitatområdet Udby Vig, ca. 6 km mod øst. Det vurderes, at ændringen ikke kan påvirke Natura2000-området væsentligt. Der er i vurderingen lagt vægt på afstanden til Natura2000-området og den planlagte ændring.

Ifølge habitatbekendtgørelsen skal det vurderes, om den ændrede planlægning vil beskadige eller ødelægge yngle-, rasteområder eller plantearter, som er optaget i habitatdirektivets bilag IV. Kommunen har ikke kendskab til forekomst af truede dyre- eller plantearter på arealet. Kommuneplanen fastlægger ikke konkrete byggefelter og medfører ikke en konkret byggeret. I forbindelse med en efterfølgende lokalplanlægning, hvor de konkrete muligheder fastsættes for området, skal ændringen vurderes i forhold til miljøvurderingsloven og habitatbeskyttelsesloven. I den forbindelse skal der eventuelt gennemføres konkrete undersøgelser af forekomsten af dyre- og plantearter i området.

Arealet ligger indenfor kystnærhedszonen. Planlægning indenfor kystnærhedszonen forudsætter en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse. I den konkrete sag er det en særlig planlægningsmæssig begrundelse at muliggøre nye anvendelser i de kulturhistoriske værdifulde bygninger på Hørbygård, og på denne baggrund vurderes, det at den ændrede planlægning ikke er i strid med hensynet indenfor kystnærhedszonen.

Området ligger indenfor kirkebyggelinje og kirkeomgivelse i forhold til Hørby Kirke, der ligger umiddelbart nord for området. Kommuneplanrammen giver ikke en umiddelbar byggeret, og der skal i forbindelse med efterfølgende planlægning tages hensyn til disse forhold. Det vurderes derfor ikke at ændringen, i kommuneplanen, har en væsentlig negativ indflydelse på kirken og dens omgivelser.

Indenfor området ligger der en beskyttet sø og flere beskyttede sten- og jorddiger. De beskyttede sten- og jorddiger løber langs kommuneplanrammens vestlige og østlige afgrænsning. Den beskyttede sø ligger i Hørbygårds have. Kommuneplanrammen udlægger ikke konkrete byggefelter, og det fremgår af ramme-teksten at der skal tages hensyn til de kulturhistoriske værdier i området. Naturbeskyttelsesloven beskytter desuden søen mod tilstandsændringer. Det vurderes på denne baggrund at udlæg af rammeområdet ikke har en negativ indflydelse på søen og de beskyttede sten- og jorddiger.

Området er udpeget som bevaringsværdigt landskab. Landskabet har herregårdspræg med store marker og nærheden til kysten præger området. Udlægget af kommuneplanrammen vurderes ikke at medføre en væsentlig påvirkning af landskabet, da det i rammeteksten beskrives at der skal tages hensyn til kulturværdierne i området. Det vurderes desuden at muligheden for nye anvendelser i de kulturhistoriske bygninger knyttet til Hørbygård vil medvirke til bevarelsen af disse, hvilket er vigtigt for kulturværdien i området.

Området er udpeget som særlig værdifuldt landbrugsområde. Kommuneplanrammen fastsætter at området fortsat skal fastholdes i landzone, og området kan fortsat anvendes til jordbrugsformål. Det vurderes således ikke at kommuneplanrammen ændrer på den landbrugsmæssige anvendelse af området.

Konsekvensen af 0-alternativet vil være, at området ikke udlægges med kommuneplanramme, uden mulighed for yderligere understøttelse af etablering af kunst og videnscenter i området.

10.R04 Svinningegården

Der muliggøres etablering af aktivitetspark, konference- og gildesal, overnatningsfaciliteter. De eksisterende kulturhistoriske værdier skal respekteres. Derudover fastholdes de eksisterende anvendelser og de generelle muligheder i landzone. Den fremtidige zonestatus af området fastholdes til landzone. Rammeudlægget sker for at understøtte forskellige aktiviteter ved Svinningegården.

Det nærmeste Natura 2000-område er habitatområdet Store Åmose, Skarresø og Bregninge Å, ca. 10 km mod sydvest. Det vurderes, at ændringen ikke kan påvirke Natura2000-området væsentligt. Der er i vurderingen lagt vægt på afstanden til Natura2000-området og den planlagte ændring.

Ifølge habitatbekendtgørelsen skal det vurderes, om den ændrede planlægning vil beskadige eller ødelægge yngle-, rasteområder eller plantearter, som er optaget i habitatdirektivets bilag IV. Kommunen har ikke kendskab til forekomst af truede dyre- eller plantearter på arealet. Kommuneplanen fastlægger ikke konkrete byggefelter og medfører ikke en konkret byggeret. I forbindelse med en efterfølgende lokalplanlægning, hvor de konkrete muligheder fastsættes for området, skal ændringen vurderes i forhold til miljøvurderingsloven og habitatbeskyttelsesloven. I den forbindelse skal der eventuelt gennemføres konkrete undersøgelser af forekomsten af dyre- og plantearter i området.

Indenfor området ligger der en beskyttet sø i Svinningegårdens have. Kommuneplanrammen udlægger ikke konkrete byggefelter. Naturbeskyttelsesloven beskytter søen mod tilstandsændringer. Det vurderes på denne baggrund at udlæg af rammeområdet ikke har en negativ indflydelse på søen.

Området er udpeget som særlig værdifuldt landbrugsområde. Kommuneplanrammen fastsætter at området fortsat skal fastholdes i landzone, og området kan fortsat anvendes til jordbrugsformål. Det vurderes således ikke at kommuneplanrammen ændrer på den landbrugsmæssige anvendelse af området.

Rammeområdet rummer en hovedstrømningsvej og er delvist beliggende indenfor risikoområder for regn ved en 100 årshændelse i 2120. Kommuneplanen indeholder ikke konkrete byggefelter og fastsætter ikke konkret hvor der kan bygges. Dette fastsættes først i forbindelse med den efterfølgende lokalplanlægning. Kommuneplanens retningslinjer sikrer at der tages hensyn til de fremtidige klimaforandringer ved at friholde områder der er i risiko for oversvømmelse i den konkrete lokalplanlægning.

Landskabet i området er fladt til svagt bølgende. Området er præget af intensiv landbrugsbrugsproduktion med store marker og kun meget begrænset beplantning. Det vurderes, at udlægget af kommuneplanrammen ikke vil medføre en væsentlig påvirkning af landskabet, da kommuneplanrammen afgrænses til det eksisterende bebyggede areal samt have arealet i tilknytning hertil.

Konsekvensen af 0-alternativet vil være, at området fastholdes som det fremstår i dag uden mulighed for udvidelse med aktivitetspark, konference- og gildesal, overnatningsfaciliteter.

11.R01 Bromølle Kro

Kommuneplanrammen udlægges for at sikre den fortsatte drift og udvikling af Bromølle Kro. Kommuneplanrammen udlægger således området til rekreativt område med den specifikke anvendelse til større rekreativt område og ferie- og kongrescenter i form af Bromølle Kro. Den fremtidige zonestatus af området fastholdes til landzone.

Området ligger indenfor Natura 2000-området - habitatområde Store Åmose, Skarresø og Bregninge Å. Ifølge habitatbekendtgørelsen skal yderligere det vurderes, om den ændrede planlægning vil beskadige eller ødelægge yngle-, rasteområder eller plantearter, som er optaget i habitatdirektivets bilag IV. Bromølle Kro ligger indenfor området, og kommuneplanrammen udlægges for at sikre det planmæssig grundlag for den fortsatte drift af kroen. Indenfor området er vandløbet Åmose Å, odder og Pigsmerling på udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området, og disse må ikke påvirkes negativt. Disse arter og naturtyper er dog primært knyttet til vandløbet, og udlæg af lokalplanrammen har dog derfor ikke en negativ påvirkning af udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området. Odder er yderligere bilag IV-art og vurderes ikke at blive påvirket af udlæggelse af kommuneplanrammen på grund af ovenstående. Kommunen har ikke kendskab til andre bilag IV-arter indenfor kommuneplanrammen, men der f.eks. forekomme flagermus i hule træer eller i bygningerne.

Kommuneplanen fastlægger ikke konkrete byggefelter og medfører ikke en konkret byggeret. I forbindelse med en eventuel efterfølgende lokalplanlægning, hvor de konkrete muligheder fastsættes for området, skal ændringen vurderes i forhold til miljøvurderingsloven og habitatbeskyttelsesloven. Myndighederne må i deres administration ikke gennemføre planer, projekter eller lignende, der kan skade de arter og naturtyper, som Natura 2000-områderne er udpeget for at beskytte eller påvirke individer eller levesteder for bilag IV-arter. Kommende planer og projekter indenfor kommuneplanrammen skal derfor vurderes i forhold til dette.

Det vurderes, at udlæg af kommuneplanrammen ikke vil påvirke Natura2000-området væsentligt.

Der er en række beskyttelsesinteresser knyttet til området. Området er således omfattet af naturbeskyttelseslovens skovbyggelinje og åbeskyttelseslinje, og en del af området er fredsskov. Området er desuden omfattet af en landskabsfredning. Kommuneplanrammen afgrænses mod syd af det beskyttede vandløb Åmose Å. Langs kommuneplanens afgrænsning mod nord øst og nord vest løber der desuden et beskyttet sten- og jorddige. Udlæg af en kommuneplanramme ændrer ikke på at de beskyttelseshensyn der er fastsat i Naturbeskyttelsesloven mv. fortsat skal overholdes og tilgodeses. Området er også i kommuneplanen udpeget som område med naturbeskyttelsesinteresser og grønt danmarkskort, og indenfor disse områder skal naturprojekter prioriteres, og naturområder skal bevares og forbedres. Kommuneplanen medvirker således til at sikre, at der ikke sker tiltag der medfører en negativ påvirkning af naturindholdet i området.

Området er i kommuneplanen udpeget som større sammenhængende landskab, og landskabet umiddelbart nord for området er bevaringsværdigt. Området er i kommunens landskabsanalyse en del af Jyderup Bakkelandskab, der er et kuperet landskab hvor der er en vekselvirkning mellem store løvskove, mindre plantager og åbne landbrugsarealer og overdrev. Da udlæg af kommuneplanrammen ikke giver nogen byggeret, og da der i kommuneplanen er fastsat retningslinjer, der sikrer at der tages landskabelige hensyn ved en evt. fremtidig ændring, vurderes det at udlæg af kommuneplanrammen ikke medfører en væsentlig negativ påvirkning.

Området er i kommuneplanen beliggende indenfor udpegningen af Åmosen og er en del af det værdifulde kulturmiljø i tilknytning hertil. Ved at udpege en kommuneplanramme for Bromølle Kro sikres kroens fortsatte drift og udvikling i området. Dette vurderes at have en positiv påvirkning for de rekreative værdier i området herunder Åmosen, som et besøgsområde. Bromølle Kro er desuden vigtig i den kulturhistoriske fortælling om Åmosen, da Bromølle var en vandstandsregulerende faktor indtil nedlæggelsen som møllested i 1700-tallet.

Den sydvestlige del af området der ligger op til Åmose å, kan være i fare for oversvømmelser fra åen ved en 100-årshændelse om 100 år. Kommuneplanen indeholder retningslinjer, der sikrer, at der i forbindelse med en eventuel lokalplanlægning for området tages hensyn hertil.

Konsekvensen af 0-alternativet vil være, at området fastholdes som det fremstår i dag uden sikring af Bromølle kro.

14.L01 Tingtved (ændret landsbyafgrænsning)

Landsbyafgræsningen for Tingtved er ændret. Ændringen sker også som følge af at der er eksproprieret til cykelsti mellem Søstrup og Holbæk by. Landsbyafgrænsningen muliggør opførelse af en bolig på ejendommen Søstrupvej 11B.

Landsbyen Tingtved er underopdelt i 2 dele. En sydlig lavtliggende del, og en nordlig højtliggende del. Ejendommen Søstrupvej 11b er beliggende på grænsen mellem den lavtliggende del af landsbyen og den højtliggende del. Derfor, er grunden stærkt skrånende. For at skabe den bedst mulige harmoni i bebyggelsesstrukturen, og for at respektere byens struktur, ændres landsbyafgræsningen, så det bliver muligt at opføre en bolig på den nordlige del af Søstrupvej 11b. En kommende bolig på ejendommen vil således komme til at ligge på linje og højde med den øvrige bebyggelse i den nordlige del og være i harmoni med den nuværende bebyggelsesstruktur.

Det nærmeste Natura 2000-område er habitatområdet Udby Vig, ca. 9 km mod nordøst. Det vurderes, at ændringen ikke kan påvirke Natura2000-området væsentligt. Der er i vurderingen lagt vægt på afstanden til Natura2000-området og den planlagte ændring.

Ifølge habitatbekendtgørelsen skal det vurderes, om den ændrede planlægning vil beskadige eller ødelægge yngle-, rasteområder eller plantearter, som er optaget i habitatdirektivets bilag IV. Kommunen har ikke kendskab til forekomst af truede dyre- eller plantearter på arealet. Kommuneplanen fastlægger ikke konkrete byggefelter og medfører ikke en konkret byggeret. I forbindelse med en efterfølgende lokalplanlægning eller landzonetilladelse, hvor de konkrete muligheder fastsættes, skal ændringen vurderes.

Det vurderes ikke at der er øvrige miljøfaktorer der påvirkes.

Konsekvensen af 0-alternativet vil være, at landsbyafgrænsningen fastholdes, hvilket vil medføre at en evt. ny bolig i området vil blive placeret mindre hensigtsmæssigt i forhold til landsbyens nuværende struktur.

Mulighed for lokal fjernvarmeproduktion

Kommuneplanramme ændres for at muliggøre lokal fjernvarmeproduktion i Svinninge – Nordvestvej 2, 4520 Svinninge (10.T02). Der muliggøres etablering af lokal fjernvarmeproduktion. Varmeakkumuleringstank må maksimalt opføres i 21 meters højde.

Det nærmeste Natura 2000 område er fuglebeskyttelseområdet Sejerø Bugt og Nekselø, ca. 6,3 km mod nordvest. Det vurderes, at ændring af kommuneplanrammen ikke vil påvirke Natura2000-området væsentligt. Der er i vurderingen lagt vægt på afstanden til Natura2000-området og den planlagte ændring. Ifølge habitatbekendtgørelsen skal det vurderes, om den ændrede planlægning vil beskadige eller ødelægge yngle-, rasteområder eller plantearter, som er optaget i habitatdirektivets bilag IV. Kommunen har ikke kendskab til forekomst af truede dyre- eller plantearter på arealet. Kommuneplanen fastlægger ikke konkrete byggefelter og medfører ikke en konkret byggeret. I forbindelse med en eventuel efterfølgende lokalplanlægning, skal ændringen vurderes i forhold til miljøvurderingsloven og habitatbeskyttelsesloven. I den forbindelse skal der eventuelt gennemføres konkrete undersøgelser af forekomsten af dyre- og plantearter i området.

Området ligger indenfor Naturbeskyttelseslovens å-beskyttelseslinje og skovbyggelinje. Kommuneplanrammen ændrer ikke på dette forhold, og beskyttelsesniveauet er uforandret. Evt. konkrete ændringer indenfor området vil fortsat skulle vurderes i forhold til hertil.

Kommuneplanrammen fastsætter at en evt. varmeakkumuleringstank ikke må være højere end 21 meter. En 21 meter høj tank vurderes umiddelbart at være synlig over et større område, og derfor også potentielt at kunne påvirke det omkringliggende landskab. Landskabet nord for Svinninge er forholdsvis fladt, men der er flere markante bygninger i den nordlige byrand ved Svinninge bl.a. ved Svinninge Beton. Desuden er der en højstammet skov i området. Det vurderes således at det vil være muligt at indpasse en høj bygning i området, uden at det medføre en væsentlig påvirkning af området.

Området ligger indenfor et område med særlige drikkevandsinteresser (OSD). Der er i kommuneplanen fastsat bestemmelser for at sikre grundvandet mod forurening, og der skal således i forbindelse med et evt. konkret projekt tages hensyn hertil.

Konsekvensen af 0-alternativet vil være, at der ikke muliggøres lokal fjernvarmeproduktion og at rammen fastholdes som i kommuneplan2021. Dette vurderes at være negativt i forhold til ønsket om at fremme en mere bæredygtig varmeproduktion.

Kommuneplanramme ændres for at muliggøre lokal fjernvarmeproduktion i Tølløse – Tølløsevej 64, 4340 Tølløse (19.O02).

Det nærmeste Natura 2000 område er habitatområde Egernæs med holme og Fuglesø, ca. 5 km mod nordøst. Det vurderes, at ændring af kommuneplanrammen ikke vil påvirke Natura2000-området væsentligt. Der er i vurderingen lagt vægt på afstanden til Natura2000-området og den planlagte ændring. Ifølge habitatbekendtgørelsen skal det vurderes, om den ændrede planlægning vil beskadige eller ødelægge yngle-, rasteområder eller plantearter, som er optaget i habitatdirektivets bilag IV. Kommunen har ikke kendskab til forekomst af truede dyre- eller plantearter på arealet. Kommuneplanen fastlægger ikke konkrete byggefelter og medfører ikke en konkret byggeret. I forbindelse med en eventuel efterfølgende lokalplanlægning, skal ændringen vurderes i forhold til miljøvurderingsloven og habitatbeskyttelsesloven. I den forbindelse skal der eventuelt gennemføres konkrete undersøgelser af forekomsten af dyre- og plantearter i området.

Kommuneplanrammen fastsætter at en evt. varmeakkumuleringstank ikke må være højere end 22 meter. En 22 meter høj tank vurderes umiddelbart at være synlig over et større område, og derfor også potentielt at kunne påvirke det omkringliggende landskab. Landskabet nord for Tølløse er let bølget. Der er beplantning og Tølløse Hallen der har en stor bygningsvolumen ligger i området. Det vurderes således at det vil være muligt at indpasse en høj bygning i området, uden at det medføre en væsentlig påvirkning.