Der er foretaget en miljøvurdering af de betydende ændringer i kommuneplanens rammer og retningslinjer. På denne side kan du læse en sammenfatning af miljøvurderingen for henholdsvis rammer og retningslinjer.
Rammerne og retningslinjerne er vurderet på kommuneplan niveau for de relevante miljøpåvirkninger. Miljøpåvirkningerne er foretaget på baggrund af lovens brede miljøbegreb. Der er foretaget en afgrænsning i forhold til hvilke konkrete miljøfaktorer, der kan blive påvirket som følge af kommuneplanforslaget.
Miljøfaktorer
Resultatet af afgrænsningen er at følgende miljøfaktorer vurderes i forhold til de ændrede rammer og retningslinjer:
- Biologisk mangfoldighed, flora og fauna
- Befolkning og menneskers sundhed
- Jordbund
- Vand
- Luft
- Klimatiske faktorer
- Materielle goder herunder arealanvendelse
- Landskab
- Kulturarv, herunder kirker og deres omgivelser
- Arkitektonisk og arkæologisk kulturarv
De enkelte rammer og retningslinjer beskrives og vurderes i forhold til de relevante miljøfaktorer.
Rammer
Biologisk mangfoldighed, flora og fauna
Ændringerne i rammerne vurderes generelt ikke at have miljømæssige konsekvenser af væsentlig betydning for temaet biologisk mangfoldighed, flora og fauna.
Generelt vurderes det, at Natura 2000 områderne ikke påvirkes af ændringerne i kommuneplanrammerne på grund af afstanden mellem rammeområderne og Natura 2000-områderne.
Befolkning og menneskers sundhed
Kommuneplan 2024 sætter retning for en helhedsorienteret udvikling af kommunes fysiske miljø. Der har i den forbindelse været fokus på at udvikle kommunen med blik på udvikling indenfor byer og boligområder, erhverv, klima, natur, mobilitet mv. Alle områder med henblik på at udvikle kommunen for kontinuerligt at forbedre levevilkår og sundheden for kommunens borgere. Kommuneplanen indeholder ikke konkrete anvisninger for den fysiske udvikling, dette fastsættes først i forbindelse med den efterfølgende lokalplanlægning.
Generelt vurderes det, at befolkning og menneskers sundhed ikke påvirkes af ændringerne i kommuneplanrammerne på grund af kommuneplanens overordnede fokus på bæredygtig udvikling af kommunen.
Jord og vand
Flere rammer ligger i områder med særlige drikkevandsinteresser. Den påtænkte planlægning og anvendelse vurderes ikke at medføre en miljøbelastning, idet de planlagte boligområder udgør en skånsom arealanvendelse.
For rammeområde 2.E15 er der i rammen indskrevet et opmærksomhedspunkt i rammebestemmelsen, for at sikre hensynet til grundvandsinteressen i den videre planlægning.
Klimatiske faktorer og luftkvaliteten
Det vurderes ikke at der er problemer med luftkvaliteten i forhold til de fremtidige rammeændringer til boligformål.
Kommuneplanen indeholder ikke konkrete byggefelter og fastsætter ikke konkret hvor der kan bygges. Dette fastsættes først i forbindelse med den efterfølgende lokalplanlægning. Kommuneplanens retningslinjer sikrer at der tages hensyn til de fremtidige klimaforandringer ved at friholde områder der er i risiko for oversvømmelse i den konkrete lokalplanlægning. I forhold til klima forventes det derfor at alle boligområder planlægges med hensyn til de områder er i Kommuneplan 24 er udpeget som risikoområder for oversvømmelse eller områder for hovedstrømningsveje.
Støj
For flere rammeområder (7.B05, 14.B14, 2.E15, 2.C13, 2.C14) må det forventes at områder påvirkes af øget trafik og dermed bidrager til intensivering af støj. Derudover ligger flere rammeområder tæt på trafikalt belastede veje, eks. Motorvej.
I forbindelse med den videre planlægning skal der indledningsvis udarbejdes analyser i forhold til støj og trafik. Der skal redegøres for at afledte konsekvenser i forhold hertil håndteres inden der kan udarbejdes byggeretsgivende lokalplan
Arealanvendelse
I forbindelse med kommuneplanrevisionen er der udarbejdet en redegørelse over rummelighed. Der fjernes uudnyttede arealer til byudvikling, hvor disse ligger uhensigtsmæssigt ift byudvikling og med fordel kan anvendes til at rejse mere skov og udtage landbrugsarealer med henblik på at etablere klima-lavbundsprojekter. Der er dog også medtaget flere nye rammeområder til boligudvikling som dermed vil optage arealressourcen og dermed ikke kan anvendes til andre formål.
Det vurderes dog at de udlagte rammeområder ikke vil have en væsentlig negativ påvirkning af arealanvendelsen.
Landskab
Rammeændringernes betydning for landskabet vurderes generelt at være begrænset, herunder fordi de fleste rammer ligger inden for eksisterende byområde, hvilket begrænser behovet for udlæg af nye arealer til byudvikling, og dermed skåner det bynære landskab.
Kulturarv
Enkelte rammer rummer beskyttede fortidsminder, sten- og jorddiger. Kommuneplanrammerne fastsætter ikke konkrete byggemuligheder, og der skal tages hensyn til digerne i forbindelse med udarbejdelse af en konkret lokalplan for området. Det vurderes, derfor at kommuneplanrammen ikke påvirker digerne eller fortidsminderne.
Området 5.R01 ligger indenfor kirkebyggelinje og kirkeomgivelse i forhold til Hørby Kirke, der ligger umiddelbart nord for området. Kommuneplanrammen giver ikke en umiddelbar byggeret, og der skal i forbindelse med efterfølgende planlægning tages hensyn til disse forhold. Det vurderes derfor ikke at ændringen, i kommuneplanen, har en væsentlig negativ indflydelse på kirken og dens omgivelser.
Det indbyrdes forhold mellem disse faktorer
Holbæk Kommune vurderer, at planforslagets detaljeringsniveau ikke giver anledning til at vurdere det indbyrdes forhold mellem miljøfaktorerne/de kumulative effekter nærmere i den gennemførte miljøvurdering af ændringer i rammerne for byer og andre områder.
Retningslinjer
Biologisk mangfoldighed, flora og fauna
For flere retningslinjer er vurderingen, at ændringerne vil have en positiv effekt på biologisk mangfoldighed, flora og fauna.
Det gælder for skovrejsning hvor der er sket en betydelig forøgelse af de udpegede arealer hvor der ønskes skovrejsning (primære skovrejsningsområder), og der er i kommuneplanforslaget udpeget i alt 17.208 ha. i kp24 mod 5560 ha. i kp21. Der er også udpeget flere sekundære skovrejsningsområder (hvor der umiddelbart er andre interesser der forhindrer skovrejsning). Der er i kommuneplanforslaget udpeget sekundære skovrejsningsområder, svarende til et areal på 25.243 ha. i kp24 mod 19.883 ha i kp21. De øgede antal skovrejsningsområder er bl.a. begrundet i hensyn til grundvandsbeskyttelse og klima (binding af CO2).
Skovrejsning kan have en negativ påvirkning på den flora og fauna, der knytter sig til de lysåbne ekstensivt drevne arealer. Men de nye skovrejsningsområder er primært udlagt på arealer, der udnyttes til intensiv landbrugsdrift. Samtidig kan skovrejsning på sigt have en positiv effekt på levevilkårene for den flora og fauna, der findes i skovene.
Tilsvarende gælder for de ny udpegede lavbundsområde, der kan genoprettes til vådområde, hvor en vådgøring af tørvejorden vil bidrage til at binde næringsstoffer inden de havner i vandmiljøet samt understøtte levesteder for våde naturtyper og den tilknyttede biologisk mangfoldighed. Ligesom nye vådområder vil udbygge det Grønne Danmarkskort med flere levesteder, som kan indgå i eksisterende økologiske forbindelse.
Kommuneplanens retningslinjer om fokus på en mere bæredygtig regnvandshåndtering ved planlægning for ændret arealanvendelse vil have en positiv effekt i forhold til flora og fauna, da dette vil betyde at flora og fauna tænkes ind i planlægningen af regnvandshåndtringen, så der opstår en synergi herimellem.
Det vurderes at ændringerne i det grønne danmarkskort kan have en positiv effekt på biologisk mangfoldighed (flora og fauna), og der kan også være en positiv effekt på vand, da realisering af flere naturområder vil medføre mindre traditionelt landbrugsdrift.
Befolkning og menneskers sundhed
I forhold til Det grønne danmarkskort kan realisering af flere naturområder have en positiv effekt på menneskers sundhed, da der flere naturområder kan medføre flere arealer der åbner for adgang og dermed skabes der bedre muligheder for at komme ud i naturen.
Mere fokus på bæredygtig og helhedsorienteret regnvandshåndtering/ Klimatilpasningsløsninger bør som udgangspunkt bidrage med positive synergieffekter i forhold til natur og miljø, kulturværdier, rekreative værdier samt social og økonomisk bæredygtighed. Det vurderes derfor at kunne have en positiv effekt på menneskers sundhed.
Jord og vand
Generelt vurderes det, at ændringerne i retningslinjerne vil have en positiv eller neutral effekt på jord og vand.
De nyudpegede lavbundsområder, der kan genoprettes til vådområde, vil ved vådgøring af tørvejorden bidrage med at binde næringsstoffer inden de havner i vandmiljøet, med et forbedret vandmiljø til følge.
Tilsvarende sikres med retningslinjerne for klimatilpasning at der tages de nødvendige hensyn til grundvandet, samt at der er mere fokus på bæredygtig regnvandshåndtering og helhedsorienterede løsninger til regnvandshåndtering.
Nye vådområder vil udbygge det Grønne Danmarkskort med flere levesteder, som kan indgå i eksisterende økologiske forbindelser. Den samlede vurdering er, at de nye udpegninger vil bidrage til en fremtidig, positiv udvikling af jord, vand, klimatiske faktorer og biologisk mangfoldighed af flora og fauna på de pågældende arealer.
Klimatiske faktorer og luftkvaliteten
Vurderingen er, at ændringerne i retningslinjerne vil have en positiv eller neutral, påvirkning af klimatiske faktorer og luftkvaliteten.
Udlæg af nye skovrejsningsområder vil kunne bidrage positivt til de klimatiske faktorer og luftkvaliteten, da ny skovrejsning vil medføre binding af CO2.
De nyudpegede lavbundsområder, der kan genoprettes til vådområde, omfatter alle organiske tørvejorde, som i drænet og opdyrket tilstand bidrager negativt til den globale opvarmning ved udledning af klimagasser. Ved vådgøring af tørvejorden vil udledningen af klimagasser nedsættes, og dermed bidrage positivt til de klimatiske faktorer.
I de reviderede retningslinjer for klimatilpasning er der et øget fokus på at sikre en bæredygtig regnvandshåndtering og helhedsorienterede løsninger til regnvandshåndtering. Herunder fokus på positive synergieffekter ved klimatilpasningsløsninger. De væsentligste ændringer er, at udpegningsgrundlaget er ændret således, at der nu arbejdes med 100 års nedbørs/vandløbsoversvømmelses hændelser i 2120, samt at muligheden for byggeri i risikotruede områder er skærpet yderligere. Formålet med at skærpe retningslinjerne er for at sikre, at der planlægges for en mere klimarobust fremtid og for at sikre at det der bygges, kan stå i mange år, uden at være i risiko for oversvømmelse. Herudover er der tilføjet retningslinje for at sikre at der tages hensyn til større strømningsveje for at sikre at ny planlægning ikke flytter uhensigtsmæssigt på vandstrømmene.
I forhold til de reviderede landskabsudpegninger vurderes det, at der kan være en positiv effekt i forhold til klimatiske faktorer, da den nye udpegning tydeliggør hvilke områder der er egnede til tekniske anlæg i form af vindmøller og solceller.
Arealanvendelse
Hensigten med kommuneplanen er at der sker en hensigtsmæssig og bæredygtig anvendelse af arealerne. Helt overordnet vil målsætningerne om mere skov og lavbundsareal medføre, at der sker en reduktion af arealer til landbrugsproduktion. Der er dog ikke nogen handlepligt forbundet med kommuneplanen, og derfor vil konkret ændret anvendelse forudsætte yderligere vurderinger herunder også i forhold til miljøvurderingsloven. Det er på grund af kommuneplanens overordnede niveau ikke muligt at vurdere påvirkningen af arealanvendelsen mere konkret.
Landskab
Den opdaterede udpegning af bevaringsværdige landskaber er sket for at sikre, at det er de rigtige områder der beskyttes og de rigtige områder der åbner for anvendelse til opfyldelse af mål om opstilling af VE anlæg mv. På denne måde sikres det at de mest værdifulde landskaber friholdes for anlæg, der kan forstyrre de særligt værdifulde landskaber, samtidig med at de landskaber der kan rumme tekniske anlæg identificeres. Det vurderes at de nye landskabsudpegninger vil have en positiv effekt på landskabet og de kulturhistoriske træk der ses i landskabet, da de værdifulde sammenhænge beskyttes mod forandringer gennem udpegning i kommuneplanen.
Kulturarv
Det vurderes at ændringerne indenfor udpegning af kirkeindsigtslinjer, samt kulturmiljøer vil have en positiv effekt på kulturarven, da det netop er hensigten med udpegningerne. Det vurderes derudover ikke at ændringerne vil påvirke andre miljøfaktorer væsentligt.
Det indbyrdes forhold mellem disse faktorer
Holbæk Kommune vurderer, at planforslagets detaljeringsniveau ikke giver anledning til at vurdere indbyrdes forhold mellem miljøfaktorerne/de kumulative effekter nærmere.