Kommuneplanen er en del af et større, nationalt plansystem, og den udgør bindeleddet mellem landsplanlægningen og lokalplanenernes bestemmelser om anvendelse og bebyggelse af de enkelte delområder og den konkrete administration i det åbne land.
Overordnede planer
Kommuneplanen skal tilpasse sig de nationale og regionale planer og den må således ikke stride mod de overordnede nationale interesser og arealudlæg i den regionale råstofplan.
Staten udarbejder endvidere landsplandirektiver, der fastsætter arealreservationer som kommuneplanen skal respektere.
Den regionale udviklingsstrategi
Den regionale udviklingsstrategi 2024-2033 - Udvikling tæt på dig - er en strategi for, hvordan Region Sjælland ønsker at skabe en attraktiv region i bæredygtig vækst og udvikling.
Kommuneplanens mål er i god tråd med den regionale udviklingsstrategi.
Den regionale råstofplan
Den regionale råstofplan indeholder en strategi for den fremtidige forsyning med råstoffer i Region Sjælland. Råstofplanen udpeger på denne baggrund råstofgravområder og interesseområder for råstoffer, for at sikre tilstrækkelig råstofforsyning i regionen. Kommunerne er bundet af råstofplanen i planlægningen.
Læs mere om de nationale interesser i kommuneplanlægningen.
Læs mere om Region Sjællands regionale udviklingsstrategi.